Nu er solen død, mor, og dagen gået bort [S]

[Alissa Avery]

Sindet var stadig halvt indhyllet i søvnens tåge, men Alissa gav sig blødt under hans arm og da han trak hende tættere, slap hun en dæmpet lyd over mere varm hud mod hendes.

Og uden helt at have en plan, eller overhovedet at kunne fastholde en tanke, rykkede hun sig lidt længere op, så hun kunne mærke ham bedre. Bevidstheden om situationen begyndte langsomt at melde sig. Bevægelsen var ikke hverken ivrig eller helt frarevet søvnen, men hun hævede instinktivt det ene ben lidt, så hun endte med ham mellem inderlårene, et let tryk mod hendes skød.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en tung indånding og langsomt drev han op mod overfladen. Hendes nærhed havde en klar effekt og det var ved fornemmelsen, at tunge øjenlåg endelig hobede sig ganske let, stemmen tung af søvn og uventet begær.

"Alissa," gentog han, men faldt denne gang ikke hen igen.

[Alissa Avery]

Det hele var meget umiddelbart og Alissa vågnede først for alvor ved følelsen af ham mellem de slanke lår. Ikke, at det fik hende til at trække sig væk. Tværtimod rykkede hun et umuligt stykke tættere på; en handling, der sendte et støn over let adskilte læber.

“Hamish,” hviskede hun, begæret tydeligt i måden, hans navn trillede over tungen.

[Hamish Buchanan]

Hamish var absolut ikke upåvirket og hans vejrtrækning var blevet tung af andre årsager end søvnen. Han tog en dyb indånding og selv hofterne rykkede sig lidt, så kunne han ikke få sig selv til at overskride grænsen uden at sikre sig, at hun var med.

"Er du vågen?" spurgte han blødt, men hæst, som hånden gled op og lagde sig over hendes nakke, udenpå håret.

[Alissa Avery]

Hamish havde altid været både opmærksom på og respektfuld omkring hendes grænser og velbefindende og Alissa var ikke overrasket over, at det også var tilfældet nu. Derfor nikkede hun lidt, før hun fugtede læberne.

“Ja,” hviskede hun og bevægede bagdelen ind mod ham igen, så han blev ført over hende igen. Hun slap en åndeløs lyd.

“Ja, jeg er vågen.”

[Hamish Buchanan]

Hamish trak vejret tungt og tog en hørlig indånding over hendes bevægelse, mens de søvnige ord gav ham bekræftelse. Hånden gled ned over hendes arm, fulgte den og lukkede sig om albuebøjningen.

Samtidig bevægede hofterne sig, skubbede sig ind mod hende og et lavmælt støn fandt vejen ud over fornemmelsen.

[Alissa Avery]

Alissa tøvede ikke med at vinkle sig lidt ind mod ham. Selvom den slags ømhed altid havde involveret øjenkontakt, ansigterne vendt mod hinanden, var hun ganske tilfreds med udviklingen.

Og hårene rejste sig over lys hud ved hans lyd, som et lyst støn, blandede sig med et dybt.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke vågen nok til for alvor at reflektere over andet end om Alissa var villig og da de smeltede sammen, overtog det hans sanser.

Vejrtrækningen blev dybere, som han bevægede sig ind mod hende og gemte ansigtet ved hendes hals, som den ene hånd vandrede ned over hendes side og søgte ind mellem hendes ben.

[Alissa Avery]

Det var sket meget pludseligt og Alissa var ikke helt sikker på, hvor det var begyndt. Men hun tøvede ikke med at søge ind mod ham, ind mod hans bevægelser.

Mens den ene hånd rakte bagover og fandt ind i tykt, mørkt hår. Den anden lukkede sig lidt om lagenet foran hende og hun spredte benene bare lidt for hans hånd, der kun syntes at tætne tågen om hendes tanker. Hun bemærkede det nærmest heller ikke, da hans navn gled over hendes læber igen i et støn.

Og der gik ikke mange øjeblikke, før hun blev overrumplet lidt af forløsningens bølge. Det syntes dog ikke at få hende til at ville stoppe noget. Tværtimod intensiverede hun kun bevægelserne.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap endnu en tung udånding over lyden af sit navn over hendes læber og en dyb lyd slap ham, som han mærkede hende trække sig sammen omkring ham.

Det tog den sidste rest af bevidsthed om andet og hånden endte med at lukke sig om hendes hofte, indtil han selv fik sin forløsning og faldt lidt skælvende sammen.

Hovedet var i hulningen ved hendes hals og han trak vejret tungt, som det først nu langsomt for alvor dæmrede for ham, hvad der lige var foregået, men måske endnu mere hvordan.

[Alissa Avery]

Det blev ikke kun én gang, at Alissa lod sig overrumple af nydelsen og hun gispede stadig efter luft, da Hamish selv gav slip. Hun tøvede ikke med at læne sig mere ind mod ham igen, denne gang mere optaget at mest mulig kropskontakt mellem dem, end hans bevægelser ind mod sig.

En veltilfreds lyd forlod hende og hun løsnede kun langsomt grebet om lagenet igen.

[Hamish Buchanan]

Hamish trak vejret tungt, men tøvede ikke med at folde en arm tæt om hende eller slippe en dybt tilfreds lyd ned mod hendes skulder.

Øjenlågene var faldet i, men han faldt ikke i søvn igen, omend det kunne være fristende. I stedet mumlede han lavmælt ned mod den varme hud.

"Dét kunne jeg godt vænne mig til."

[Alissa Avery]

Alissa var vågnet med armen tæt omkring sig og slap en lyd i værdsættelse over, at den var fundet tilbage om hende igen. En skælven gled da også gennem hende, da hans ånde slog kildrende mod hendes hud.

“Mh,” lød det fra hende, stadig en anelse sløvt, selvom hendes hjerte hamrede. Hun fugtede læberne. Og selvom hun ikke, som normalt, havde sneget ud på toilettet for at børste tænder, hår og vaske sit ansigt, drejede hun sig langsomt om mod ham.

“Godmorgen, elskede.”

[Hamish Buchanan]

Hamish løsnede kun grebet nok til at hun kunne dreje sig, før armen lagde sig om hende igen og han slap en lyd af tilfredshed.

"Godmorgen, smukke," svarede han i en dyb brummen og lagde et enkelt kys mod hendes læber.

[Alissa Avery]

Det havde ikke været et behov for hende lige før, men nu søgte Alissa helt tæt på ham med en tilfreds lyd og fyldte lungerne med hans duft. Hun tøvede ikke med at besvare kysset. Og hun dvælede lidt ved det, før hun trak sig tilbage og betragtede ham.

“Kan du lide det sådan?”