I et lille, charmerende hus

[Valerie McCormack]

Valeries smil forblev og var helt reelt, som hun lod låget finde tilbage på gryden. "Det håber jeg også," svarede hun mildt. "Jeg er sikker på, at Hamish og Archie heller ikke ville have noget imod at se lidt mere til hinanden."

Ikke at hun reelt var klar over, hvor meget de to havde set hinanden de sidste lange stykke tid. Det var dog ikke i tankerne nu.

[Alissa Avery]

Alissa var ganske tilfreds med udviklingen og havde intet imod Valerie som person, selvom hun kunne ønske, at hun lidt mere mørkhåret eller groftskåren eller klodset. Men hun smilede da til hende og sørgede også for, at det nåede øjnene.

"Uden tvivl," svarede hun, som havde hun da hørt alt om deres venskab. Hun trak fingrene igennem spidserne.

[Valerie McCormack]

Valerie fortsatte over til et af skabene, hvorfra hun fremdrog en flaske lys vin, satte den på bordet og med et lille vip med staven, fik den afkølet. Så rettede hendes blik sig mod den yngre heks igen, som hun huskede stadig var på Hogwarts. Alissa var dog myndig og derfor var der heller ingen tegn på skrupler, da hun stillede et nyt spørgsmål.

"Drikker du vin?"

[Alissa Avery]

"Ja," svarede Alissa med et af de klædelige smil, hun havde øvet så mange gange foran spejlet, at det så helt naturligt ud. Men det var afdæmpet, kontrolleret. Ligesom det taknemmelige nik, da hun tog imod glasset.

"Jeg værdsætter, at I havde mulighed for det her inden brylluppet."

[Valerie McCormack]

Valerie skænkede et glas til sig selv og nippede til det. Hun følte intet behov for at gå ind mod stuen og tilbyde mændene det samme, velvidende at Archie havde sit barskab derinde. Glasset sænkede sig lidt igen og et smil buede læberne blødt opefter ved Alissas ord. Forstående.

"Selvfølgelig. Har dig og Archie mødt hinanden før?"

[Alissa Avery]

Alissa brød sig virkelig ikke om påmindelsen om, at Valerie var hende i forkøbet med kendskabet til sin mand og hans venner. Men de var selvfølgelig også allerede gift og boede sammen, mindede hun sig om, før hun rystede på hovedet, netop som der lød skridt inde fra stuen.

"Nej, men jeg er glad for endelig at have fornøjelsen," svarede hun og kom til at smile til Hamish, da han kom til syne i døråbningen.

out

[Valerie McCormack]

Valerie stod lænet ganske let op mod dørkarmen til køkkenet, hænderne lukket løst om albuerne, som Archie McCormack lukkede døren efter Hamish og Alissa. Et blødt smil hvilede på hendes læber og hun lænede hovedet lidt ind mod karmen, som blikket faldt på ham. Vinen fik hendes fingre til at summe lidt, men kom også med en afslappende følelse.

"Det gik da meget godt, synes du ikke?"

[Archie McCormack]

Låsen gav et lille klik, før Archie vendte sig om mod Valerie igen med et afslappet smil om læberne. Han slap en bekræftende lyd, før han gik hen til hende og lagde hænderne over hendes hofter.

"Og du hyggede dig?" spurgte han, mest for en sikkerheds skyld.

[Valerie McCormack]

Armene løsnede sig, da han kom tættere på og hænderne endte mod hans overarme, som hun slap en bekræftende lyd. "Det var godt at se Hamish igen," svarede hun ærligt. Deres sidste par møder havde været påvirket af det kaos, som nu efterhånden føltes helt fjernt. Den ene tommelfinger strøg lidt over Archies arm.

"Alissa virker sød."

[Archie McCormack]

Archie nikkede. Det var ikke lige så længe siden, at han havde set Hamish, men han nød ikke desto mindre hans selskab. Det var, overraskende nok, en generel ting.

"Ja, hun lader til at være god for ham," konstaterede han, selvom han ikke for alvor havde følelsen af at have gennemskuet den yngre heks.

"Fik I snakket ude i køkkenet?" Det var mere en opfordring til at dele end et reelt spørgsmål.

[Valerie McCormack]

Valerie nikkede lidt, som blikket gled eftertænksomt til siden. "Der er ikke nogen tvivl om, at hun er vant til et helt andet liv end os. Det virkede til at undre hende lidt," konstaterede hun, men i et tonefald, der indikerede, at hun ikke så det som et problem. Hun var dog også eftertænksom, som hun stadig prøvede at placere den yngre pige. Koble hende sammen med mindet om det grandiøse palæ, hun havde besøgt sidste nytår, hvor Archie havde været væk.

"Men det er heller intet under. Jeg tror, at vores hus kan være i hendes barndomshjem adskillige gange."

[Archie McCormack]

Det meste af tiden tænkte Archie ikke over, at Hamish kom fra en helt anden baggrund end han selv, selvom det sommetider var slående klart. Han havde dog aldrig betragtet det som et problem og smilede lidt over, at det ikke lod til, at Valerie så noget problem i samme forskel med Alissa.

"Men Hamish virker glad med hende. Gør han ikke?"

[Valerie McCormack]

Valeries blik søgte tilbage til Archies og hun smilede instinktivt lidt, som en lavmælt, melodisk lyd i bekræftelse undslap hende. "Han kunne ikke tage blikket fra hende hele aftenen," svarede hun, umiskendeligt varmt. Hamish var måske nok Archies ven, men Valerie betragtede ham også som et del af sit eget liv og var glad for at se den tydelige forandring i den ellers meget alvorlige obliviatorlærling. Der var et enkelt glimt i de lyse øjne, men det var mere varme end morskab.

"Han virkede helt forandret."

[Archie McCormack]

Archie havde betragtet kammeraten mere end den yngre heks og kunne godt genkende Valeries beskrivelse, der fik det til at trække lidt i hans mundvige. Hænderne fulgte hendes hofter, til han kunne søge op over hendes lænd og trække hende lidt tættere.

"Det er det, en god kvinde kan gøre ved en mand," bemærkede han med et spillende blik og et næsten drenget smil.

[Valerie McCormack]

Valeries øjenbryn gled en anelse op, som Archie trak hende tættere og læberne trak sig uundgåeligt tilbage over tænderne i et smil. Hænderne gled op over hans arme og lagde sig mod hans skuldre, hvor den ene tommelfinger kunne stryge let over hans hals. Et svagt drillende glimt sneg sig ind i de lyse øjne.

"Nå? Er det noget, du har førstehåndserfaring med, Mr. McCormack?"