Samme, snuskede lejlighed

[Tom Yaxley]

Tom kyssede Keeran en sidste gang, som hans åndedræt blev tungt.

Han smilede over det og strøg ham over håret, før han lagde armen omkring ham og lagde sig til at sove, et tæppe halvt trukket over dem og en dyb vejrtrækning. Ingen af dem havde sat en alarm.

[Keeran Appleton]

Det var direkte idiotisk at falde i søvn i Toms arme på den måde, men Keeran nåede ikke at tænke over det en ekstra gang.

Og han sov tungt med englænderen helt tæt til sit bryst uden at have brug for andet i verden.

[Tom Yaxley]

Tom vågnede først sent og strakte sig lidt. Han var lidt øm i musklerne af at ligge tæt krøllet sammen med Keeran og mumlede halvvågen, imens han frigjorde sig fra en varm krop.

Pludselig indså han tiden og halvt væltede ud af sengen på jagt efter sit lommeur.

[Keeran Appleton]

Keeran sov tungt og vågnede ikke med det samme, da Tom bevægede sig og det var først, da han væltede ud af sengen, at han trak brynene sammen. Der gik et øjeblik mere, før han åbnede øjnene uden at indse, hvad klokken var. I sommermånederne skinnede solen trods alt nærmest hele tiden.

"Hvad?" brummede han, stemmen raspende af søvn.

[Tom Yaxley]

Tom fandt sit ur og hans hjerte sprang et slag over. "Elleve," raspede han hæst. "Klokken er elleve."

Han så over på Keeran, imens hans hjerne var i omdrejninger for at huske dagens plan, møder han havde misset..."

[Keeran Appleton]

Toms ansigtstræk fortalte ham, at noget var galt og udbruddet var som en spand isvand. I løbet af sekunder var Keeran på benene med et dæmpet udbrud på klingende irsk.

Én ting var at bilde Maeve ind, at han ikke var kommet hjem endnu, hvis han var mødt tidligt ind. En anden ting var at sælge samme historie, når han kom valsende ind efter elleve.

Hastigt fik han revet bukserne op om hofterne til et øjebliks forvirring, før han indså, at han var kommet til at tage dem forkert på og lukningen i stedet var endt over hans bagdel. Frustreret brummende måtte han hive dem af igen.

[Tom Yaxley]

Tom var i lignende panik. Han havde ikke nogen hustru han skulle forklare ting, men han havde til gengæld et møde klokken ti, som han tydeligvis ikke havde været til. Han bandede noget mere engelsk, imens han lokaliserede rent tøj, hev det på kroppen og kastede vand i håret for at glatte det pænt.

"Jeg har aldrig sovet til klokken elleve," røg det ud af ham, imens han stoppede skjorten ned i bukserne.

[Keeran Appleton]

Keeran havde været teenager og desuden haft rigeligt med tømmermænd til at have sovet til klokken elleve - og endnu længere end det. Men det var ved at være nogle år siden, at han sidst havde kunne tillade sig det og han så lidt presset ud over, at det var sket igen.

"Pudsigt tidspunkt at starte," brummede han og selvom det kunne lyde lidt råt, blev det blødt op af et ufrivilligt træk ved mundvigen.

[Tom Yaxley]

Tom slap en lille lyd af frustration over kommentaren, men kunne ikke helt lade være med at smile svagt.

"Du er for god at sove med," smed han tilbage, selvom det ligeligt var deres begges fejl.

[Keeran Appleton]

Keeran fnøs helhjertet og kunne nu endelig lukke bukserne, kun for at indse at han ikke havde den fjerneste anelse om, hvor hans sokker var blevet af. Den slags havde han ellers altid været god til at holde samlet i sine ungkarledage, men man blev vel magelig.

"Så er det nok meget heldigt, jeg ikke gør det normalt," bemærkede han tørt, men ikke uden selv at være ærgerlig over det.

[Tom Yaxley]

Tom himlede let med øjnene med en hovedrysten og dumpede ned på sengen, for at trække skoene på og binde snørebåndene.

"Ja, hvor er det dog heldigt," brummede han ironisk med et kort blik over på ireren. "Hvad leder du efter?"

[Keeran Appleton]

Det hele var startet med et behov for at dulme frustrationen, men Keeran følte sig allerede som en tikkende bombe igen og det var synligt i måden, han trak fingrene gennem håret, gned dem hårdt mod hovedbunden.

"Sokker."

[Tom Yaxley]

Tom hævede brynene en smule, før han gik over til sin egen kommode og hev et par ekstra sokker ud, som han leverede til Keeran.

Han fandt også sin kappe, trak den over skuldrene og stod og trippede lidt med nøglerne i sin ene hånd.

[Keeran Appleton]

Keeran fik hurtigt sokker og sko trukket på, skjorten lukket helt og håret glattet ned med hænderne. Han tog en dyb indånding og nikkede til Tom.

"Jeg transferer udefra," informerede han og fik skubbet staven på plads i ærmet, før han gik hen til døren og englænderen ved den. Han blev dog ikke hængende til nogen lang afskedshilsen, men hastede ud af lejligheden og transfererede, før nogen kunne få øje på ham. Forhåbentlig.

luk?