Grønne dråber (s)

[Elias Oliver Wood]

Øjnene var stadig lukket godt i, da Kalas fingre ledte ørnen til at vende hovedet lidt til siden. Han kunne ikke rigtig genkende sit eget åndedræt netop da læber mødte sensitiv halshud. Der var noget over måden brystkassen bevægede sig tungt på, samtidig med at pulsen blev hurtigere, der var så intenst.

Og det føltes så godt. Fingerspidserne trykkede sig mere insisterende mod hendes ryg, før den anden hånd lagde sig tæt omkring hendes hofte for at finde et holdepunkt.

[Kala Patil-Fawley]

Det føltes efterhånden som noget, der godt kunne være på vej et sted hen, da hans fingre lukkede sig om Kalas hofte og trak en nydelsesbetonet lyd fra hende. Øjnene gled halvt i, som hun bevægede sig videre ned over hans hals i sultne kys.

Og da hun ikke kunne nå længere, bevægede hun sig i stedet op igen, til hun kunne fange hans øreflip mellem tænderne.

[Elias Oliver Wood]

Festen var rimelig glemt. Nok var vandet sølv og blåglitrende, men Elias var optaget af noget helt andet. Nemlig Kalas tænder der lukkede sig om øreflippen på en, ikke helt ubehagelig måde. Tværtimod, slap læberne en velkommende lyd.

Velbehaget i kroppen havde taget over for hovedet, og det var måske derfor han ikke helt tænkte på at det var en god ide at han blev så opstemt. For blev det ved, var der ikke langt til kanten.

[Kala Patil-Fawley]

Vandet var ikke det eneste, der havde taget farve. Det henholdsvist grønne- og sølvskinnende glitter var blevet fordelt ud over det meste af hans hals, kæbe og kraveben. Og havde ligeså sat sig over hendes læber og næse. Ikke at Kala skænkede det en tanke.

Faktisk var det ikke særlig meget, hun tænkte over, da hun trak den ene hånd ned over hans overkrop og vinklede den, så hun kunne søge ind mellem deres maver. Hun stoppede, da hun mærkede bløde dun syd for hans navle og strøg fingrene over dem, afventede accept.

[Elias Oliver Wood]

Øjnene åbnede sig kun en anelse, og blikket var godt varmet op af vandet og Kalas berøringer. Nervebanerne føltes så sensitive under hendes bløde fingre, og da disse vandrede ned over maven, var han nok bare alt for ophidset til at blive nervøs over det faktum, at kun han selv havde rørt det område. Nogensinde.

Han stoppede hende ikke. I stedet fangede han hendes læber igen med en brummen.

[Kala Patil-Fawley]

Huden føltes brændende og hovedet lige så tåget som det tildampede lokale. Kala tog en indånding ved hans læber, men behøvede i sidste ende ikke anden opfordring end den dæmpede bekræftelse, før hun søgte ned mellem dem.

Fingrene lukkede sig om ham og tøvede ikke med at vinkle ham lidt mod sig.

"Vil du?" spurgte hun dæmpet og åndeløst - og ikke mange millimeter fra hans læber.

[Elias Oliver Wood]

Vil du. Merlin, hvor ville han gerne. Elias' hoved vrimlede nu også med mange spørgsmål. Samtidig var der nok ingen svar der ville forhindre ham i at ville have hende, og mærke hvordan det føltes endelig at opleve det.

Der var nu alligevel et spørgsmål han ikke kunne undgå at lade glide over læberne. Selvom han var halvberuset og helophidset. Han var så tæt på bare - næsten instinktivt - at presse sig mod hende. "Ja," svarede han først.

"Er det sikkert? Jeg mener... sådan på det præventative punkt." Det føltes usexet at snakke om lige nu, men Elias vidste da lidt.

[Kala Patil-Fawley]

Det var muligvis første gang nogensinde, at Kala var blevet stillet dét spørgsmål. Og Elias kunne da selvfølgelig heller ikke vide, at det ud fra hendes og Liams omgang med hinanden de sidste mange måneder, ville have været sygt upraktisk med andet end eliksir.

Så hun nikkede blit ganske let, så næsetippen stødte ind i hans. Og så gled hun ned over ham, tænderne om underlæben for at dæmpe et støn.

[Elias Oliver Wood]

Øjnene blev lukket i igen, netop som et hæst suk gled over underlæben. Han trykkede tænderne ned mod den i et flygtigt sekund, mens han tog fornemmelsen af hende ind. Fingrende mod hendes hofte dirrede lidt, før han endelig tog bedre fast.

Følelsen var intens, og da han mødte hendes læber igen, dristede han sig også til at trykke sig prøvende op mod hende.

[Kala Patil-Fawley]

At være den første gang for sine gode venner var åbenbart Kalas jam. Hun var dog ikke særlig beklagende, som hun slap en dæmpet lyd i værdsættelse over følelsen af ham. Af fingre over sin hofte. Af tænder om sin underlæbe.

Der var ingen selvbevidsthed, som hun rettede sig lidt op for at understøtte balancen. Vuggede over ham med flere nydelsesbetonede lyde.

[Elias Oliver Wood]

Glemt var det faktum, at Kala faktisk var en gammel kammerats ekskæreste. Ligeledes at de begge havde en fællesven, der ikke havde været voldsomt glad for dengang de låste læber. Men han spændte ikke mentale ben for sig selv lige nu. Tværtimod.

Vandet skvulpede blødt, og da Elias kortvarig brød kysset for at trække luft, fik han nok det bedste syn af Kalas overkrop blandt skum og glitter. Læberne ramte hendes kraveben og han trak hende tættere.

[Kala Patil-Fawley]

Hjernen var slået helt og aldeles fra, og det var ærligt talt latterligt forfriskende. Flerfarvede øjne gled i hvert fald snart halvt i, mens hun bevægede sig over ham.

De havde drukket og hun var bevidst om, at det var hans første gang, så hun var ikke for alvor heller ikke overrasket over, at det ikke varede en evighed. Men det var nok til at efterlade hende med et skævt åndedræt og fingrene i tykt hår.

Kun langsomt åbnede hun øjnene igen. Et skævt smil strejfede hendes læber.

[Elias Oliver Wood]

Hovedet havde lænet sig tilbage, så nakken bøjede sig lidt over karrets kant. Åndedrættet var både hurtigt og tungt på samme tid, hvilket var en besynderlig følelse. Elias var nu alligevel mere koncentreret om den brusende følelse der løb gennem kroppen: den der havde efterladt lyse pletter på bagsiden af lukkede øjenlåg, da ekstasen først ramte ham. Fremmede lyde havde forladt ham, og hænderne havde lukket sig om Kalas hofter.

Nu var han bare... så fandens afslappet. Øjnene blev blinket åbne.

"Bedste bad. Nogensinde."

[Kala Patil-Fawley]

Det mest intense af beruselsen havde stadig fortaget sig, selvom Kala stadig havde rimelig langt igen, før hun var ædru. Lige nu var det dog ikke i hendes tanker, som Elias ord trak en latter fra hende.

"Tak," svarede hun med et glimt i de flerfarvede øjne og kunne ikke dy sig for at blinke til ham.

[Elias Oliver Wood]

Selvom Elias ikke var helt sikker på hvorfor, føltes det temmelig intimt at have øjenkontakt med hende lige efter. Det afholdt ham nu ikke fra at møde hendes blik, selvom flovheden trak i det trætte smil i mundvigen.

"Tak i lige måde," Grinede han og trak en våd hånd gennem håret. Han måtte stadig lige genvinde kontrollen over åndedrættet. "Sikke en fest, huh."