Grønne dråber (s)

[Elias Oliver Wood]

Elias vidste at han burde være en mere cool anfører. Knægten der sagde det rigtige og vidste hvordan man gjorde pigerne bløde i knæene. Problemet var ofte at han faktisk tænkte for meget, og drak pinligt lidt før det kunne mærkes.

"Hvad er der med jer og mænd på firs?" Lød det, selvom Elias nok ikke regnede med at Ailis C. Finnigan havde kommunikeret dén snak med Kala ord-for-ord.

Han valgte derfor bare at gøre som hun bad om. Han drak det hele.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde ikke nogen forventning om, hvilken type mand, troldmand eller anfører, Elias skulle være. Hun kunne i virkeligheden bare godt lide ham. Men hun kunne selvfølgelig også godt lide at grille ham lidt.

"Hvem og mænd på firs?" spurgte hun med et muntert fnys, mens han tømte sit glas.

[Elias Oliver Wood]

Tolerancen var næsten ligeså skidt, som tempoet han brugte, da væsken blev slugt. For, nok havde han skyndt sig i det første sekund, men den blev ikke kylet ned med samme hast som Kalas. Tømt, blev den nu alligevel.

"Åh. Bare Ailis. Hun sagde noget lignende for noget tid siden," Han tørrede den både underlæbe med håndryggen.

[Kala Patil-Fawley]

Det var ikke bevidst, men Kalas blik gled alligevel en søgende runde over lokalet, da han nævnte Ailis C. Finnigan. Men hun var selvfølgelig intet sted at finde, så det endte i stedet på søgeren igen.

“Det kunne være, fordi der er noget om det,” pointerede hun med et glimt i øjet. “Og ikke, at det er en koordineret indsats.”

[Elias Oliver Wood]

Anføreren blev varm om ørene igen, men forsøgte at dæmpe fornemmelsen som billedet af de to mørkhårede piger på dansegulvet medbragte. De var hans venner, trods alt. Det tomme glas lænede han lidt mod brystkassen.

"Måske er det for sent at få mig ud af den boks I åbenbart har sat mig i," Bemærkede han, uden noget tegn på at være oprigtigt fornærmet.

[Kala Patil-Fawley]

Kala anede ikke, hvad Elias stod og fik røde ører over og bekymrede sig heller ikke synderligt. Havde hun vidst, hvad det var, havde hun muligvis også bare tilbudt et show mere, men i stedet rakte hun ud mod hans glas i et tavst tilbud om en genopfyldning.

“Det mener du? Jamen så må du jo bare favne livet som firsårig, jo,” konstaterede hun spøgefuldt.

[Elias Oliver Wood]

Det var nok meget smart, at de ikke havde flyttet sig langt fra drinksbordet. Elias rakte i hvert fald snart frem for at hælde op i begge deres glas. Nogle dråber ramte gulvet i processen, men ophældningen var også temmelig gavmild.

"Så bliver det pludselig rimelig skummelt at jeg er herinde," Betragtede han. Blikket gnistrede lidt. "Eller at jeg sådan - engang har kysset dig."

[Kala Patil-Fawley]

Det knugede lidt i maven over synet af den grønne væske og mindet om, hvem hun havde drukket den med første gang. Men det var ikke den slags tanker, Kala ville bruge sin nat på og hun skubbede dem resolut i baghovedet og tog sit glas igen.

“Jamen du har jo allerede konstateret, at jeg har en ting for firsårige, så det er vel min egen sag,” pointerede hun med et grin.

[Elias Oliver Wood]

Ligesom hun ikke anede hvad der foregik i hans hoved, anede Elias intet om hvad der foregik i Kalas. Selvom deres tanker og minder nok var i vidt forskellige Quidditchbaner. Han kunne uanset ikke undgå at grine over hendes bemærkning - lidt benovet.

"Stop. Du gør mig bare mere rød i hovedet end blå," Tomlen strøg kortvarig over noget af den blå maling på kinderne, der syntes urokkelig.

[Kala Patil-Fawley]

Tænderne blev blottet i et bredt smil, som Kala forkastede fortiden for nuet og tog en stor tår til at fejre dén beslutning med. Som fik hende til at snorte sit grin frem, nu munden var optaget.

“Aftalte vi ikke, at det skulle være alt andet end rød i aften?” drillede hun.

[Elias Oliver Wood]

Der syntes at være en del aftaler og udfordringer i aften. Elias kunne nu ikke gøre andet end at give Kala ret. Samt lidt af skylden.

"Så drop komplimenterne. Ellers ender det med at jeg tumler ligeså dumdristigt rundt som løverne," Grinede han og hævede glasset mod læberne.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede. Hun var fuld og flyvende og kunne ikke tage sig af hans forlegenhed. Eller stå imod det, hendes berusede sind tolkede som en udfordring til at få ham til at rødme lidt mere.

“Selvfølgelig, selvfølgelig,” svarede hun og tog en tår, før hun henkastet tilføjede: “lige så snart, du lader være at være en pisse lækker, pisse talentfuld quidditchspiller.”

[Elias Oliver Wood]

Elias havde været midt-tår, da komplimenterne forstærkedes og fortsatte. Derfor måtte han lige gemme det dumme smil lidt med endnu en slurk, selvom det var svært at få ned og resulterede i at få mere blus under huden.

"Kala," Han forsøgte at lyde advarende, selvom smilet markerede sig som huller i kinderne. "Shush. Drik din drink. Ikke mere af det der." Han prikkede sigende til hendes glas, under bunden, som for at imitere at han dirigerede det opad.

[Kala Patil-Fawley]

Det var uimodståeligt og Kalas impulskontrol var, selv før alkohol, ikke blandt skolens bedste. Tænderne tittede frem i hendes brede smil, før glasset igen var mod hendes læber og der ikke var andet for end at drikke igen.

"Pus da," bemærkede hun med et farligt glimt i øjet, da hun sænkede glasset lidt igen. "Jeg vidste jo ikke, at du ikke kunne holde til det. Hvad sker der, hvis jeg bliver ved? Går du op i røg?"

[Elias Oliver Wood]

Sommetider blev Elias temmelig opmærksom på hvor uerfaren han var omkring piger. Nok var de fleste af hans venner hunkønsvæsner, men det var kun gennem det seneste år, at flirtende kommentarer var blevet smidt rundt. Eller at han overhovedet bare havde set en pige halvnøgen. Han forsøgte at ranke sig lidt, mens smilet spillede i blikket.

"Hvad med at vi ikke prøver at afprøve den teori?" Grinede han. Hjørnetænderne strejfede flygtigt underlæben. "Der er ikke ligefrem meget luft herinde til at køle mig ned igen, hvis jeg skulle gå op i flammer eller røg."