Hverdagsbillede [S]

[Cillian O'Callaghan]

De fleste mennesker ville nok været blevet ukomfortabel over den slags stilhed, hvor de blot betragtede hinanden, men det var tydeligvis ikke tilfældet for nogle af dem. Cal satte cigaretten til læberne, fandt en oprigtig gnist af nysgerrighed og fulgte den, som han brød tavsheden.

"Hvordan tilbringer du normalt aftenerne her?"

[Dominique O'Callaghan]

Det var et uventet spørgsmål, men overraskelsen viste sig aldrig i hendes træk. I stedet betragtede hun ham blot uudgrundeligt, mens hun overvejede, hvad der dog havde inspireret det, inden hun svarede.

"Jeg går meget."

[Cillian O'Callaghan]

Måske kom interessen sig af, at han ikke ærligt selv ville vide, hvad han skulle gøre, hvis han havde været sat i hendes situation. Måske var han endda en anelse imponeret af, at hun holdt det ud. Han tvivlede ikke på, at han ikke selv ville have haft den samme tålmodighed.

Derfor slap en aha-agtig lyd ham også blot, mens han satte cigaretten til læberne igen.

[Dominique O'Callaghan]

Zoé fugtede læberne og kastede et blik ud af vindet, som hun fyldte mundhulen med røg. Et minut gik forbi, før hun så til siden og fandt ham med blikket.

"Der er en kvinde i byen, der er på et dansekompagni lidt syd herfor," konstaterede hun lavmælt, næsten henkastet. Selvom det var dét, der havde optaget det meste af hendes tanker og tid på det seneste.

[Cillian O'Callaghan]

Hun havde allerede informeret ham om, at hun savnede at danse, men selv hvis ikke, så havde han ikke været i tvivl om, hvad der inspirerede hendes ord nu. Han reagerede dog ikke med andet end en lavmælt lyd og et hævet øjenbryn, som han satte cigaretten til læberne igen.

Afventede yderligere tilføjelser.

[Dominique O'Callaghan]

Cal havde ikke tænkt sig at gøre noget nemt for hende, men det gjorde hende ikke noget. Hun havde aldrig haft noget imod at skulle lægge lidt ekstra i og hun gik da heller ikke direkte til et spørgsmål, selvom han uden tvivl vidste, hvad hun nærmede sig.

"Der er auditions for komplette stipendier," konstaterede hun. "Men de er ofte på baggrund af kontakter eller referencer." Magikere havde måske ikke lige så meget at trække med i mugglernes verden. Men de spillede efter helt andre regler.

"Og det virker umiddelbart som en bedre dækhistorie, end at jeg er en treogtyveårig, der bare ikke har andre ambitioner i sit liv end at tilbringe hver dag med at sætte porcelænskopper i udstillingsvinduet."

[Cillian O'Callaghan]

Det var ikke fordi, at hun decideret behøvede at spørge ham om lov, men det var rimeligt, eftersom at det var ham, der havde sørget for hendes sikkerhed nu.

Han havde dog ikke tænkt sig at nægte hende noget, men tilbød heller ikke at komme med referencer, selvom hun måske fiskede efter det.

I stedet slap han blot en svagt interesseret lyd, der mest af alt sagde tak-for-informationen. Han lod hende dog fortsætte med sine overvejelser, som i sidste ende var al den distraktion, han havde ønsket.

Lukket