Lad os fejre, hvor seje vi er [S]

[Kala Patil-Fawley]

Kala tog imod drinken med et smil, der afslørede, hvor tankerne selvfølgelig var vandret henad. "Altså, hospitalsfløjen er vel ikke det værste sted," pointerede hun med et glimt i øjnene og blottede tænderne.

"Selvom jeg har været der nok for i dag."

[Ailis C. Finnigan]

Kalas kommentar og ikke mindst udtrykket i de lidt for kønne øjne virkede effektivt i at distrahere Ailis fra det, der netop var sket. Faktisk kunne hun ikke lade være med at blotte tænderne i et umiskendeligt smørret smil, som hun fnøs muntert.

"Det skulle man mene," svarede hun drillende. "Og jeg kan komme på bedre steder, med lidt mindre overvågning..."

[Kala Patil-Fawley]

Det var lidt for nemt at huske, hvor og ikke mindst hvordan de var endt efter sidste kamp og det var da også tydeligt i blikket, hun kastede over angriberen.

"Sikke en opfindsomhed," bemærkede hun muntert og trådte et skridt tættere på. Hun havde netop hævet glasset til en tår, da det nærmest blev vippet ud af hendes fingre og hun kun lige akkurat med en målmands reflekser fik lukket hænderne klodset om det. Kun et par dråber endte lige syd for hendes blottede kindben, men størstedelen af væsken forblev dog i glasset, faretruende skvulpende.

"Hva-"

[Ailis C. Finnigan]

Nåja, Ailis nåede da rent faktisk at lade sig distrahere i omtrent tre sekunder, før det skete igen. Den sydende fornemmelse vendte tilbage, men hun nægtede pure at vende sig og konfrontere den smålige heks. Hun bed hårdt sammen, men lod sig ikke tryne så nemt. "Måske fik de ikke fikset den arm ordentligt," konstaterede hun drillende til Kala, før hun - denne gang i bevidst provokation - rakte ud og fangede dråberne på kravebenet med en fingerspids og satte den til læberne.

"Eller også er det bare tegn på, at det bringer uheld at blive her," tilføjede hun og flyttede på sig, så hun tilfældigvis dækkede for Kala. Hvis nogen havde tænkt sig at blive ved med at kaste den slags besværgelser, så kunne hun passende kaste dem direkte mod Ailis selv.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs og kneb øjnene lidt sammen, men det blev nivelleret af de dirrende mundvige. Og ved den lille manøvre og forslaget, havde hun da heller ikke mange invendinger. Hun stjal et kys fra hendes læber, der var fristende inden for afstand.

"Jeg tror lige, jeg er nødt til at tømme blæren først," erklærede hum, bramfri som hun var. "Men jeg finder dig herinde efter?"

Hun var ikke til at have folk med sig, uanset hvor mange genstande hun så fik indenbords, og ventede blot på bekræftelse, før hun smuttede ud af fornødenhedsrummet. Selvfølgelig opmærksom med ikke at blive opdaget.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis protesterede ikke, men tog blot med overraskelse mod det ene kys, som alligevel efterlod hende med et smil. "Jeg glæder mig allerede," lovede hun, kun halvt drillende og lod Kala gå. I løbet af øjeblikke falmede smilet dog igen, men hun nægtede pure at vende sig for at se efter en bestemt heks med lyserødt hår.

Så i stedet gav hun sig bare til at rydde lidt op på drinksbordet. Og hun var normalt ikke typen, der gjorde den slags.

[Alissa Avery]

Alissa var virkelig ikke mødt op med anden intention end at fejre kollegiets sejr, iført en grøn kjole og med et sølvgråt skær omkring de lyserøde lokker. De første timer var det endda gået godt, selvom fornødenhedsrummet var lige småt nok til, at både Ailis og Elias Oliver Wood var derinde. Men hun kunne ikke blive set forlade festen tidligt, så hun smilede og gjorde det, som populære piger til fest nu gør.

Synet de to piger i hed læbelås havde dog ændret alt og da den ældre pige forlod Ailis, kunne hun slet ikke lade være. Benene bar hende helt af sig selv og hun stoppede først ved angriberens side.

[Ailis C. Finnigan]

Naturligvis gik det ikke så let. Selvfølgelig havde Alissa tænkt sig at opsøge en konfrontation på den ene aften, der virkelig bare skulle have handlet om alt andet. Hvor hun bare skulle have nydt at få lov til at fejre sin sejr. Ailis' greb strammede sig lidt om et glas, da hun så skikkelsen ud af øjenkrogen, men der var ingen grund til at lade som om at hun ikke havde set hende, så derfor tog hun en indånding og drejede sig mod Alissa.

Maven vred sig, men hendes ansigtsudtryk var på grænsen til neutralt. "Har du noget, du gerne vil sige til mig, Alissa?"

[Alissa Avery]

Alissa vidste egentlig ikke, hvad hun havde forventet. Hver en handling havde været impulsiv, mens maven vred sig, som den gjorde det igen nu. Hun var dog en Avery og måbede ikke bare, men fugtede i stedet læberne for at få et par sekunders betænkningstid.

"Tillykke med sejren." Det var virkelig ikke dét, hun havde lyst til at sige. Men det var, hvad kom ud.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lod sig ikke narre af lykønskningen. Hun betragtede blot Alissa og prøvede at ignorere, hvordan hendes egen mave slog knuder. Hvis hun ikke havde holdt et glas, ville hun have foldet armene over kors. Måske ville det have hjulpet med at distancere sig selv fra, hvor meget de matchede hinanden. Det var et levn fra sirenetiden.

"Tak," svarede hun, men ikke udpræget varmt. "Det ville virke mere reelt, hvis du stoppede med at forsøge at forhekse Kala."

[Alissa Avery]

Læberne gled fra hinanden, men Alissa havde lovet Ailis ikke at lyve og stoppede sig selv i noget, der ellers kom naturligt til hende. Hun lukkede munden, vendte ansigtet til siden og tog en indånding, før hun så tilbage i de mørke øjne, der fik hendes indre til at vride sig.

"Jeg vil gerne snakke med dig."

[Ailis C. Finnigan]

I det mindste kom der ingen benægtelser, hvilket var en formildende omstændighed. Det hindrede dog ikke hele hendes indre i at gøre knuder og hun overvejede tydeligvis, før hun endelig svarede med et simpelt.

"Okay."

[Alissa Avery]

Alissa havde allerede instinktivt rakt ned efter hendes hånd og hendes fingre nåede at strejfe Ailis' håndled, før hun stoppede sig i bevægelsen. Hånden blev lukket, mens hun søgte ud ad fornødenhedsrummet med kollegianeren.

Der var tavst på korridoren, trods festen med de mange elever lige på den anden side af muren. Men Alissa havde glemt dem, allerede før døren lukkede helt i bag dem. Hun fugtede læberne, lod blikket glide ned over hendes ansigt, før det fandt mørke øjne.

"Hvorfor gør du det her?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis nåede at mærke fingerspidser mod sit håndled og instinktivt flyttede hun armen lidt bagud. Alarmklokkerne ringede også over at følge med Alissa ud og blev ikke færre, da hun talte. Ailis' bryn trak sig sammen og hun tog en indånding.

"Hvad mener du?"

[Alissa Avery]

Det ville nok alt sammen være bedst, hvis bare Alissa var gået tilbage til sovesalen, men hun havde i stedet prøvet at slukke irritationen over Ailis og Kala med alkohol, og impulserne havde sat sig tungt i føresædet.

"Det ved du godt. Hvordan tror du, det føles at se på dig med Fawley?"