Brudgommen og forloveren

[Hamish Buchanan]

Hamish stirrede lidt ned på hende. Det hele kom som en lyn fra en klar himmel og en instinktiv gnist af harme meldte sig. Han gav dog ikke efter for den, men kontrollerede den, tog en indånding og anerkendte roen i hendes stemme, selvom en del af ham havde lyst til at kommentere på, at han ikke forstod, at hun overhovedet kunne tænke tanken. I stedet valgte han den fattede løsning og svarede hende med alvor i stemmen. Løftet om ærlighed tungt.

"Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvor de rygter kommer fra," konstaterede han roligt. "Og der er intet at vide."

[Alissa Avery]

Alissa stirrede tilbage. Kunne se reaktionen inde bag hans blik, selvom hun ikke for alvor var i stand til at læse alle følelserne i det. Og hendes skuldre faldt lidt, da han slog hendes bekymringer hen med en ro, der overbeviste hende.

Langsomt nikkede hun. "Okay." Hun tog en indånding, men måtte tvinge sig selv til at fortsætte, selvom hun mente ordene:

"Jeg er ked af, at jeg bragte det op."

[Hamish Buchanan]

Hamish' blik på hende var alvorligt, sikrede sig at hun forstod. Og ved hendes ord, rystede han ganske let på hovedet.

"Jeg vil altid hellere have, at du spørger," konstaterede han, uden den mindste tøven.

"Altid."

[Alissa Avery]

Følelsen var ikke helt ude af kroppen, men det var aftenen heller ikke. Ligesom Alissa heller ikke var upåvirket af, at de igen var alene sammen. For første gang i over en måned. Et svagt smil sitrede ved hendes mundvige.

"Det gør mig åbenbart lidt vanvittig at savne dig."

[Hamish Buchanan]

Hamish så alvorligt ned på hende, selvom en snert af tilfredshed også gik gennem ham ved hendes ord.

Og han var da også resolut, som han trådte et enkelt skridt frem, tog hendes ansigt i sine hænder og kyssede hende med overbevisning.

[Alissa Avery]

Alissa havde aldrig for alvor troet på, at Hamish havde behov for nogen anden, når han havde hende. Men det gjorde hende ikke immun over for jalousi eller afsavn og hun var ikke sen til at komme ham i møde.

Hun slap ham ikke med det samme, men lagde den ene hånd i hans nakke, mens den anden fandt siden af hans hals. Holdt ham tæt i et kys, der tog resten af den ubehagelige følelse.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog sig ikke af, at de stod relativt åbent. Der var stille på gaden og om en uge ville de være gift. Desuden kunne han slet og ret ikke lade være og tog sig tid til at dvæle ved hendes læber, som han ikke havde haft mulighed for at mærke siden midten af maj.

Da han endelig trak sig væk, var det med en hørlig indånding og det svagt, men næsten drenget smil på læberne. "Jeg har savnet dig," slog han fast, selvom det var helt unødvendigt.

[Alissa Avery]

Kys som dette havde længe været noget, der skulle holdes væk fra offentligheden og Alissa fandt en frihed i at kunne dvæle ved hans læber lige så længe, hun følte for. Hun trak det da også, men spildte ikke tiden med at slå de grønne øjne op, så hun igen kunne se på ham.

Tomlen strøg over hans hals i et bidt kærtegn. "Det behøver du ikke bekymre dig med de næste par måneder," mindede hun ham om og så mere end tilfreds ud med det.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en dyb og yderst tilfreds lyd, som hans hænder fandt hendes hofter og sneg sig til at trække hende en anelse tættere på. Nakken blev bøjet ned mod hende og den ene hånd gled op igen, så han kunne stryge tommelfingeren let over hendes kind.

"Det har jeg absolut heller ikke tænkt mig," konstaterede han, tydeligvis tilfreds.

[Alissa Avery]

Alissa blev drevet en lille smule til vanvid af dén lyd kombineret med nærheden og det faktum, at der stadig var seks dage til deres bryllup. Det var dog ikke nok til at få hende til at trække sig fra ham og hun slap en fornøjet lyd, tillod sig at dvæle lidt ved øjeblikket og hans blik i sit.

"Jeg hyggede mig i aften," konstaterede hun og det var ikke usandt. Selvom det ikke helt dækkede over de komplicerede følelser, hun havde forbundet til deres aften sammen.

[Hamish Buchanan]

Hun var svært betagende i det begyndende tusmørke, lige som i så meget andet lys. Det havde nok bare især noget med den lange tids adskillelse at gøre. Hendes ord fik hans læber til at bue opefter, som tommelfingeren strøg lidt over hendes kæbe.

"Det er jeg glad for," svarede han, oprigtigt. "Jeg holder meget af dem."

[Alissa Avery]

Hamish var så tæt på manifestationen af perfektion som det var menneskeligt muligt og Alissa så henført op på ham, som hans kærtegn fik hårene til at rejse sig over den lyse hud.

"De lever et meget... anderledes liv," konstaterede hun, selvom det ikke kom hende naturligt at være diplomatisk. Men hun gjorde meget for Hamish.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en enig lyd. Hendes forsøg på diplomati var betænksom, men grundlæggende ikke så nødvendig. Han var ikke blind for, at der var en enorm forskel på deres respektive liv.

"Ja," svarede han derfor også blot. Han havde ikke selv noget ønske om at leve som Val og Archie, men han havde aldrig for alvor undret sig over det for dem. Det gav mening.

[Alissa Avery]

Alissa havde selvfølgelig sine bekymringer over at have en kvinde så køn som Valerie med til brylluppet, men hun kunne også se, hvad parrets nærvær gjorde ved Hamish. Hun hævede blikket til hans kind og skubbede sig på tæer, så hun kunne strejfe hans læber i et ømt kys.

"Jeg håber i hvert fald ikke, at du forventer, jeg svinger gryderne efter på fredag," konstaterede hun drilsk, men ikke uden at mene det. Selvom hun ikke for alvor troede, at det var tilfældet.

[Hamish Buchanan]

Hamish var den villige modtager af endnu et kys, selvom hendes ord fik ham til at fnyse let. Blikket ned på hende spillede svagt, som han hævede et øjenbryn.

"Hvis jeg gjorde det, så har jeg vist valgt den forkerte hustru."