Fra en bror til en anden

[Sylvester Buchanan]

SYlvester vendte sig halvt da han nåede flaskerne og rakte ud efter den samme flaske som før "Ja?" han sendte sin bror et spørgende blik, før han skænkede op i begge glas igen og gik tilbage til de bløde stole "Vend løs." opfordrede han, gav det ene glas fra sig og satte sig igen.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus tog imod glasset med et lille nik og fulgte broren med blikket, som han satte sig igen. Han talte ikke med det samme, men vendte glasset lidt mellem fingrene. Betragtede den gyldne væske dreje sig med bevægelsen, før han tog en tår.

"Min forlovelse med Cedrella Ogden," lagde han langsomt ud, tankefuldt, og vendte blikket mod Sylvester. "Vi har diskuteret muligheden for, at det ikke er det rette for nogen af os at blive gift med hinanden."

[Sylvester Buchanan]

Allerede før Thaddeus talte, føltes det som om rollerne var blevet byttet om og Sylvester ventede tålmodigt over endnu en mundfuld whisky. Informationen fik ham til at hæve brynene, både spørgende og i mild overraskelse "Nej?" han gjorde en kort pause, men fortsatte "Hvad har ændret sig? Jeg troede du var godt tilfreds med det match."

[Thaddeus Buchanan]

Der var unægteligt områder, hvor brødrene adskilte sig, men de kom ikke fra, at de lignede hinanden. Især nu måtte ligheden være slående klar. Ikke, at det var dén tanke, der fik ham til at lægge panden i tankefulde folder.

"Det var jeg," svarede han roligt, reelt og fortsatte lige så ærligt. "Det er jeg for så vidt også stadig. Men der er en anden. Har været det længe. Og nu jeg har fundet ud af, at hun gengælder mine følelser, vil jeg bede om hendes hånd."

Han var ikke blind for, at Lavender C. Buchanan var Callistus S. Bancroft 's datter og på et andet tidspunkt havde han sikkert moret sig over det ekstra lighedspunkt mellem ham og broren. Men for nu var hans ansigt lagt i alvorlige folder.

[Sylvester Buchanan]

Følelser var et ret sjældent emne mellem dem og Sylvester kunne ikke helt skjule sin overraskelse, da det lod til at være dagens tema nu "Merlin.." det trak svagt i hans ene mundvig et øjeblik, men alvoren lå i hans blik "Og du har allerede talt med Cedrella om det? Hvad sagde hun til det?" han tav kort, blikket hvilende søgende på Thaddeus "Og hvem er hun?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus mindedes ikke nogensinde at have delt detaljerne fra sit kærlighedsliv med nogen, måske lige med undtagelse af enkelte kryptiske bemærkninger, dengang han havde haft en affære med Cedrella Ogden.

Nu havde han dog intet valg, men han gemte dog det vigtigste af spørgsmålene for nu.

"Cedrella har ingen intentioner at fastholde mig i en forlovelse, såfremt jeg ikke længere skulle ønske den," konstaterede han roligt i stedet for at bevæge sig ind på komplikationerne, der var forbundet til det for hende. De var delt i fortrolighed og sådan forblev det.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester lyttede uden at afbryde og endte med at nikke en enkelt gang "Så længe I er enige er det vel også det vigtigste." pointerede han "I er voksne mennesker begge to. Ikke teenagere." han tav igen og så afventende på sin bror for at få svaret på det spørgsmål, der endnu ikke var blevet besvaret.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus kunne pointere, at en brudt forlovelse uden tvivl ville få rygterne til at svirre og med en niece, der var forlovet til Yaxleyfamiliens yngste, ønskede han ikke at komplicere noget for sin ældre bror. Men han accepterede svaret med et lille nik, før han tog en tår mere.

"Jeg vil giftes med Lavender C. Buchanan."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester var ikke normalt let at trække tæppet væk under, men da THaddeus satte navn på sin udkårne, stoppede hans arm brat, med glasset midtvejs til munden og et øjeblik stirrede han bare på sin bror.

"Merlin.." mumlede han og tog en forsvarlig mundfuld whisky, skar en grimasse og fortsatte "Jeg vidste I talte en del sammen, men.." det gav et lille stik indeni fordi det uundgåeligt bragte tankerne hen på deres afdøde bror. Også selvom det ikke var et nyt sår "For en gangs skyld ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal sige." indrømmede han, dog med antydningen af et smil, mens blikket granskede broderen.

[Thaddeus Buchanan]

Det var nogenlunde dén umiddelbare reaktion, Thaddeus havde forventet og han mødte den kun med slående ro. Langsomt hævede han glasset til læberne og tog en tår, mens Sylvester behandlede informationen, som han selv havde affundet sig med kort før Vincents tidlige død. Følelser, der havde spiret i årevis.

"Jeg er bevidst om, hvad andre vil have sige," konstaterede han faktuelt. Det var den eneste grund til, at han sad og talte med Sylvester nu, i stedet for Lavender.

"Men det er to år siden, at hun blev enke. Hun fortalte mig, at hun har romantiske følelser for mig." Og i sidste ende var det alt, der betød noget for ham.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester tyggede mentalt på oplysningen mens Thaddeus talte igen og endte med at nikke samtykkende før han så på sin bror igen med sammentrukne bryn "Jeg tror vi er lige gode med at give folk noget at tale om lige her." konstaterede han med antydningen af et smil og kløede sig i skægget "Jeg vil ikke påstå jeg havde set det her komme, men hvis du har chancen for et ægteskab med reelle følelser, så skal jeg ikke være den der står i vejen for dig." han løftede glasset igen "Har du spurgt hende?"

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus var ikke helt sikker på, at ung elskerinde og afdøde brors enke var i samme liga, men undlod at sætte ord på tanken. I stedet kastede han et blik ned på den gyldne væske og rystede på hovedet, før han tog en tår mere. Han svarede først, da glasset atter hvilede mod hans knæ.

"Jeg ville ikke fortælle hende noget, hvis det ikke ville bringe hende andet end ulykke," konstaterede han roligt og meget ærligt.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede igen og fingrene tappede overvejende mod siden af glasset før han svarede "Forståeligt.. I kommer nok ikke til at undgå snakken i krogene uanset hvad. Jeg ved du kan håndtere det, men kan hun også?" han så spørgende på sin bror.

[Thaddeus Buchanan]

Thaddeus holdt stadig muligheden åben for, at Lavender, trods sine følelser, ikke ville ønske eller turde at være sammen med hende og så derfor også muligheden for, at der ved en sådan afvisning ikke ville være noget at snakke om. I forlængelse af det kastede han også blot et alvorligt blik på sin bror.

Han vidste ikke svaret, ikke for alvor. Hans bange anelser havde og trangen til at beskytte hende havde da også fået ham til at overveje, om han burde holde sine følelser for sig selv. Men i sidste ende kom det, trods sin kompleksitet, ned til et meget simpelt svar.

"Det vil jeg lade være op til hende at vurdere."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester kunne ikke andet end at nikke igen. Det var en fornuftig beslutning og fornuft var oftest det der prægede dem begge, når det kom til beslutningstagen "Jamen, så kan ejg vel ikke gøre andet, end at ønske dig held og lykke og vente på en opdatering." halvt spurgte, halvt konstaterede han, nu igen med et smil "Jeg er glad på dine vegne."