Krydsende veje

[Elias Oliver Wood]

Optakten til afgangseksamenen var næsten værre en ventetiden før en kamp. Kun næsten dog. Som så mange andre på syvende årgang, havde Elias Wood tilbragt timer i læsesalen. Distraktionen var velkommen... Der var omtrent en time til aftensmåltidet, da han endelig skubbede stolen ud og pakkede sine ting sammen. I processen opdagede han, at en af årgangsfællerne fra Slytherin havde glemt deres noteshæfte, og eftersom han både skulle samme vej og havde tid mellem hænderne, besluttede han sig for at søge mod kælderen.

Han dumpede ned på en bænk tæt på Slytherins Opholdstue. Et sted hvor slangerne nok alligevel ville passere når de skulle mod Storsalen. Da han indså hvilke fortolkninger det kunne fylde en som Alissa Avery med, overvejede han på det stærkeste bare at efterlade hæftet på bænken.Alligevel blev han stædigt siddende og slog op i en af sine bøger til ventetiden. Der gik dog ikke mere end fem minutter, før han spottede en velkendt heks betræde korridoren.

"Hey," Han sendte Ailis C. Finnigan et varmt smil.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var på vej fra opholdsstuen med kursen sat mod quidditchbanen, da hun nær havde passeret en skikkelse i kryptens halvmørke. Hun standsede og hævede øjenbrynene lidt ved synet af Elias. Forvirring viste sig i de mørke øjne, men hun blottede også tænderne i et instinktivt smil.

"Elias," svarede hun forundret. "Hvordan har du forvildet dig helt herned?"

[Elias Oliver Wood]

Anføreren pakkede bogen sammen og løftede dernæst det glemte noteshæfte. "Turner - ham den rødhårede fra min årgang, glemte den her i læsesalen," svarede han, før han rejste sig fra bænken.

"Du kunne ikke... altså, hvis ikke det er stort besvær - lægge den inde i Opholdstuen?" Så ville årgangsfællen nok være taknemmelig, her i eksamensperioden.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis hævede øjenbrynene lidt. Det lød ærligt talt lidt som en dårlig undskyldning for at hænge ud omkring krypten, men hun kunne ikke ærligt tro, at han prøvede på at fange Alissa. Og de kendte ikke hinanden godt nok til at hun skulle blande sig i, hvad hans motivationer ellers var.

"Intet problem," svarede hun og trak på skuldrene, før hun tog imod hæftet. Mørke øjne rettede sig op mod hans og hun kunne alligevel ikke lade være med at se nysgerrigt på ham, et skævt smil på hendes læber. "Har du siddet her og ventet kun på grund af det?"

[Elias Oliver Wood]

Fingrende slap hæftet, da Ailis tog imod det. Der var et taknemmeligt smil om hans læber, trods det formede sig til noget mere forlegent sekundet efter. Han ville gerne pointere at han kun havde været der i et par minutter, men han havde trods alt været beredt på at vente en time, så han bed det i sig.

"Eksamensnoter er liv og død for os på syvende lige nu," bemærkede han, før en hånd flugtede gennem de brune lokker. "Og ærligt har jeg ikke meget at tage mig til udover læsningen, uden Quidditch... Og jeg har lige indset hvor sørgeligt det faktum egentlig er." Selvironien lyste ud af ham.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kom til at le en anelse og blev mindet om, at hun rent faktisk ret godt kunne lide Elias' selskab. Det var ikke ofte, at de talte sammen, men det føltes altid naturligt, når de gjorde. Nu spillede det mørke blik da også, da hun så op på ham.

"Hvis det gør dig sørgelig, så det er det samme tilfældet for mig," sagde hun advarende, men med en tydeligt drillende undertone. "Måske er vi bare begge lidt ynkelige?"

[Elias Oliver Wood]

Der var noget over at være i samme båd omkring ynkeligheden, der formildede den. Elias kunne i hvert fald ikke undgå at slippe en dæmpet, medstemmende latter, før han hævede tasken fra bænken og hankede remmen over den ene skulder, så den faldt lidt ved vægten. "Men så kun lidt," Understregede han.

"Hvor var du på vej hen?" spurgte han så. De kunne måske følges lidt ad vejen.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis protestede ikke over den distinktion, men smilede blot. En munter lyd undslap hende endda ved spørgsmålet og hun så kort til siden og fugtede læberne, som sitrede tydeligt. Som om der var en indforstået joke. Hun forklarede da også sin morskab øjeblikket efter, da de mørke øjne rettede sig tilbage op mod anførerens.

"Quidditchbanen," indrømmede hun og blottede tænderne. "Meget apropos."

[Elias Oliver Wood]

Tandrækken blev blottet i et underholdt, men nok også ret forstående smil. Elias hankede lidt ekstra op i tasken. Efter at have siddet på den støvede læsesal hele dagen, kunne han måske bruge at blive luftet.

"Har du brug for ynkeligt selskab?" spurgte han så. Der var stadig lidt tid til aftensmåltidet. Han kunne vel godt nå at kaste et par bolde rundt, hvis det skulle være. Faktisk virkede ideen appellerende.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis fnøs muntert og slog lidt med hovedet. "Jeg ville ikke klage," konstaterede hun og gav sig til at gå sammen med ham. Hun så op på ham med et spillende blik.

"Så længe du lover ikke at skubbe mig af kosten i et forsøg på at sabotere vores chance for at slå jer."

[Elias Oliver Wood]

Elias måtte sænke hagen for at møde Ailid blik, da de begyndte at følges op mod Indgangshallen. Teatralsk, plantede han en hånd på brystkassen.

"Ah, jeg spiller sgu ærligt," Han smilede underholdt, før en drilagtig glød flygtigt dukkede frem i blikket."Men jeg kan måske godt komme med et par dårlige råd. Det hæver jeg mig ikke over."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lo og blev endnu engang ramt af, hvor nemt det egentlig var at tale med Elias. Hun anede ikke, hvorfor hun blev ved med at glemme det. Måske fordi hun mentalt havde taget afstand efter hun havde fundet ud af, hvad der foregik mellem ham og Alissa. Nu tænkte hun knapt nok på sidstnævnte.

"Tak for påmindelsen om, at jeg ikke skal stole på et ord af, hvad du siger," svarede hun drillende og så op på ham, netop som de kom ud i et overraskende solskin. "Heldigvis kan jeg godt lide en udfordring."

[Elias Oliver Wood]

Slangen burde egentlig være en kontant påmindelse om det knuste hjerte, men faktisk neutraliserede hun det også. Måske fordi hun vidste noget som andre ikke gjorde. Hang han med næbet på læsesalen eller i Opholdstuen, regnede de fleste nok med at det havde med noget så 'trivielt' som Quidditch at gøre.

Nakken blev lagt lidt tilbage, da de først kom ud i den friske luft. "Godt. For jeg giver dig en kamp på stregen, når vi sætter i luften," bemærkede han med en selvironi over kækheden.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis fnøs muntert og drejede halvt rundt, for at tage et par skridt baglæns, mens hun så på ham. Allerede påvirket af solskinnet.

"Det håber jeg da," svarede hun med et spillende blik. "Jeg ville aldrig tilgive dig, hvis du var blød overfor mig."

[Elias Oliver Wood]

Elias stak hænderne i kappens dybe lommer og kunne ikke lade være at smile bredt over Ailis, da hun gik baglæns for at fastholde hans blik. Han slap en dæmpet, men reel latter.

"Wow, virkelig?" bemærkede han drillende. "Måske var det derfor vi tabte kampen mod jer. Jeg var for blød. Bered dig på revanche."