Hverdagsbillede [S]

[Dominique O'Callaghan]

Zoé trillede rastløst cigaretten mellem fingrene, da det blev hendes tur til at sidde i den varme stol. Hun trak på skuldrene uden at møde hans blik.

"Jeg er i forvejen forsvundet ind i en anden identitet," konstaterede hun. "Jeg er ikke interesseret i at forsvinde i en anden."

[Cillian O'Callaghan]

Cal betragtede hende. Vurderede svaret, før han accepterede det. Han nikkede en enkelt gang, gik nærmere og satte sig i lænestolen overfor hende.

"Det er rimeligt," medgav han og satte cigaretten til læberne. Hvilede albuen på armlænet. "Jeg har ingen plads til dig, Zoé," konstaterede han simpelt. Ingen rolle, han havde en plan om at sætte hende i.

"Men jeg nyder dit selskab. Er det acceptabelt for dig?"

[Dominique O'Callaghan]

Trods blikket var rettet mod vinduet, var Zoé hyperbevidst om hvert skridt, han tog nærmere. Og det var ikke kun, fordi hun kunne høre den sagte knirken fra lænestolen, at hun vidste, han havde taget plads.

Hun fyldte mundhulen med røg, lod den vandre fra mellem læberne og igennem næsen, før hun pustede den ud. Blikket søgte tilbage til ham.

"Ja," svarede hun og mente det.

[Cillian O'Callaghan]

Cal havde haft en hård dag og havde ikke været forberedt på, hvad han ville møde i Wales. Måske havde håbet været noget simplere, men alligevel fortrød han ikke.

Han mødte hendes blik og lod hovedet glide lidt til siden. "Godt," konstaterede han, simpelt.

[Dominique O'Callaghan]

Det lød simpelt og kunne måske se sådan ud, men det føltes ikke sådan. Ikke inderst inde og den nagende følelse sad som en torn i hendes sind. Men hun sænkede hagen i et nik. Der var stille lidt, før hun talte. Kun fordi hun havde ord og ikke i en flugt på tavsheden.

"Jeg nyder også dit selskab," konstaterede hun dæmpet. Selvom hun ikke var så god til at vise det.

[Cillian O'Callaghan]

Cal betragtede hende, da hun talte. Sidst havde han tilbragt natten i hendes seng, men da havde hun drukket. Været bange. Og nu var han ikke klar over, om hun regnede med at det var dėt han ville have fra hende. Han strøg tommelfingeren over enden på cigaretten og fugtede læberne.

"Ja?" spurgte han og hævede et øjenbryn lidt. Så undersøgende på hende. "Hvis det ændrer sig, er alt du skal gøre at bede mig om at gå."

[Dominique O'Callaghan]

Zoé rynkede brynene over de øjne, der engang havde været lysegrå. Sidst, han havde været dét, havde hun dvælet i kærtegnene med ham og lavet lyde under dem, som ikke burde efterlade megen tvivl. Hun nikkede.

"Det ved jeg godt," svarede hun roligt. "Det har jeg aldrig været i tvivl om."

[Cillian O'Callaghan]

Cal nikkede en enkelt gang, blikket alvorligt. Men skuldrene faldt også en anelse. Han tog et drag af cigaretten og slap røgen i en udånding.

"Du spurgte, hvorfor jeg er her," konstaterede han. Og han havde svaret på det. Nu kom der dog en tilføjelse.

"Jeg ville gerne se dig."

[Dominique O'Callaghan]

Hun havde anset emnet som værende lukket og hævede brynene lidt i mild forbavselse over, at han tilføjede lidt mere. Åbnede bare lidt. Hendes skuldre faldt og et smil strejfede endda hendes læber.

"Det sætter jeg pris på," svarede hun reelt og drejede cigaretten mellem fingrene, før hun hævede den til læberne.

[Cillian O'Callaghan]

Cal nikkede en enkelt gang som svar, før han selv satte cigaretten til læberne og lænede sig lidt mere tilbage.

Hånden fandt tekruset og han pustede røg ud, før han drak. Satte det igen og placerede cigaretten tilbage mellem læberne.

Blikket var drevet og der kom ikke flere ord med det samme.

[Dominique O'Callaghan]

Zoé kastede et blik på koppen i hans hånd, der for længst var stoppet med at dampe, men hun kommenterede ikke på det. Hun var ikke et sekund i tvivl om, at han kunne varme den op i løbet af sekunder uden hendes hjælp, uanset.

Blikket fortsatte at hvile tankefuldt på ham, selvom han så væk. Men det var først, da hun havde røget cigaretten færdig og var halvvejst inde i den næste, at hun talte igen.

"Bliver du i nat?"

[Cillian O'Callaghan]

Cal havde intet imod stilheden. Han var vant til at være alene og havde meget at sortere i sine tanker, selv efter i dag. Selv efter han havde sagt, at han søgte distraktion. I virkeligheden bemærkede han knapt tavsheden, før hun talte og han drejede hovedet mod hende. Tonefaldet var roligt.

"Er det et tilbud?"

[Dominique O'Callaghan]

Ugerne i den lille kro i det nordlige Irland havde gjort Zoé tryg ved stilheden. Eller i hvert fald gjort det nemmere for hende at håndtere, selvom hun af og til søgte vinens dulmende effekt.

Hun blinkede en gang, næsten dovent. "Ja," svarede hun, afklaret og uden tøven.

[Cillian O'Callaghan]

Deres udtryk mindede meget om hinanden i det øjeblik. Ikke præget af følelser og næsten henkastede, som diskuterede de vejret.

"Ja," svarede han dog og efter et øjeblik rakte han en hånd frem. Et tilbud. "Jeg bliver i nat."

[Dominique O'Callaghan]

Blikket blev på hans ansigt lidt, før det faldt til den fremstrakte hånd. Usikker på, hvad der præcis ville ske, når hun tog den, men impulsiv nok til at lægge sin egen i den.

Mørke øjne fandt tilbage til lyse og hjertet slog allerede lidt hurtigere i brystet.