Hverdagsbillede [S]

[Cillian O'Callaghan]

Cal lod røgen hvirvle lidt rundt i mundhulen igen, svajende let. Han blinkede langsomt et par gange, nikkede langsomt. Og én gang til. Han fugtede læberne og lod blikket glide rundt.

"Godt," svarede han og hævede øjenbrynene lidt, før han så tilbage på hende. "Og du har alt, hvad du har brug for?"

[Dominique O'Callaghan]

Blikket på ham var vågent, men det var ikke meget, hans ansigt røbede og Zoé følte sig famlende i blinde, da hun rakte frem og lagde en hånd lige under hans kraveben.

"Ikke alt."

[Cillian O'Callaghan]

Det var som om, at hans blik ikke helt kunne finde ro og røbede rastløsheden, men da hendes hånd lagde sig mod hans bryst, blinkede han det kølige blik tilbage til hendes ansigt. Langsomt, selvom han ikke var træt.

"Nej?" spurgte han roligt.

[Dominique O'Callaghan]

Noget var unægteligt anderledes. Noget, der fik hende til at sænke hånden igen. Hun tog en indånding og rystede på hovedet, men uddybede ikke. I stedet drejede hun siden til ham og tog et par skridt mod køkkenet.

"Kan jeg tilbyde dig noget?"

[Cillian O'Callaghan]

Hans bryn trak sig lidt sammen, da hun lod hånden falde, men på det tidspunkt havde hun allerede vendt ryggen til. Og på en eller anden måde brød det, hvad end det var for en følelse han netop havde stået med i den halvmørke lejlighed.

Han blinkede langsomt, før han rettede sig helt op og slap en røgfyldt udånding. Fandt tilbage til ejeren af Kimæren, som han svarede, næsten henkastet.

"Te."

[Dominique O'Callaghan]

Zoé tog en indånding og bed sin frustration over ham, eller nok mest rastløsheden, i sig. Hun forsvandt ud i køkkenet uden forventning om, at han fulgte efter. Lidt efter vendte hun tilbage med to krus, hvoraf kun det ene dampede. Det andet havde hun i stedet fyldt med rødvin.

Hun sagde intet, stillede blot den ene fra sig på bordet og tog plads på sofaens armlæn med den andet i hånden.

[Cillian O'Callaghan]

Cal havde ladet den ene hånd glide ned i lommen og var ved at ryge den anden cigaret, da hun kom tilbage. Han havde ikke sat sig, men gik i stedet lidt rundt, men drejede sig mod hende, da hun kom tilbage. Blikket gled over hende, analyserende. Bed mærke i en anspændthed.

"Du vil ikke have mig her," konstaterede han, selvom det var mere et spørgsmål end en egentlig konklusion.

[Dominique O'Callaghan]

Zoé tog en en tår og stillede koppen fra sig på bordet, før hun lænede sig frem og listede en cigaret ud ad det åbentliggende etui på bordet. Hun strøg en tændstik og kastede den i askebægeret, da den havde tjent sit formål. Først da røgen bølgede blødt fra hendes læber og ind gennem næsen gled blikket tilbage til han. Hun pustede roligt ud.

“Jeg forstår ikke, hvorfor du er her,” indrømmede hun.

[Cillian O'Callaghan]

Cal ventede tålmodigt på svaret. Da det kom, sank han en enkelt gang, lod kindtænderne strejfe kinden og så kort til siden. Øjnene lukkede sig et sekund, som han gav et medgivende nik med hovedet til siden og så tilbage på hende, mens han blinkede øjnene op.

"Nej," medgav han, stående hvor han var, med den ene hånd i lommen. "Det forstår jeg godt."

Og sandheden var nok, at han ikke for alvor kendte svaret.

[Dominique O'Callaghan]

Der var noget råt over den Cal, hun fik at se nu. Noget nøgent, som fik hårene til at rejse sig over huden på hende. Og blikket fulgte vågent hver af hans bevægelser.

“Fortæl mig, hvad du har brug for.” Det var hverken en ordre eller en bøn, men lød snarere som en konstatering. Næsten konverserende.

[Cillian O'Callaghan]

Cal var reelt ikke klar over, hvorfor han var søgt til Wales efter dagens begivenheder. Og alene det burde være nok til at få ham til at holde sig væk. Alligevel stod han der nu og klemte cigaretten mellem lange- og tommelfinger, som han satte den til læberne.

Blikket var gled lidt ned og til siden igen og der gik lidt, før han svarede. "Samtale," konstaterede han og lod røgen slippe ud med det. Tilføjede: "Distraktion."

[Dominique O'Callaghan]

Zoé rynkede brynene lidt, før hun nikkede. Hun vidste godt, at hun ikke burde spørge ind til det, men det var ligesom at bede hende om ikke at tænke på en lyserød erumpent. Så hun fugtede læberne tankefuldt og lod blikket glide over hans ansigt.

“Fra hvad?”

[Cillian O'Callaghan]

Cal tog et drag mere af cigaretten og pustede røgen ud med en let hvislen gennem tænderne. Blikket gled til siden igen, før han svarede. Sandfærdigt nok, omend ikke uddybende.

"Dårlige forretninger."

[Dominique O'Callaghan]

Zoé kendte ikke den fulde udstrækning af Cals forretninger, men behøvede ikke fantasien til at forestille sig, hvad der mon kunne være sket. Hun stillede koppen fra sig igen og tiltede hovedet lidt til den ene side.

“Du kom hertil direkte derfra,” lige dele spurgte og konstaterede hun. Det var nok ikke sandsynligt, at han havde været hjemme uden at skifte skjorte.

[Cillian O'Callaghan]

Han så ikke tilbage på hende denne gang, men skød underkæben den mindste smule frem en enkelt gang, læberne adskilte, før han satte cigaretten til den. Han burde ikke være der nu og hendes ord var en påmindelse om det, men han gik ikke. Han kunne stadig ikke svare på hvorfor.

"Ja," konstaterede han og tog et drag mere.