Fra en bror til en anden

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus havde altid brudt sig godt om Salome og på nogle punkter, rent ideologisk, nok haft mere til fælles med hende, end han havde det med sine brødre. Men Sylvesters børn var begge voksne og den respektfulde periode overholdt. Så han sænkede langsomt nakken lidt.

"Og jeg tænker ikke, du vil fortælle, hvem hun er?"

[Sylvester Buchanan]

Sylvester så ned i sit glas igen og fingrene trommede et øjeblik imod det med en rytmisk lyd før han trak på skuldrene "Hvis ikke du skulle kunne holde det mellem os, så ved jeg ikke hvem der skulle kunne." ræsonnerede han, men der gik alligevel nogle sekunder før han fortsatte "Bancrofts barnebarn.. Abigail."

[Thaddeus Buchanan]

Tilliden var både værdsat, for der var absolut ingen garantier for, at de stolede på hinanden til enhver længde - eller med enhver information. Og det var Thaddeus normalt ganske tilfreds med. Men det komplicerede unægteligt rådgivningen en smule.

Han var ingen nem mand at overraske, men navnet fik alligevel hans bryn til at søge lidt opad. Mest det første. De fleste kendte Bancroft-familien og han havde da også stødt på barnebarnet en del gange, havde hver gang udvekslet høfligheder med hende. Sådan var det, når man tilbragte meget af sin hverdag i ministeriets nederste lag.

"Så spændingen i din nye stilling var ikke interessant nok?" spurgte han retorisk og under andre omstændigheder havde han moret sig. Men én ting bekymrede ham dog og tegnede en linje mellem de mørke bryn.

"Det er dristigt valg. Har du overvejet konsekvenserne, hvis det skulle gå galt?" Callistus S. Bancroft var ikke en ufarlig mand at krydse og han havde hørt rygter om, hvordan han især favoriserede sit førstfødte barnebarn.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester slap en lille lyd ved synet af Thaddeus' hævede bryn. Under andre omstændigheder ville den have været munter, men nu endte den mere opgivende mens han rystede på hovedet "Åbenbart ikke.." brummede han og rettede sig lit op i det bløde sæde mens han nikkede "Det er svært andet, men han ved det allerede." oplyste han og skar en utilfreds grimasse "Hun betroede sig til ham uden mit vidende."

[Thaddeus Buchanan]

Mundvigene sitrede ufrivilligt en smule, selvom Thaddeus sympatiserede med sin bror. Han ville for alt i verden ikke være i hans sko med visheden om, at en af ministeriets mest magtfulde mænd kendte til en affære med hans barnebarn.

“Merlin,” mumlede han og tog en tår til at skylle informationen ned på. “Jeg forstår dog ikke...” Måske var det hans indre Slytherin, der talte. “Hvis du vitterligt gerne vil giftes med hende, hvad holder dig så tilbage?”

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede til udbruddet og var ganske enig i det mens han selv tog en solidarisk tår whisky og overvejede sit svar.

Der gik flere tavse sekunder før han åndede tungt ud med en lille hovedrysten "Det ved jeg ikke om jeg vil." indrømmede han og lod den frie hånds fingre glide gennem håret i en frustreret bevægelse "Måske, jeg ved jeg gerne vil have hende, men en fremtid sammen, var ikke noget vi nogensinde nåede til at tale om." han var tavs et øjeblik før han fortsatte "Hun var stadig i et andet forhold, da vi begyndte at se hinanden. Det fungerede tydeligvis ikke optimalt og forrige gang hun kom hjem til mig, var jeg sikker på, de var gået hver til sit." igen en lille pause "Så ja.. jeg begyndte at overveje, om der kunne være mere, end bare en affære. Hun kom tilbage et par dage senere, men for at fortælle, hun blev hos ham." han så en smule sammenbidt ud da han slog ud med den frie hånd "Det virkede ret formålsløst at begynde at tage om vores fremtid."

[Thaddeus Buchanan]

Det virkede alt sammen meget dramatisk, når ikke engang Sylvester havde besluttet sig for, hvad han ville endnu. Men Thaddeus lod ikke tanken rodfæste sig. I stedet betragtede han roligt sin bror, mens han kæmpede med ordene. Han tog en tår mere i tavshed og talte ikke med det samme.

