Brudgommen og forloveren

[Alissa Avery]

Hamish havde, som så ofte, fat i den lange ende og Alissa smilede op til ham. Nød at kunne være så tæt på igen, at hun kunne dufte ham. Og hun mærkede sine læber søge tilbage til hans.

"Jeg ville ønske, jeg allerede kunne tage med dig hjem nu," hviskede hun uden at fjerne sig mere end et par millimeter fra hans læber.

[Hamish Buchanan]

Hamish følte en dyb tilfredshed over hendes ord og slap en lavmælt, dyb lyd ind mod hendes læber. Han dvælede lidt i et kys, før han endelig svarede.

"Kun dage endnu," konstaterede han lavmælt, tilfreds. "Så hænger du på mig."

[Alissa Avery]

Lyden gjorde det ikke lettere at lade Hamish sove firehundrede kilometer væk, men Alissa kunne ikke andet end at smile ved hans ord. Hun slap endda en munter kvidren.

"Er du nu også helt klar til det?" drillede hun og strakte armene om hans nakke. De grønne øjne spillede. "Levet ungkarletilværelsen længe nok?"

[Hamish Buchanan]

Hamish' arme gled omkring hende og det trak i hans mundvige over hendes ord. Et mørkt øjenbryn hævede sig ganske let, drillende.

"Prøver du at skræmme mig væk?"

[Alissa Avery]

Det var helt perfekt, som de stod helt alene på den svagt belyste gade i Godricdalen og så ind i hinandens øjne. Alissa havde i hvert fald ikke blik for andet end ham, da hun spidsede læberne om et smil og hævede det ene bryn.

"Siger du, at det overhovedet er en mulighed?"

[Hamish Buchanan]

Hamish var meget lidt bevidst om omgivelserne, som han stod med Alissa i sine arme og kunne se ned på hende. Han fnøs lavmælt, men smilede også næsten drenget. Blikket spillede en anelse.

"Det var dig, der spurgte mig, om jeg var klar."

[Alissa Avery]

Dét smil var nok til at gøre Alissa helt blød i knæene og hun tog trykkede sig tættere ind til ham, til hun kunne mærke modstanden fra hans krop. Fingrene strejfede hans nakke.

"Og du har stadig ikke svaret," pointerede hun uden at se voldsomt bekymret ud.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog villigt imod hende, selvom han vidste, at han ville være nødt til at slippe snart. Seks dage endnu, indtil de var gift. Så behøvede han absolut ikke tænke på det længere. I hvert fald ikke mere end hvad almen anstændighed dikterede.

"Jeg har aldrig været mere klar til noget," konstaterede han helhjertet og alvorlig under den svagt drillende undertone.

[Alissa Avery]

Alissa tvivlede ikke på sandheden i ordene. De gav resonans i hende og fik hende til at skubbe sig op på tæer igen, så hun kunne fange hans læber i et nyt kys. Neglene strøg over hans nakke, som fingerspidserne søgte ind mellem hans nakkehår.

Det ville blive hårdt at slippe ham igen og med den tanke tillod hun sig at søge dybere i kysset, end hun normalt ville tillade sig selv på åben gade.

[Hamish Buchanan]

Hamish var på mange måder meget fornuftig og samtidig slet ikke, når det kom til Alissa. I hvert fald hindrede han ikke det upassende kys, som han selv krævede mindst lige så meget, som hun gjorde det. Han trak hende bare helt tæt ind til sig og fortabte sig lidt i fornemmelsen af hende. Nogen tid efter trak han vejret tungt ind mod hendes læber og smilede skævt.

"Bør jeg spørge dig om det samme?"

[Alissa Avery]

Kysset efterlod Alissa varm af længsel efter ham og hun slap en dæmpet, halvt kælen og halvt beklagende lyd, da hans læber brød væk. Heldigvis var det ikke langt og hun kunne strejfe dem med sine egne, før hun svarede.

"Om jeg er klar til at starte mit liv med det mest perfekte menneske under solen?" Hun kyssede ham igen. "Du kan spørge eller lade være. Svaret er det samme, som jeg kommer til at give om seks dage, uanset."

[Hamish Buchanan]

Svaret gav et lille sug i hans mave og han var bevidst om, at det var store ord at leve op til, men lige nu havde han ikke tænkt sig at modargumentere.

Faktisk kom der slet ingen ord, for han kunne slet og ret ikke lade være med bare at fange hendes læber i endnu et intenst kys.

[Alissa Avery]

Alissa havde meget få indvendinger, da Hamish' læber fandt tilbage til hendes. Hun lod bare fingrene forvilde sig ind i hans hår, til de kunne lukke sig tæt ved hans hovedbund.

Det var snart tid til at vende hjem, men det var meget langt fra hendes tanker, som hans læber trak en tilfreds lyd fra hende.

[Hamish Buchanan]

Hamish kyssede hende med lige dele længsel, passion og frustration. Det sidste var især dominerende, da han endelig brød kontakten igen og måtte tage en dyb indånding.

"Jeg ved at det kun er seks dage," konstaterede han, stemmen dyb og en anelse hæs. "Men jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal slippe dig."

[Alissa Avery]

Lige så sødt det var, hver gang han mødte hendes læber, lige så frustrerende var det, hver gang han brød fri og Alissa strammede instinktivt taget om ham med en enig lyd. Hun tog en indånding, der duftede af ham og kun intensiverede længslen.

"Jeg har lyst til at bede dig om, bare at lade være."