Grønne dråber (s)

[Elias Oliver Wood]

Der var noget tragisk-komisk over ørnenes anførers udtryk, da han fulgte holdet ind i Fornødenhedsrummet. Måske var det den måde han rynkede næsen på over de grønne bannere, eller... Ja, bare det faktum at pokalen ikke var hans, men han alligevel måtte holde humøret oppe. Påfundet fra en af angriberne havde været at male blå og bronze "krigsmaling" i ansigterne til kampen, selvom den blev tilbragt på tribunen. Så sikker havde vedkommende været på at trofæet blev deres. Værst var det, at malingen var forhekset til at være rimelig vandfast.

Men Elias morede sig. De første grønne dråber blev kylet ned og fulgt op med de næste. Han havde snakket lystigt med holdet - grinet og var nået til fuldestadiet hvor pokalen ikke betød meget. Det her kunne være hans sidste fest på skolen, vurderede han. Netop derfor, tillod han sig selv at slappe af. Feste.

Senere på aftenen, løb han ind i Kala ved drinksbordet. Han havde spottet hende og Ailis C. Finnigan på dansegulvet godt en time forinden, og nakken var blevet temmelig varm. "Tillykke med sejren," Han smilede bredt til den mørkhårede slange, og tillod sig bare at være glad på hendes vegne.

Kala Patil-Fawley

[Kala Patil-Fawley]

Da Kala var vendt tilbage til syvende efter at have tømt blæren, var hun temmelig overrasket ikke at finde Ailis dér. I sidste ende tog hun det ikke vanvittigt personligt, men trak blot på skuldrene og skrev sig bag øret, at hun nok lige skulle finde hende dagen efter, før hun sluttede sig til festen igen.

Hun var langt fra appelsinfri, da hun stødte ind i Elias senere på aften og helt impulsivt kom til at smile. Måske lidt for bredt.

"Jotak," svarede hun og fejede det mørke hår væk fra ansigtet. "Tak for en værdig udfordring."

[Elias Oliver Wood]

"Mhm. Kamp til stregen og alt det der," Elias øjne gnistrede lidt mere muntert end de havde længe. Det var nok alkoholen. Eller det faktum at hans hold var ved merlins godt mod, og havde givet ham rosende ord med på medvejen om hans indsats. En pokal var ingenting hvis man var en rædsom anfører.

"Genopfyldning?" Han nikkede mod glasset i hendes hænder. Dernæst mod den grønne væske, han havde drukket rigeligt af til aften, men alligevel ikke helt kunne finde en stopknap til.

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede bredt. "Hellere dig en løverne," bemærkede hun og mente det. Gryffindors og Slytherins rivalri var en kliché. Og hun ville uanset hellere kæmpe mod Elias, der lod til at være lige så drevet som hende.

"Og jeg siger aldrig nej til en genopfyldning. Især ikke i aften."

[Elias Oliver Wood]

Elias ene mundvige hev sig opad i en bevægelse der nok ville have været mere diskret, havde han ikke fået meget at drikke. Dernæst hældte han op i hendes glas. Lidt skvulpende.

"Så... Flyver du på sejrsrusen?"

[Kala Patil-Fawley]

Det var ikke, at Elias normalt holdt sig fra alle festlighederne, men Kala mindedes dog ikke at have set ham beruset på den måde før. Tænderne tittede frem mellem de buttede læber.

"Jeg tror, jeg kunne komme hele jorden rundt på den lige nu," indrømmede hun med et grin.

[Elias Oliver Wood]

Som regel blev han inviteret til festlighederne. Det var vel resultatet af, at være lidt af en people pleaser der kun - for nyligt - var begyndt at træde andre over tæerne. Men Elias havde drukket tættere i aften. Det var så tæt på enden af skolegangen trods alt.

Smilet blev bredere og billedet af de to mørkhårede piger på dansegulvet syntes at dukke uanmeldt op i hovedet på ham. "Det kan jeg forestille mig," Tilstod han og sippede til sin drink. "Hils lige Portree fra mig, hvis du kommer derforbi på din tur." Joken gnistrede blødt og dumt i øjnene.

