Fra en bror til en anden

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus forstod ikke Sylvesters beslutning om at spørge ind til sin søns kærlighedsliv, men han havde selvfølgelig heller ingen sønner. Eller haft et kærlighedsliv, han delte med nogen, tidligere.

“Det er trods alt en Buchanan og en Avery,” konstaterede han, ikke forundret over, at der ikke var den store nervøsitet forbundet. Desuden pegede et så fremskyndet bryllup ikke just på tøven eller tilbageholdenhed.

[Hamish Buchanan]

Hamish hævede også et bryn ved spørgsmålet, men smilede lidt over sin onkels tilføjelse, der trak et lavmælt, men muntert fnys for ham.

"Det er uanset for sent at trække i land nu," konstaterede han og lød helt rolig omkring det.

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters bryn trak sig sammen et øjeblik og glattedes så ud mens han nikkede med et skævt smil "Ja.. det er det. Det kan ikke gå helt galt" medgav han og lod det ligge mens han holdt resten af sine tanker for sig selv. Han havde intet at sætte på sin søns kommende hustru. Tværtimod syntes han ganske godt om hende, men hele processen havde gjort ham mere end almindeligt fokuseret på begge sine børns fremtid "Så ingen bryllupssnak og ingen arbejdssnak. Jeg er ikke sikker på jeg kan finde ud af det."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus’ kendskab til nevøens kommende hustru var i bedste fald begrænset og han slap bare en munter lyd over mændenes konklusion til det hele. Han tog sig da heller ikke af beklagelserne fra sin bror, men sendte i stedet blik mellem dem.

“Jeg venter stadig på historien om, hvordan I fik overtalt Francis Avery til at lade sin knapt myndige datter blive gift allerede,” konstaterede han, ikke uden humor, selvom den som altid var afdæmpet. Undringen var dog ganske reel.

[Hamish Buchanan]

Hamish så fra sin far til sin onkel og slap et fnys, selvom det trak ganske let i hans mundvige.

"Vi?" gentog han, spøgende, selvom han dog rent faktisk havde deltaget i flere, lange samtaler med sin kommende svigerfar.

"Du kender tydeligvis ikke min forlovede."

[Sylvester Buchanan]

Hamish's konstatering fik Sylvester til at slippe et underholdt fnys og nikkede let uden at afbryde. Han kendte ikke pigen ligeså godt, men nok til at vide hun havde ben i næsen - især når der var noget hun ville have.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus forventede, at det havde været en fælles indsats fra de to mænd. Primært med vægt fra Sylvester bag. Derfor fik svaret også hans bryn til at hæve sig lidt.

“Nej, jeg er bange for, jeg ikke for alvor har haft fornøjelsen,” konstaterede han blot som reelt svar på det, der uden tvivl havde været en til dels spøgefuld kommentar.

“Men hvis hun har dikteret slagets gang for jer tre, så kan jeg godt fornemme, at jeg bør se frem til brylluppet.” Det var ikke usandt. Sylvester, Hamish og Francis var ikke en liste af mænd, der ukritisk accepterede. Selvom han havde bidt mærke i sin brors efterhånden bløde hjerte.

[Hamish Buchanan]

Det var lidt sat på spidsen at sige, at Alissa havde dikteret det hele. Faktisk havde det krævet temmelig meget at overbevise Francis om, at lade det ske, men de havde formået det ved fælles front. Og ingen udover dem vidste naturligvis, at en af årsagerne var, at en del af Francis' accept lå i et behov for at opveje for Alissas tidligere, voldelige forlovede.

Men alt det var ikke noget Hamish sagde, så han nikkede blot med en enkelt trækning i mundvigen, selvom han nu mente at onklens ord var bare en anelse nedværdigende. Han lod sig ikke styre af sin forlovede, uanset hvor meget han så elskede hende.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester betragtede sin ældste vurderende et øjeblik før han igen sagde noget "Hvis han lader sig diktere af nogen, så tror jeg, at jeg skal begynde at overveje min rolle som forælder har slået fejl et sted." han smilede skævt igen "Jeg vælger at tro Francis i sidste ende blot ønsker at se sin datter lykkelig. Ingen af os er vist i tvivl om, at I er et glimrende match." han løftede sit glas lidt i Hamish's retning med et indforstået blik.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus troede på intet tidspunkt for alvor, at nogen Buchanan-mand lod sig styre eller diktere af nogen, kvinde eller mand. Men bemærkningen var så tæt på en hø-hø bemærkning, som de kom fra den unævnelige.

“Jamen, for det glimrende match, så?” foreslog han og hævede selv sit glans.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke for alvor fornærmet og ved sin fars ord, glemte han det da også lidt igen. Og som varme sneg sig ind i de mørke øjne over skålen, hævede han selv sit glas og så med et svagt spillende blik mod Thaddeus.

"Og må du få glæden af at opleve, at hun sætter dig lige så meget til dørs, som os andre, onkel," svarede han da også, ganske svagt drillende.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester sænkede sit glas igen og sad et øjeblik bare og betragtede sin søn og sin bror med et uudgrundeligt udtryk. Det var for sjældent de var samlet som nu og han lovede sig selv det måtte ske noget oftere i fremtiden.

"Og du er ikke blevet slæbt afsted på en polterabend endnu?" spurgte han nysgerrigt og rettede blikket mod Hamish igen.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus forventede ikke for alvor, at den unge heks ville sætte ham til vægs. Men han havde selvfølgelig heller aldrig for alvor forventet, at det var tilfældet med nogle af de andre mænd i lokalet og slap blot en munter lyd.

Blikket faldt dog snart tilbage til nevøen, som endnu et spørgsmål blev rettet mod ham.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap et lavmælt, muntert fnys over sin fars spørgsmål, der ærligt talt var ret uventet. Måske fordi, at Hamish primært havde én nær ven, foruden adskillige bekendte og han havde ærligt talt svært ved at forestille sig at forloveren skulle gemme noget så løssluppent som en polterabend oppe i hjørnet. Ikke at han var ked af dét. Det trak lidt i mundvigene.

"Såfremt et par gode glas whisky på Kimæren med min forlover tæller," svarede han halvt tørt, halvt muntert. "Og det passer mig uanset fint."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester trak let på skuldrene "Så er det jo sådan det skal være." konstaterede han, men blikket spillede let, da han lod det glide over på Thaddeus "Jeg husker nu min som ganske fornøjelig."