Samme, snuskede lejlighed

[Keeran Appleton]

Trods det ikke var fremmed for Keeran at være besidderisk, men det var ikke det, der lå bag hans ord. Snarere et løfte om, at han nok skulle få ham hevet tilbage fra kanten, hvis han nogensinde skulle finde sig dér.

Han brummede lidt, bekræftende, før han drejede hovedet og besejlede det med et ømt kys på Toms læber.

[Tom Yaxley]

Tom sneg armen om Keeran og smilede svagt over kysset. Det føltes rigtigt at sidde tætte på den måde. Han nød nærkontakten meget. “Jeg har aldrig haft en prins på den hvide hest før,” musede han lavmælt drillende.

“Jeg kan lide det. Også selvom du lidt er en mørk prins...”

[Keeran Appleton]

Keeran kom til at slippe en munter lyd over Tom. Det var sådan en bemærkning, han havde forventet fra Maeve, der ikke for alvor kendte ham. I hvert fald ikke alle sider. Men Tom var anderledes.

Han trak sig lidt tilbage og strøg tomlen over hans kind. “Jeg er næppe nogen prins,” konstaterede han tørt, men underholdt.

[Tom Yaxley]

Tom smilede lidt over svaret og tiltede sit hoved en smule under Keerans kærtegn. Hans blik spillede svagt, før han trak på skuldrene. "Sandt. Du er mere en reformeret gadedreng," mumlede han ømt. "En diamond in the rough..."

Hans blik på ireren var vågent og opmærksomt, men han var samtidig meget forelsket.

[Keeran Appleton]

Keeran så underholdt ud, men under det lå en oprigtig nysgerrighed over at få et indblik i, hvordan Tom så ham. Han trak selv på smilebåndet og rystede lidt på hovedet.

"Ja, en dag tager jeg dig med på mit flyvende tæppe," bemærkede han i en af de sjældne mugglerreferencer. Men facaden havde det med at falde i Toms nærvær.

[Tom Yaxley]

Tom forstod ikke referencen, men han kom til at smile lidt af Keerans løfte og hævede begge bryn let. "Flyvende tæpper er ulovlige i Storbritannien," pointerede han.

"Men ellers er jeg fristet. Er det en analogi for noget, ligesom at snakke om at flyve på din kost...?"

[Keeran Appleton]

Keeran fnøs, men kunne ikke se sig hævet over at være underholdt af det nærmest forventelige svar fra den lovinteresserede. Han trak ham tættere og lagde et kys på siden af hans hals.

"Er min kost det eneste, du kan tænle på?" drillede han, tydeligvis ikke for alvor modstander af det.

[Tom Yaxley]

Tom smilede skævt, men rystede lidt på hovedet med en lav protest over spørgsmålet, men ingen over kysset. Det var kun rart.

“Selvfølgelig ikke. Men jeg tænker en del på den,” indrømmede han. “Den fylder trods alt en hel del i mit liv.” Han smilede skævt. “Ligesom dig.”

[Keeran Appleton]

Det var selvfølgelig ikke en reel frygt. Mange af deres øjeblikke var al intimiteten rundt omkring. De små kærtegn og måden, de betroede sig til hinanden. Keeran kyssede ham igen.

"Af og til ville jeg ønske, det kunne være mere," indrømmede han i et spontant anfald af ærlighed blandet med følelser - et af de sjældne øjeblikke. Han slap et tungt suk og hvilede panden mod hans skulder.

[Tom Yaxley]

Tom døde lidt indeni over indrømmelsen. Han havde præcis det samme ønske. Han havde endda foreslået at de stak af sammen i et enkelt, vanvittigt øjeblik. Fingerspidserne trak sig over Keerans nakke og han tog en dyb indånding.

“Det er mere,” forsikrede han. “Jeg elsker dig. Jeg fortæller dig alle mine hemmeligheder. Du er den jeg allerhelst vil se, uanset om du er nøgen eller påklædt. Du er bare tilfældigvis ret flot når du er nøgen...”

[Keeran Appleton]

Keeran vidste godt, at det var mere og ordene gav resonans i ham. Ikke, at det var nok til, at han nogensinde ville forlade den familie og det liv, han havde bygget op. Men det betød ikke, at han ikke havde overvejet det liv, de kunne have, hvis ikke de var Tom Yaxley og Keeran Appleton.

Det var dog bemærkningen om hemmeligheder, han hæftede sig ved og han tøvede lidt, før han trak luft ind til sin indrømmelse.

"Jeg har... gjort noget. Noget, jeg ikke ligefrem er stolt over."

[Tom Yaxley]

Tom hævede begge bryn lidt over indrømmelsen. Den kom vel fordi han lige havde nævnt at han fortalte Keeran alting. Han havde for Merlins skyld lige sagt, at han overvejede at slå sin hustru ihjel.

Han tiltede hovedet en smule igen og betragtede ham afventende. "Ja?"

[Keeran Appleton]

Keeran tog en indånding og fandt tryghed i, at Tom ikke altid gik ud fra samme kodeks, som der havde været i Limerick. Han havde ved Merlin selv siddet og snakket om at forgifte sin hustru.

"Jeg arbejder på en sag for tiden. En kvinde, der har forsøgt at slå en højtstående troldmand ihjel," lagde han ud. "Jeg har jagtet hende siden august og da jeg endelig fandt hende... Jeg mistede kontrollen, Tom."

[Tom Yaxley]

Tom lyttede alvorligt, men forstod ikke hvor konklusionen på fortællingen landede. Det var dog helt tydeligt, at Keeran mente han havde gjort noget forkert. Ved kvinden?

"Hvad gjorde du...?"

[Keeran Appleton]

Brynene krøb sammen over de mørke øjne. Ikke nødvendigvis fordi Keern skammede sig over sin behandling af kvinden, men på grund af hendes forhold til Maeve. Han trak på skuldrene.

"Ikke noget, jeg ikke ville kunne finde på at gøre, før jeg overlader resten til forhørerne," svarede han derfor blot og tog en indånding. "Maeve kender hende. De var tætte engang."