[Kala Patil-Fawley]

Kala anede ikke, hvad der foregik i Elias' tanker og selvom sådan noget af og til kunne drive hende til vanvid, kunne det ikke være længere fra hendes tanker nu. Hun grinede blot af hans bemærkning og rystede lidt på hovedet.

"Jeg tror sgu ikke, jeg er god nok til at få kontrakt der lige foreløbig," indrømmede hun med et skævt smil.

[Elias Oliver Wood]

Elias smilede og satte læberne mod glasset igen, selvom han netop lige havde taget en tår. Han var, på en måde, taknemmelig for at den sidste kamp i turneringen ikke havde været ørne mod slanger. For så var han måske ikke i nær så godt humør, ved tabet af pokalen.

"Nej, men nu er det vist også Montrose der vil have fat i dig," bemærkede han.

[Kala Patil-Fawley]

Det var i forvejen gået stærkt med at få tømt glassene den aften, men Kala lod sig smitte af Elias og tog selv en tår. Hun følte sit ansigt blive varmere, men det kunne selvfølgelig også være det tætpakkede lokale.

"Nåja, nu må vi se. Der er ingen garantier endnu," svarede hun, men kunne ikke helt lade være at smile ved tanken om, at hun kunne ende med at spille professionelt. Hvis lige hun fandt et sted at bo, altså. Hun stødte blødt glasset mod hans med et spillende glimt i øjet.

"Hvad med dig? De må vel alle sammen kæmpe om Wood Jr?"

[Elias Oliver Wood]

Glasset fragav sig en blød klirren ved kontakten med Kalas. Han havde ingen tvivl om at hun ville få kontakten lagt. Hendes dedikation var imponerende.

"Jeg har faktisk fåeg en udtagelse hos Puddlemere United," Smilet blev bredere. Montrose var et fedt hold, men søgerposten var den han stræbte efter.

[Kala Patil-Fawley]

"Puddlemere?" gentog Kala imponeret. "Damn, de har jo ligget i toppen af ligaen i evigheder. Hvad er de efterhånden - tæt på tredive ligasejre og tre eller fire gange europamestre?"

Hun vidste ikke, hvorfor hun formulerede det som spørgsmål. Der var vist ikke det hold i den britiske og irske liga, hun ikke vidste det meste om. Puddlemere inklusive.

"Spillede din far ikke reserve for dem efter skolen?"

[Elias Oliver Wood]

Det forlegne udtryk der normalt gled over Elias' ansigt når andre roste, eller udviste en hvis imponering, over hans præstationet, blev nu erstattet med mere reel stolthed. Det var nok alkoholen.

Han nikkede, og tandrækken blev blottet. Kala vidste meget om ligaen, og det var en umådelig cool følelse at kunne nørde den så meget med hende.

"Jeg har en teori om at han har slynget mit navn ind, da han hørte at deres søger skal pensioneres fra sporten." En talentspejder havde åbenbart set et par kampe derefter.

"Det er bare en udtagelse. Intet sikkert."

[Kala Patil-Fawley]

Jalousi var ikke en følelse, Kala brugte meget tid på, men i øjeblikke som disse kunne det godt melde sig. Når hun tænkte på, at hans forældre støttede ham. At de heppede for ham, lagde hans navn ind. At han havde en far, der forstod.

"De har jo sikkert set, hvor godt du ser ud i mørkeblå," bemærkede hun og betragtede ham med et spillende blik over glassets kant, mens hun tog en tår mere.

[Elias Oliver Wood]

Kinderne blev straks varmere og Elias søgte trøst i alkoholen, selvom den nok kun ville få ham til at grine dummere eller tage komplimenter tættere.

"Jeg har forsøgt at gnubbe det her af hele aftenen," Der var stadig blå maling i form af to, tykke streger på kinderne, efter holdkammeratens påfund.