Nu er solen død, mor, og dagen gået bort [S]

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en lyd mere over hendes behandling af hans hud, som nok kun var rimelig efter de mærker, han selv havde efterladt mod hendes hals. En dyb, tilfreds brummen undslap ham, som fingrene krummede sig let sammen mod hendes lænd.

"Jeg kan ikke engang lade som om, at jeg er ked af det."

[Alissa Avery]

Det var ikke første gang, at Alissa mærkede sit hjerte slå lidt hårdere over de dybe lyde fra Hamish og det blev uden tvivl heller ikke sidste. Og hun lod tungespidsen finde salt hud, fulgte den op til hans kæbelinje, hvor der fulgte et kys mere.

“Nej?” hviskede hun lige dele drilsk og kælent, lige under hans øre, og smilet strejfede hendes læber, før hun kyssede ham der. Benet gled ud fra mellem hans igen, kun for at kroge sig om hans hofte.

“Du har det ikke hårdt længere?”

[Hamish Buchanan]

Nej, de var tydeligvis ikke i stand til at stoppe, men Hamish kunne ikke for alvor være fortrydende. Han skubbede sig let frem, trykkede hende bagud og endte mellem hendes ben.

"Jeg tror lige, at jeg klarer den," mumlede han drillende, før han fangede hendes læber.

[Alissa Avery]

Alissa endte snart på ryggen igen og hun tog en indånding, mere end tilfreds med omrokeringen. Og hun kunne måske også lige klare den, som hun snoede benene om ham igen og trak hende helt tæt ind til sig.

Velvilligt tog hun imod hans læber og løftede sig op mod ham uden at lægge skjul på sin begejstring.

[Hamish Buchanan]

Hamish var godt brugt, men han var også tyve år gammel og vanvittigt forelsket. I hvert fald protesterede hans krop ikke, som han endnu engang søgte intimiteten og følelsen af hende.

På et tidspunkt ville behovet nok stilne af, men det var tydeligvis ikke i nogen nær fremtid.

[Alissa Avery]

Alissa var ikke noget nær lige så udmattet som Hamish, men efter at have fundet forløsning to gange mere med ham mellem sine ben, faldt hun i tung søvn. Armene var snoet godt omkring ham og hovedet ved hans bryst, indtil hun i søvne trillede om på den anden side og trak ham med sig, så hun kunne skubbe sin bagside i hak hos ham.

Og hun var ikke rigtigt vågen, da hun, ikke mere end et par timer senere, buede lidt i ryggen og strøg bagpartiet over ham.

[Hamish Buchanan]

Hamish' krop var endnu ikke helt færdig med at hele, så da han faldt i søvn, var det tungere end tungt. Hans arm hvilede om Alissa, men han reagerede knapt nok den første gang hun flyttede sig.

Da det skete igen, kom der også kun en svag bevægelse fra ham i respons, uden at søvnen slap sit tag.

[Alissa Avery]

Alissa var ikke bevidst om sine handlinger, som hun lå og vippede mellem søvn og vågen tilstand. Da Hamish søgte tilbage mod hendes, reagerede hendes krop da også helt instinktivt for hende, som hun skubbede sig lidt mere insisterende ind mod ham.

En lige delen kælen og søvnig lyd forlod hende.

[Hamish Buchanan]

Hamish' krop var mere vågen end han var og reagerede på den varme krop ind mod sin egen. Han selv brummede bare, men vågnede ikke.

Øjenlågene sitrede lidt, men der var langt til overfladen.

[Alissa Avery]

Lyden fik hende til at virre lidt med hovedet og lige så langsomt snoede Alissa sig halvt mod ham. Hendes øjne var stadig lukkede og søvnen om hende, men hun strejfede hans mundvig med læberne.

Næsen søgte over hans kæbe og følelsen af skæg fik hendes øjenlåg til at sitre lidt.

[Hamish Buchanan]

Bevægelsen trak ham alligevel ud af den hårdt tiltrængte søvn og han brummede dybt, som han blev bevidst om fornemmelsen af den anden skikkelse.

"Alissa," brummede han lavmælt, uden at åbne øjnene og stemmen helt hæs.

[Alissa Avery]

Alissa reagerede på lyden af sit navn og slap en dæmpet lyd i bekræftelse. Hun tog en dyb indånding mellem hans kæbe og hals, før hun gled tilbage på sin plads og søgte ind mod ham i endnu en blød bølgen.

“Ja?” mumlede hun søvnigt, endnu uden at have slået øjnene op, men langsomt ved at komme mere til sig selv.

[Hamish Buchanan]

Hamish var dårligt vågen og var knapt bevidst om, at han sagde hendes navn. Hans øjne gled i igen og han trak vejret tungt, uden at kunne rive sig ud af søvnen.

Flere ord undslap ham da også og han faldt hen igen, før en bevægelse fra hende gav et lille sæt i ham.

[Alissa Avery]

Selv i sin kun halvvågne tilstand, registrerede Alissa det tunge åndedræt. Men hun havde hørt det sådan en gang før og da havde det ikke haft særlig meget med søvn at gøre.

Hendes blev ligeså tungere og hun sukkede lidt, som hun gentog den rullende bevægelse med hoften uden andet underbevidst behov for at søge ind til ham. Mærke bekræftelsen i måden, hans fysik reagerede.

[Hamish Buchanan]

Hamish brummede ubevidst over bevægelsen og selv hans øjne ikke åbnede sig eller han egentlig var ved fuld bevidsthed, flyttede hans arm sig lidt og gled om hende.

Den trak hende tættere på, som hans krop bevægede sig ind mod hendes i et lille ryk.