Grønne dråber (s)

[Elias Oliver Wood]

Elias skævede over mod heksen på bænken, og var egentlig ikke helt sikker på hvordan han skulle besvare spørgsmålet. For han havde nok en intention om at komme i tøjet - alligevel var han ikke engang kommet til underbukserne.

"Aner det ikke. Jeg kommer over til dig," Han smilede, bandt håndklædet om livet og tog tøjet med sig over til bænken, som han snart satte sig på. Rummet var rimelig dampet til af pebermynteduftende, varmt vand.

[Kala Patil-Fawley]

Kala vidste ikke helt, hvad planen var. Havde nok i virkeligheden bare ikke én. Men hun tænkte heller ikke rigtigt over det, som hun lænede sig frem og trykkede et blødt kys mod hans læber uden anden grund, end at det føltes rart.

“Det var hyggeligt,” konstaterede hun og mente det. “Jeg er glad for, at aftenen endte her. Jeg håber, det var, øhm, som du forventede det, vel.”

[Elias Oliver Wood]

Kysset kom en anelse bag på ham, men Elias diskede ikke frem med protester. I stedet smilede han bare til den kønne pige som han, for bare øjeblikke siden, havde delt temmelig intime øjeblikke med. Til hendes ord, nikkede han.

"Det var skønt," svarede han ærligt, selvom han intet andet havde at måle det med, end hvordan det føltes når man gjorde den slags på egen hånd. "Selvom jeg nok aldrig havde forventet at min første gang skulle være i vand. Og efterlade mig med glitter overalt."

[Kala Patil-Fawley]

Det var egentlig ikke for at fiske efter komplimenter, men for at høre, om hans første gang havde været okay for ham. Men det forhindrede hende ikke i at smile lidt over svaret og da han fortsatte, grinede hun dæmpet.

“Min erfaring er, at det aldrig helt er, som man forventer det,” svarede hun, da grinet var vendt tilbage til det skæve smil.

Hun havde heller ikke forventet, at hendes første gang skulle være i et støvet depotrum. Med én, der havde en kæreste. Men hun fortrød intet.

[Elias Oliver Wood]

Anføreren kløede sig lidt i panden under det fugtige, brune hår. Han vidste at de testede skæbnen ved at være herinde på det her tidspunkt af døgnet, men tilsyneladende havde han ikke travlt med at gå.

"Ærligt er jeg,-" Han smilede lidt skævt, før han fortsatte. "Altså, det er fedt at det blev med dig." Hun var en veninde han respekterede.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde nogenlunde lige så travlt med at forlade badeværelset, som Elias lod til og trak fingrene igennem det mørke hår, langs hovedbunden og purrede op i den. For en sikkerheds skyld rettede hun lige på håndklædet, før hendes hånd fandt tilbage og lukkede sig om kanten på bænken.

Smilet voksede lidt ved hans ord og i en pludselig generthed, hun ikke havde haft de store problemer med det sidste års tid, slog hun blikket ned. Ikke, at der gik længe, før de flerfarvede øjne igen fandt hans brune.

"Tak," svarede hun og som altid, når hun ikke helt vidste, hvad hun skulle sige, blev det håndteret med humor. "Glad for at kunne være til tjeneste." Hun blinkede lidt kejtet til ham.

[Elias Oliver Wood]

Beruselsen var efterhånden fordampet med det varme vand og ekstasen, der før var løbet gennem kroppen. Lige nu var Elias tilfreds - og langt mere afslappet end han følte han havde været i månedsvis. Måske var det ikke helt galt bare at slå hovedet fra for en stund, og nyde fornemmelsen af en piges læber mod sine.

Kalas forlegenhed kom lidt bag på ham. Det var ikke noget han førhen havde set meget til, men han sagde nu heller ikke meget til det. I stedet smilede han bare lidt skævere til hende og gengældte den kejtede blinken. Der var stadig grønt, afslørende glimmer på hans hals, hvor Kalas læber havde været.

"Jeg tror det var mere effektivt end pebermynten."

