Flyvende tæppe [S]

[Valerie McCormack]

Valerie smilede lidt og lod tavsheden sænke sig lidt igen, men kom ikke helt mentalt væk fra emnet. Det næste hang da også direkte sammen med det, da hendes blik gled op mod ham igen. Smilet var næsten en anelse forlegent, men ikke for alvor fortrydende.

"Vi har altid snakket om, at vi ville gøre det, når vi var færdige som lærlinge," konstaterede hun, mere et forslag end en bebrejdelse.

[Archie McCormack]

Det var en del af hans tradition at tage en tur langs lejrens afgrænsning, når Archie var færdig et sted og han nød det simple i at gå og nyde ørkenen i tavshed. Han havde dog heller ikke noget imod det, da Valerie talte igen og han drejede hovedet lidt for at se på hende.

"En bryllupsrejse?" spurgte han og trak tomlen over hendes håndryg.

[Valerie McCormack]

Valerie kendte ikke til Archies traditioner og ville være ked af at hun havde brudt dem, hvis hun gjorde. Heldigvis var hun uvidende og mødte blot hans blik igen, men dvælede der ikke. Mest fordi det krævede lidt mere fokus at gå gennem sandet og efter deres tur i et kammer, var hun mere opmærksom på, hvor hun trådte.

"Mmh," bekræftede hun lavmælt.

[Archie McCormack]

Archie følte ikke, at noget var brudt eller forstyrret og rettede snart blikket frem igen uden for alvor at kigge efter noget. Han kastede et blik mod holdet, der var begyndt at samles ved transitnøglerne, men han fornemmede, at de endnu havde tid at løbe på og kastede et blik mere på Valerie.

"Hvor kunne du tænke dig at tage til?"

[Valerie McCormack]

Valerie var ikke sikker på, om han reelt var interesseret i det, men Archie var ikke altid den mest udtryksfulde og hun var så vant til det. Så hun trak blot en anelse på skuldrene og fugtede sine læber, der føltes tørre af ørkensandet.

"Det ved jeg ikke," konstaterede hun og åndede let ud. Lidt bevidst om, hvor meget mere af verden, han havde set end hende. "En græsk ø, måske...?"

[Archie McCormack]

Archie var ikke negativ over for tanken, selvom han aldrig havde set pointen i en bryllupsrejse. Det forhindrede ham dog ikke i at se det tiltalende i nogle ugers ferie med Valerie på en græsk ø.

Et smil strejfede hans læber. "Det lyder ikke værst," svarede han med underspillet humor bag ordene.

[Valerie McCormack]

En munter lyd undslap Valerie, som ikke nødvendigvis var fast besluttet, men som bare havde nævnt sin første indskydelse. Som den barske, syriske sol fik tøjet til at klæbe lidt til hende og huden til at brænde, var der dog én ting, der slog hende og smilet var en anelse drillende, som hun skottede op på ham igen.

"I hvert fald et sted, hvor man kan bade, hvis det er varmt. Men en hytte på et norsk fjeld lyder heller ikke dumt lige nu..."

[Archie McCormack]

Archie kom til at slippe en munter lyd og hævede hånden lidt mod solen, så hans øjne fik et øjebliks pause fra den sammenknebne tilstand. Men snart vendte den tilbage til lommerne på de løse bukser.

"Hvordan har du det med Island?" foreslog han henkastet, selvom det var alt andet.

[Valerie McCormack]

Valeries ord var eftertænksomme mere end plaprende og hendes interesse var reel, da Archie talte igen. Et lidt underfundigt smil krøllede hendes læber op og hun nikkede langsomt, overvejende.

"Jeg har hørt, at naturen skulle være helt enestående," konstaterede hun og blottede tænderne lidt, som hun så op på ham igen. "Det er en god idé."

[Archie McCormack]

Archie nikkede lidt og havde hørt det samme. En af de mange grunde til, at han havde foreslået det. Nordlyset, vandfaldende og de varme kilder var især højt på hans liste.

"Jeg har aldrig været der," fortsatte han roligt. Listen over ubesøgte steder forsvandt ellers hurtigt gennem hans arbejde.

[Valerie McCormack]

Valerie så positivt overrasket på ham og kunne ikke lade være med at smile. Det var en generel ting for tiden. Ikke at hun var ked af dét.

"Se, dét er et overbevisende argument. Så kan vi opleve det sammen for første gang."

[Archie McCormack]

Archie stoppede og vendte sig mod hende. Hånden fandt til hendes skulder og fulgte overarmen ned, som han betragtede hende med et blik, der bedst kunne beskrives som ømt.

"Aftale," svarede han. "Og nu. Gør mig den tjeneste at kaste et sidste blik ud over ruinerne."

Det var snart tid til at komme tilbage til transitnøglen, men forbandelsesbryderen i ham kunne ikke bære at tage af sted uden at kaste et par sidste, værdsættende blikke mod det, der havde bragt dem dertil.

[Valerie McCormack]

Ønsket trak et ømt smil frem på hendes læber og hun nikkede, uden at sige mere, før hun instinktivt sank ind i hans arme, ryggen mod hans bryst.

Og som blikket gled ud over ruinerne i sollyset, var det ikke for alvor svært at forstå, hvorfor han elskede det.

[Archie McCormack]

Archie var ikke sen til at lade armene glide om hende. Hovedet fandt ind ved siden af hendes. Hagen mod hendes tinding uden på det lyse hår, som han trykkede et hurtigt kys ind mod.

Han tillod sig at stå sådan lidt, før han kyssede hende bag øret. "Er du klar til at tage hjem?"

[Valerie McCormack]

Valerie slap en lavmælt, bekræftende lyd og kastede et sidste blik på ruinerne, før hun frigjorde sig og begav sig tilbage med ham.

Inden længe stod de med hver deres rygsæk på, som sekunderne til afgang nærmede sig. Valerie brugte tiden til at se ud over ørkenen, før det til sidst vendte sig mod Archie.

Og det var stadig med et smil på læberne, at hun lagde en hånd på den transitnøgle, der ville bringe dem hjem.