Grønne dråber (s)

[Kala Patil-Fawley]

De havde allerede delt noget temmeligt intimt sammen og Kala slap bare en dæmpet, men umiskendeligt munter lyd over ham. Hun nikkede lidt, stadig uden at have brudt forbindelsen mellem dem og uden behov for det lige nu.

"Yeah," svarede hun og så ikke særlig fortrydende ud. "Den var ikke helt værst."

[Elias Oliver Wood]

Anføreren vidste ikke meget om hvor god han muligt kunne være når det var første gang han famlede sig frem. Desuden havde Kala været ovenpå ham, og velnok også taget styringen. Han satte dog pris på opbakning. Smilet blev i hvert fald lidt bredere, selvom der endnu var noget halvdovent over det.

"Er jeg ligeså befængt med glimmer som dig?" spurgte han snart med en drillende gnist i blikket.

[Kala Patil-Fawley]

Kala lod blikket glide fra hans ansigt og ned til skummet for at endte ved de brune øjne, hvor hun var startet. Smilet spillede stadig om det buttede læber.

"Åh, ja," svarede hun med et sorgløst glimt i øjet. "Det er ikke et helt skidt look til dig."

[Elias Oliver Wood]

Det var stadig svært at fatte at han lige havde gjort det for første gang. Været sammen med en pige på den her måde. Og så endda en af hans venner. Elias var stadig rimelig beruset på følelsen, og det gav ham nok en formidabel undskyldning til ikke rigtig at overanalysere.

"Hm?" Han smilede op til hende. "Det klæder nu også dig."

[Kala Patil-Fawley]

Elias var virkelig ikke den første af vennerne, Kala havde været sammen med, men hun havde fundet, at hun længe foretrak dét frem for kæresteriet. Der var ikke lige så meget på spil. Måske hang det ikke så godt sammen med, at hun dedikerede det meste af sit liv til sport på kosteskaft flere meter oppe i luften, men hun var langt bedre til at tabe end at vinde. Og oddsene for sejr var væsentligt bedre i Quidditch end i hendes kærlighedsliv.

Så hun smilede skævt til ham og trak begge hænderne gennem det mørke hår, så det blev fejet væk fra ansigtet. Med en dæmpet lyd gled hun ned ved siden af ham og lænede sig bagud i vandet, der stadig var fint lunt. Et dæmpet suk forlod hende og øjnene gled i.

Og lige dér gik det for alvor op for hende, at hun havde spillet sin sidste kamp på skolen.

[Elias Oliver Wood]

Pebermynteolien fik musklerne til at slappe mere af. Elias var i hvert fald mere end tilfreds med hvad der var hændt på vejledernes badeværelse, selvom han også var klar over at det nok ville kræve et bad til, for at få sølv-, og blåglitter af kroppen og ansigtet. Det måtte vente til i morgen.

Der gik lidt tid hvor han bare slappede af. Blikket gled dovent op mod mosaikken på et af de farverige vinduer - og dernæst betragtede han Kala, der sad med øjnene lukket i.  "Bliver vi her meget længere, ender vi som rosiner."

[Kala Patil-Fawley]

Ordene virkede meget langt væk og først efter en dyb, dyb indånding, at Kala langsomt åbnede øjnene igen. "Mh," samstemte hun og trak hænderne over det mørke hår, før hun rettede sig lidt op igen.

"Ja, du har ret. Lad os smutte." Og med det rejste hun sig op, ublu som altid, og holdt en hånd på karrets kant, da hun svingede sig over den.

[Elias Oliver Wood]

De havde nok begge ladet sig synke lidt ned i karret og i det glitrende skum. Elias måtte i hvert fald lige lade være med at stirre som en komplet idiot, da Kala kom op af vandet og han fik et ordentligt første kig på den nøgne krop. Merlin.

Tænk at han havde... Tænk at de havde...- Elias måtte måske vente med at genspille hvad der var hændt i aften. For snart fulgte han Kala op ad karret og greb nogle af håndklæderne der var til rådighed derinde. Han rakte hende et først.

"Du... øhm," Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. "Jeg ved ikke om man siger tak i den her situation, men det er uanset det jeg gerne vil sige."

[Kala Patil-Fawley]

Kala tog imod det ene håndklæde med et dæmpet "tak" og et lille nik til ham, før hun svang det om sig. Med et kast med hovedet fik hun vippet alt håret væk fra ansigtet, som blikket vandrede tilbage til ham.

"Well, i så fald så selv tak," svarede hun med et skævt smil, der blottede tænderne.

[Elias Oliver Wood]

Det var stadig en ubestridt mærkelig situation for Elias at stå i. Egentlig anede han ikke hvordan han bedst muligt skulle tørre kroppen, når Kala så på ham. For noget i ham ville nok bare gerne dække det mest udsatte til, selvom håret dryppede ned i panden.

Han fulgte hendes eksempel og svang håndklædet om livet.

"Såehm. Tænker du på at tage tilbage til festen?" spurgte han, mens han fiskede på gulvet efter tøjet. Noget i ham ville vel gerne få samtalen tilbage til normalen igen.

[Kala Patil-Fawley]

Dråberne sad stadig over huden på Kalas arme og ben, men hendes hår var uanset stadig vådt og luftfugtigheden i rummet helt ude af kontrol, så hun besværede sig ikke med at gøre en aktiv indsats og slog sig bare ned på bænken, hvor hendes tøj normalt lå. Når ikke hun smed det på gulvet for Elias.

"Tror du overhovedet, de stadig er i gang?" spurgte hun og indrømmede med en munter lyd: "Jeg har ingen anelse om, hvor længe vi har været herinde."

[Elias Oliver Wood]

Det trak i Elias' ene mundvige. "Tydeligvis har jeg også mistet tidsfornemmelsen," Bemærkede han sammenstykkende. Han havde ikke engang tænkt på at festen kunne være slut. Han vidste bare at hans muskler var mere afslappede end de længe havde været og at toppen af rusen var svundet med det varme vand og hvad der var sket i karret.

"Måske bør man også bare vænne snuden mod sovesalen," Tilstod han så, men skyndte sig ikke ligefrem, da han begyndte at rode i tøjbunken efter underbukserne.

[Kala Patil-Fawley]

Med en halvhjertet indsats fik Kala med den ene fod samlet sit tøj sammen i en bunke på gulvet uden at gøre mine til at rejse sig eller tage det på. Toppen var stadig fugtig og klistret.

“Hvis bare man kunne tage håndklædet med herfra,” bemærkede hun med et skævt smil og satte en hånd i bænken på hver side af de korslagte ben.

[Elias Oliver Wood]

Blikket bevægede sig igen over mod hende, før han overhovedet begyndte at tage underbukserne på. Måske burde han være blufærdig, men noget ved hendes afslappede attitude fyldte ham med ro. Han tørrede håret lidt med håndklædet.

"Mhm. Det klæder dig," Bemærkede han, med et strøgent smil over læberne.

[Kala Patil-Fawley]

Kala blinkede til ham, men endte snart med at flække i et grin og hun trak fingrene igennem det let glimmerglitrende hår med en hovedrysten.

"Du ved lige, hvad du skal sige, hva, Wood?" bemærkede hun og gjorde et lille, opfordrende kast med hovedet. "Hvad laver du egentlig helt derovre?"