Lad os fejre, hvor seje vi er [S]

[Ailis C. Finnigan]

Måske var det dømt til at ske. Ailis kæmpede i hvert fald ikke imod det, som deres bevægelser bragte dem helt tæt. Nok til, at deres næser var næsten ud for hinanden, da hun på et tidspunkt så op. Det fik ikke smilet til at svinde ind, som blikket gled en anelse over Kalas ansigt. Dvælede lidt ved hendes læber og fristelsen var tydelig, selvom hun ikke gav efter for den. I stedet fnøs hun muntert og så ind i de flerfarvede øjne.

"Er du lige så beruset, som jeg er?"

[Kala Patil-Fawley]

Det var kun lidt over et døgn siden, at Kala havde ligget nøgen på sofaen i William Knight 's nye lejlighed, men det forhindrede hende tydeligvis ikke i at nyde nærkontakten nu. Det var alt for nemt med Ailis.

"Hvis ikke mere," svarede hun med en dæmpet latter og slog det mørke hår væk fra ansigtet, nu elastikken var på hendes håndled, med et vip med hovedet. "Er det et problem?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis blottede tænderne og fnøs muntert. "Ikke, hvis du spørger mig," svarede hun og trak på skuldrene, uden at skabe mere afstand mellem dem. Tværtimod.

"Men nu kan jeg tilfældigvis også ret godt lide, når du er fuld."

[Kala Patil-Fawley]

Hvad der i omklædningsrummet og opholdsstuen var overfladiske bemærkninger, blev tydeligvis lidt mere, når de drak, men Kala lod blot den anden hånd finde ned på Ailis' hofte og lukke sig om den.

"Du er heller ikke værst," bemærkede hun med et skælmsk glimt i øjet. "Men om det er fordi du er fuld, eller jeg er, det ved jeg ikke."

[Ailis C. Finnigan]

Måske var det en generel følelse af hudsult, der fik Ailis til at søge ind mod Kalas hånd. Hun havde ikke for alvor været tæt på nogen siden sidste efterfest, med undtagelse af de få flyveture med Summer, men det var ikke ligefrem den samme form for nærhed.

"Måske er det kombinationen," grinede hun og mødte Kalas blik. "Uanset klager jeg i hvert fald ikke."

[Kala Patil-Fawley]

Ligesom Ailis, havde Kala ingen klager, mens de stod og dansede nærmest næse mod næse mellem festende elever, uden at slippe hinanden med blikke eller hænder. Og sådan stod de i noget tid, mens Kala følte sig forbandet fristet. Indtil hun lænede sig frem og bare kyssede hende.

De havde for helvede lige vundet pokalen.

[Ailis C. Finnigan]

Det var også Kala, der havde kysset Ailis først til sidste efterfest og den yngre slange havde absolut ikke en eneste klage. Tværtimod var det en næsten forløsende følelse, som hun fortabte sig lidt ved fornemmelsen af varme læber og en krop tæt mod hendes.

Den ene hånd fik forvildet sig op til Kalas hals og fingerspidserne strejfede hendes nakke, som hun smilede lidt ind i kysset. Uden at tænke over, hvem der kunne se dem.

[Kala Patil-Fawley]

Sidste gang havde Kala kortvarigt frygtet, hvad det ville betyde, når de igen var ædre. Men Ailis var cool, også i ædru tilstand, og selv hvis alt begyndte at sejle helt, havde hun ikke engang to måneder tilbage på skolen.

Hun lod blot fingrene følge hendes rygrad lidt, mens den anden strammede sig om hendes hofte.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis burde ærligt talt havde lært, at det ikke var specielt fornuftigt at kysse på sine veninder, men hun var åbenbart ikke klogere. Det var da også noget helt andet med Kala, end det havde været med Alissa og hun tog det ikke for mere end hvad det var. Lige nu tænkte hun faktisk ikke ærligt over andet end følelsen af varme læber mod sine egne og ikke mindst fornemmelsen af hænder gennem kjolens stof.

Instinktivt fik sidstnævnte hende til at svaje lidt ind mod den varme krop, som smøg sig op mod hendes egen og fingrene strammede grebet om nakken lidt, mens den anden hånds fingerspidser gled fra hoften og op langs taljen.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fortabte sig lidt ved følelsen af bløde læber og en varm krop til lyden af musik og summen af lystig samtale omkring dem. Hun lod blot hånden søge langs hendes hofte og om bagpå, så det ville være nemt bare at føre den lidt ned og lukke sammen om et fast bagparti.

Det trak derfor en noget forbløffet lyd fra hende, da fødderne under hendes pludselig skøjtede rundt, som var gulvet under hende forhekset eller forvandlet, og hun faldt lidt håbløst bagover.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var helt optaget af endelig at være tæt på et andet menneske igen og de fysiske behov, som kom med det. Hun nød Kalas nysgerrige hænder og var ved at flytte sig opfordrende under dem, da Kala pludselig væltede og Ailis, som var viklet godt ind i hende, fulgte med.

Hun landede over anføreren, men nåede da at tage fra med den ene arm, selvom hun slap en lyd, der mindede meget om et "umpf," som de rodede lidt uelegant rundt. "Hvad i..." konstaterede hun med et grin på læberne ned til Kala, som stivnede, da hun fik krabbet sig op og havde ladet blikket glide til siden, idet hun også havde rakt en hjælpende hånd frem.

[Kala Patil-Fawley]

Det var nok til at slå luften ud af hendes lunger, men tidligere den dag havde Kala både fået armen brækket og skulderen flået af led, så hun gjorde ikke mere end at ømme sig dæmpet. Et dæmpet grin fulgte da også snart efter.

"Beklager," svarede hun underholdt og tog imod hånden. "Så klodset plejer jeg alligevel ikke at være."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' blik var snart tilbage på Kala, som hun hev hende op at stå. "Nej. Det ved jeg," svarede hun og fik fundet et smil frem, som kun havde en lille kant. Hun trak sin tryllestav, rettede den mod gulvet og ophævede den besværgelse, der gjorde det glat. Staven forsvandt igen og hun rakte impulsivt ud og tog Kalas hånd.

"Kom. Lad os få noget at drikke," foreslog hun og smilede lidt mere reelt. "Selvom kampen selvfølgelig er overstået nu og vi kan komme så meget til skade, som vi har lyst til."

[Kala Patil-Fawley]

Kala var lykkeligt uvidende om kollegianeren, der var skyld i, at hun havde rodet rundt nede på gulvet eller det drama, der kørte mellem hende og Ailis. Hun fik bare stablet sig på benene og slap en munter lyd.

"Det har vi også massere af natten tilbage til," bemærkede hun sorgløst og fulgte hende hen til bordet med drikkevarer.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis sydede en anelse indvendigt, hvilket ikke var en velkommen følelse på denne aften, der ellers bare skulle have været festlig. Hun havde dog slet og ret bare tænkt sig at ignorere det til døde og i stedet fokusere på sorgløse Kala, som havde bløde læber og på alle tænkelige måder var det, som en veninde skulle være.

"Jeg kan dog finde på bedre måder at bruge den på end at forsøge at finde en vej ind på hospitlasfløjen," svarede hun og hældte resolut to drinks op, hvoraf den ene blev rakt til anføreren.