Lad os fejre, hvor seje vi er [S]

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var selv beruset og rimelig vred over at Alissa havde valgt denne aften af alle aftener. En aften, hvor hun ellers bare skulle have fejret. Ved anklagen bed hun en anelse sammen, men formåede at se nogenlunde roligt på den anden pige.

"Omtrent som det føles at se på dig med Hamish, kan jeg forestille mig," konstaterede hun. Hvis ikke det var endnu værre.

[Alissa Avery]

Det var helt klart ikke en samtale, de burde have midt på korridoren, men Alissa var fuld og såret og selvom det normalt gik lidt bedre, savnede hun i dét øjeblik Ailis så meget, at det gjorde lidt ondt over det hele.

"Men Hamish går ikke på skolen," indvendte hun, selvom det overhovedet ikke var dét, det skulle handle om. "Du behøver ikke se ham over alt."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis stirrede på Alissa og fattede virkelig ikke, at hun stod og sagde, det hun sagde. Der var vrede i det mørke blik, sammen med en masse andre følelser og hun kunne ikke tage sig af, hvor de stod.

"Vi har ikke kysset siden før nytår," konstaterede hun og slog lidt ud med armene. "Hvad er det lige præcis, som du forlanger af mig her?"

[Alissa Avery]

Alissa vidste ikke, hvad hun forlangte eller om hun overhovedet forlangte noget, hvilket i sig selv var temmelig mystisk. Hun vidste bare, at hun savnede Ailis og det fik hende til at tage et næsten krigerisk skridt frem mod hende.

"Behøver du stå og slikke hendes mandler lige foran mig?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var virkelig ikke god til at få at vide, hvad hun måtte og hvad hun ikke måtte. Det var som at vifte et rødt klæde, forstærket af alkoholen og det faktum at hendes hjerte stadig var knust i en million stykker.

"Tro det eller lad være, men jeg anede ikke, at du stod der," svarede hun ærligt og en anelse indigneret. Hun trådte selv frem. "Og der er ingen, der tvinger dig til at være her."

[Alissa Avery]

De stod tæt nu. Så tæt, at Alissa sagtens ville kunne række frem og indtage hendes læber. Hun prøvede at bilde sig ind, at det ikke var frygten for en afvisning afvisning, der var det primære til at holde hende tilbage, selvom det nok burde være brylluppet to måneder væk.

"Så jeg skal bare affinde mig med, at du nu går rundt og kysser med alle?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis fnøs over ordene, der var en overdrivelse af dimensioner. Hun så på Alissa, det mørke blik brændende.

"Selv hvis det var tilfældet, så ja," svarede hun, lidt skarpt. "Det er et frit land. Jeg kan kysse med dem jeg vil."

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke lyst til at se Ailis kysse med nogen, især ikke veltrænede, veldrejede piger, der trods kærlighed for leisurewear var truende attraktive. Hun lod sig ikke gå på af den skarpe tone.

"Og det er hende, du har lyst til at kysse nu?" krævede hun i stedet at vide.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis mente ikke at Alissa havde nogen krav på at få svar på sådan et spørgsmål eller i det hele taget stå her nu og vride hendes hjerte rundt. Hun tog en indånding, så til siden og rettede først da blikket tilbage.

"Måske er det," svarede hun og hævede øjenbrynene lidt. Det var i hvert fald rart og ukompliceret, modsat det her.

[Alissa Avery]

Måske. Alissa lod sig ikke overbevise. Hvordan kunne hun dét, når det betød, at Ailis hellere ville kysse en anden. At hun var ovre hende. Tanken gjorde hendes indre ækelt og klamt.

Det var sikkert derfor, hun handlede meget impuslivt og trådte helt tæt på hende for at søge et næsten besidderisk kys.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde ikke ærligt set det komme og vaklede næsten et øjeblik, da læber var mod hendes. I et sekund stod hun som stivnet og lod det ske, før hendes hjerne endelig indhentede. Hun brød væk med en hørlig indånding. Hjertet hamrede.

"Hvorfor gør du det her?" røg det ud af hende, oprørt.

[Alissa Avery]

Det var møghamrende idiotisk og ikke kun fordi der var en overhængende fare for at blive afvist og ydmyget. Men Alissa var beruset og havde det som om hun havde brugt det meste af aftenen på at se Fawley kysse den pige, der fik hendes hjerte til at slå hurtigere.

"Savner du det slet ikke?" spurgte hun med et blik, der kun kort flakkede mellem mørke øjne. "Mig?"

[Ailis C. Finnigan]

Spørgsmålet føltes som et slag i maven og hun slap en udånding, der understregede fornemmelsen. Hendes hjerte hamrede og hun kunne stadig mærke fornemmelsen af læber mod sine. Hjertet gjorde decideret ondt i brystet på hende.

"Stop, Alissa," sagde hun, smerten tydelig i stemmen. Med en fornemmelse af, at den anden pige blot endnu engang forsøgte at få hende på plads. Genoptage kontrollen.

Hun så til siden med øjne, der brændte en anelse, før hun tvang sig selv til at se tilbage. "Du skal giftes om lidt. Lad mig nu komme videre."

[Alissa Avery]

Alissa kunne høre smerte, selv hvis ikke hun havde set den skrevet i Ailis' træk. Hun havde for længst besluttet sig for, at hun ikke ville hævne sig eller gøre andet, der kunne forvolde den tidligere veninde mere smerte. Men lige nu syntes det også umuligt.

Hun rakte ud efter hendes hånd. "Du lovede, at du altid ville være min veninde," mindede hun hende om med dårligt maskeret smerte i de grønne øjne.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde det som om, at hun var ved at knække i to. Efter al den tid der var gået, var hun endelig begyndt at føle sig nogenlunde som sig selv igen, men nu lå det hele og rodede på gulvet.

Hun pressede læberne sammen, men trak ikke sin hånd væk, selvom hun burde. "Ja," svarede hun og mærkede det nive i sin næse. "Men det er ikke ensbetydende med, at jeg bare skal acceptere alt."