[Kala Patil-Fawley]

Det var lidt en mystisk oplevelse at se Elias Wood sidde og se super ubekymret ud. Og at have tilbragt nogle timer sammen nu, uden Quidditch overhovedet var blevet nævnt. Ingen strategi, ingen fansnak. Dét klædte ham nu også meget godt.

En munter lyd slap over de buttede læber og Kalas øjne spillede. "Nu var der jo også en anden til at lave arbejdet," drillede hun ham velmenende, fik følelsen af forlegenhed ved hans komplement lidt på afstand.

[Elias Oliver Wood]

Varmen sad i kinderne. Egentlig i hele kroppen på grund af dampen fra det varme vand. Kalas bemærkning ramte plet, og naturligvis kunne han kun give hende ret. På mange måder, havde hans første gang adskilt sig fra hvordan og hvorledes han havde forestillet sig at det ville udarte sig. Alligevel havde han ingen klager.

"Måske var det for det bedste," Elias grinede lidt forlegent og kløede sig i nakken. "Jeg ville ikke ane hvad jeg lavede."

[Kala Patil-Fawley]

Kala så varmen i hans kinder, men hun følte sig selv dampende og opblusset i det tildampede rum og tillagde det ikke anden betydning. Hun lænede sig bare ind til ham og stødte blødt skulderen mod hans, drilsk.

"Jeg synes nu, du klarede det helt fint." Og selvom blikket spillede, mente hun det.

[Elias Oliver Wood]

"Godt," Grinede Elias, netop da den nøgne skulder stødte mod Kalas. "Jeg godtager fint. Så skulle jeg gerne kunne se dig i øjnene igen." Han kunne lige forestille sig hvor akavet det hele ville være, hvis han havde været elendig. Eller, hvis det bare havde været en komplet skuffende oplvelse.

Det var nu rart det hele. Det var skide bekræftende, at han ikke følte at det påvirkede deres venskab.

[Kala Patil-Fawley]

En latter forlod hende, lige dæmpet nok til ikke at give ekko mod badeværelsets flisebelagte vægge, og Kala bekymrede sig ikke med at rette sig op igen. I stedet forblev hun lænet op ad hans skulder og havde det så fint med følelsen af hud mod hud.

“Du har virkelig intet at være ked af det,” forsikrede hun ham, da latteren igen var gledet tilbage i et skævt smil.

[Elias Oliver Wood]

"Det er virkelig også det sidste jeg er," Forsikrede Elias hende om. For første gang i lang tid var han ikke ligefrem presset over Quidditch eller dramaet han havde foldet omkring sig. Lige nu var alt ganske fint. Godt faktisk. Han havde en udtagelse med Puddlemere, og hvad end han ville få en plads på holdet eller ej, skulle det hele nok komme i orden.

Han sendte hende et smil, før han skævede rundt i badeværelset igen. Tidsfornemmelsen var vitterligt fordampet med sæbevandet. "Selvom jeg nok får spørgsmål til alt det grønne glitter der uundgåeligt ender på puden."

[Kala Patil-Fawley]

Kala forventede virkelig heller ikke, at Elias havde noget imod, hvor aftenen var endt og hun slap bare en munter lyd, som hun alligevel endte med at rette sig op. Kun for at lade blikket falde over ham, mundvigene sitrende over glimmeret.

“Tja, det var jo ikke fordi vi skjulte, at vi forlod festen sammen,” konstaterede hun med et ubekymret træk på skuldrene og et glimt i øjet, som hun fortsatte.

“Det er vist et rimelig simpelt regnestykke, som jeg føler en ravenclaw på syvende burde kunne regne ud.”

[Elias Oliver Wood]

Nu, hvor Elias tænkte over det og ikke var nær så beruset, tænkte han endelig over hvordan de havde forladt fornødenhedsrummet. De havde snoget sig gennem mængden, hånd i hånd. Endnu en gang, så han ikke synderlig fortrydelig ud ved erkendelsen. Det trak bare lidt mere i mundvigene.

"Du har ret. Det var sgu heller ikke ligefrem noget at skamme sig over." Selvom han ikke helt vidste om han var komfortabel med at blive banket i ryggen af gutterne for endelig at have haft sex.