Fra en bror til en anden

[Sylvester Buchanan]

Sylvester fulgtes med sin bror ind i den stue, der altid havde været famiiens foretrukne i sommerhjemmet. Hvorfor vidste han ikke, men mængden af timer han selv havde tilbragt der, både som barn, ung og voksen "Jeg er glad for du besluttede at gøre mig selskab." han kastede et blik over den ene skulder mod sin yngre bror "London er enestående, men det kommer aldrig til at nå Skotland til sokkeholderne." han gik hjemmevant direkte mod den opstilling af flasker der udgjorde et mindre bar-udvalg og så spørgende på Thaddeus Buchanan "Hvad er du i humør til?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde rigeligt på sin tallerken lige for tiden og under normale omstændigheder havde det betydet, at en tur med sin bror til familiens feriehus var en umulighed. Men denne gang var anderledes. Han havde brug for at drøfte nogle ting med sin ældre bror.

Afbrækket var tiltrængt. Skuldrene var endda så langt nede, som de kom uden for hjemmet, da han fulgte Sylvester ind i stuen og satte sig i den ene af de tunge lænestole.

"Whiskey," svarede han uden behov for at specificere, at den skulle være skotsk. Det vidste Sylvester udmærket godt.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester var ligesom sin bror betydeligt mere afslappet end han ville være så mange andre steder. Sceneskiftet ændrede dog ikke på tankerne der evigt summede i hovedet på ham. De var også en del af grunden til, han havde spurgt Thaddeus om at gøre sig selskab "Jeg overvejede at tage på jagt i morgen.." musede han og skænkede den lokale whisky op i to glas "Hvis du skulle have lyst at tage med." fortsatte han og tog begge glas med hen til lænestolene, hvor han selv sank ned i knirkende læder, efter at have givet det ene glas fra sig.

[Thaddeus Buchanan]

Emnet fik Thaddeus helt naturligt til at kigge ud ad vinduet, som overvejede han det rent faktisk, før han gav sin accept med en enkelt nik og tog imod glasset. Mere havde han dog ikke sige om den sag og siden han ikke var til smalltalk eller høflighedsfraser, skar han direkte til sagen. Én af dem, i hvert fald.

"Du sagde, du havde noget at drøfte med mig?"

[Sylvester Buchanan]

Sylvester lænede sig tilbage i stolen med et nik, men lod en mundfuld whisky væde ganen før han talte "Også det, ja.." de mørke bryn trak sig sammen "Jeg har mødt en kvinde." begyndte han. Ikke at der var noget sært i det "En jeg rent faktisk ville kunne se mig selv sammen med på den lange bane. Hun er bare.." han slog ud med den ene hånd "..ikke helt samme sted som jeg er."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus drak ikke selv med det samme, men betragtede sin bror i tavshed, mens han langsomt lagde benene over kors. Glasset fandt hvile som kirsebærret på toppen. En fold sneg sig ind mellem hans bryn, ikke kun i overraskelse over, at Sylvester rent faktisk havde fundet en kvinde, han ønskede at fortælle andre om.

"I hvilken forstand?" spurgte han roligt.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester sank lidt længere ned i stolen før han svarede "Sytten års aldersforskel øverst på listen." begyndte han, selvom det faktum, at hun aldrig rigtigt havde været fri på markedet, måske burde komme før "Som lader til at være et større problem for hende end det er for mig."

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus fandt allerede de fire år mellem ham og Lavender C. Buchanan som lidt af en aldersforskel. Han havde også drillet Hamish Buchanan for mindre, men han kunne ikke på samme måde grille sin storebror og nøjedes i stedet med at hæve brynene let.

"Hvad skulle du også have af problem med en ung elsker?" bemærkede han tørt, men enhver, der kendte ham, ville tydeligt kunne se spøgen i hans blik.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester vendte blikket mod sin yngre bror, med bryn der var hævet lidt. Alvoren til trods, sitrede det svagt i hans mundvige mens han førte glasset til læberne igen "Jeg er ikke firs endnu.. jeg kan stadig give hende det hun ønsker sig." svarede han ligeså tørt "Problemet er nok mest, at jeg ikke tror hun ser det på samme måde. Eller måske ikke vil se det."

[Thaddeus Buchanan]

Det var ikke ofte, Thaddeus gjorde noget uden at være i komplet kontrol, men i helt private rammer skete det sommetider. Han slap en ufrivillig, munter lyd og overgav sig til et smil, hvor tænderne flygtigt var synlige, som han bed en bemærkning om, at det da sommetider kunne virke sådan, i sig.

"Måske er det en undskyldning for noget, der er mere kompliceret?" foreslog han efter et øjebliks tankefuld tavshed. "En dybereliggende konflikt."

[Sylvester Buchanan]

Da de begge var yngre, ville der uden tvivl være fløjet noget gennem luften i Thaddeus' retning over kommentaren der ikke blev sagt, men alligevel var tydelig i smilet. Nu blev det kun et sigende blik, der akkompagnerede Sylvesters eget, sitrende smil.

Smilet forsvandt dog igen da broderen fortsatte og ramte anden halvdel af problemet, måske den vigtigste del "Ja.." Sylvesters bryn krøb sammen igen og blikket fæstnede sig på et ubestemt punkt lige frem for sig "Måske det faktum, at hun ikke er fri af et tidligere forhold endnu." gav han, en smule tørt og løftede glasset igen.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke for alvor overrasket. Buchanan-mænd havde det med at gå målrettet efter, hvad de gerne ville have, og Sylvester var lige så meget et pragteksemplar på det, som han selv var. Han tog en tår uden at slippe broren med blikket.

"Endnu?"

[Sylvester Buchanan]

Hånden med glasset stoppede halvvejs og hang der et sekund før han nikkede og så drak "Endnu." gentog han med en sikkerhed han ikke følte helt til benet "Hun bilder sig selv ind, hun kan redde stumperne, men jeg kan ikke se det ske." han prøvede måske mest at overbevise sig selv, indså han "Jeg tror jeg har følelser for hende.. mere end at hun bare er smuk at se på. Det er noget forbandet rod."

[Thaddeus Buchanan]

Blikket hvilede roligt på Sylvester, læste hans træk som en bror nu kunne det uden helt at kunne se, hvad der foregik. Men dog med en god idé om, at sikkerheden bag hans ord kom mere fra ønsketænkning end virkeligheden. Thaddeus tog en tår.

"Og ved hun, at du er villig til at give hende, hvad hun ønsker sig?" spurgte han, men ventede ikke på svar, før han fortsatte. "Og er det virkelig, hvad du vil? Jeg mener, hvis hun er så meget yngre, vil hun vel ønske sig børn? En familie?"

Det var i hvert fald hans idé om, hvad der foregik i kvinders tanker, når de nåede en bestemt alder.

[Sylvester Buchanan]

Igen krøb de mørke bryn sammen og der gik et øjeblik før han rystede på hovedet, fulgt af et kapitulerende suk "Nej.. vi nåede aldrig at tale om det. Jeg tror hun havde afskrevet muligheden fra starten." han vippede glasset mellem fingrene så den gyldne væske gled rundt i glasset og lod så blikket møde sin brors "Jeg havde ikke tænkt jeg skulle have flere børn, nej.. eller for den sags skyld giftes igen, men.." hun tav og antydningen af et smil viste sig i hans mundvige før han fortsatte "Hun gør et eller andet ved mig."