“Det lyder som undskyldninger,” konstaterede han roligt uden at tage hensyn til, om Sylvester mon ville lade sig støde af det. Ikke, at det var det, han gik efter. Han drejede glasset lidt mellem fingrene.

“Hvis du vil have mit råd, finder du ud af, hvad du vil med hende og handler ud fra det. Og lad være at give mig undskyldningen om, at hun er i et eller andet kuldsejlet forhold.”

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters bryn trak sig sammen, men han kunne ikke reelt være uenig, når han var sikker på han selv ville have sagt noget lignende, havde situationen været omvendt.

Han var tavs en stund før han talte igen og tog sig tid til at tænke over sin bror råd "Det er nemt nok at sige." brummede han med antydningen af et smil i den ene mundvig "Jeg havde ikke lige regnet med at skulle gå direkte fra det her, til at overveje at gifte mig igen." fingrene trommede lydløst mod siden af glasset før han drak igen.

[Thaddeus Buchanan]

Det var nemt at sige, men det var på den anden side også lidt for nemt bare at sidde der og beklage sig over, at kvinden, man ville have, ikke var fri. Det havde Thaddeus i hvert fald de første tretten løsningsforslag på.

“Den overvejelse må vel også tale for noget,” pointerede han med blikke hvilende på den ældre bror.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester vendte ansigtet mod sin yngre bror igen med et let spørgende, men på samme tid mere beslutsomt blik "Ja? Tale for hvad, tænker du? Udover, at jeg selv kan få lov at vælge venne gang." han havde ikke som sådan noget imod de arrangerede ægteskaber, men i lyset af sit eget, havde det været vigtigt for ham, at hans egne børn også fik noget at sige i deres. Indtil nu så det ud til at have været en god beslutning.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus kastede et sigende blik på Sylvester, men kunne godt se på hans udtryk, at han blev nød til at uddybe. Så han kvalte et suk, tog en hurtig tår og sænkede glasset til knæet igen, mens han slog ud med den frie hånd.

“Hvornår har du nogensinde overvejet at blive gift, Sylvester?” pointerede, mere end spurgte han. “Og ikke fordi du vidste, at du blev nødt til at gøre det? Men fordi du så på en kvinde og vidste det?”

Det var måske lige lovligt romantisk til hans smag. Men han var ikke hævet over følelser, selvom det sommetider næsten kunne fremstå sådan, og han kunne måske netop relatere til denne.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nåede at blive en snert irriteret over sukket der forlod broderen, men de uddybende ord fik irritationen til at glide over i tænksomhed i stedet.

Han var tavs påfaldende længe før han sukkede tungt og en lille trækning viste sig ved hans mundvige "Hun ér ret fantastisk." konstaterede han med et nu skævt smil og tømte sit glas, stadig overvejende.

[Thaddeus Buchanan]

Det var lige lyserødt nok til Thaddeus smag, men den forhåbningsfulde drejning til hans eget kærlighedsliv flyttede hans tolerancegrænse bare ens mule. Det holdt ham dog ikke fra at fnyse lidt over sin bror, selvom det trak i mundvigene, da han tømte sit glas.

"Så få hende til at forstå, at du kan tilbyde hende mere end - hvem er det, hun er kærester med? En professor?" forhørte han sig og selvom han ikke så ned på Hogwarts' professorer, var det en anden lige end en afdelingsleder og højesteretstroldmand.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede bekræftende og sad tavs et øjeblik før han rejste sig og rakte en hånd frem efter Thaddeus's også tomme glas "Hvis jeg skal indrømme du har ret, så kræver det vist et glas mere." konstaterede han tørt, men med antydningen af et smil under skægget.

[Thaddeus Buchanan]

Pointen lå i spørgsmålet og behøvede ikke at blive yderligere understreget med ord. Thaddeus rakte i stedet sin bror det tomme glas i tavshed uden selv for alvor at kunne overgive sig til smilet endnu. Tonen var tung af alvor, da han talte.

"Der er noget, jeg gerne vil vende med dig, Sylvester."