Krydsende veje

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lo over hans svar, uden at tabe et eneste skridt. Hun hævede øjenbrynene lidt.

"Jeg ryster af skræk," svarede hun drillende, før hun snurrede rundt igen, så de to franske fletninger svingede lidt i luften. Hun så tilbage på Elias over skulderen.

"Men jeg ér også nysgerrig på, hvordan den ukontrollerede Elias Wood mon er."

[Elias Oliver Wood]

Hånden svandt fra lommen i et sekund, så han kunne klø sig i nakken bag det brune hår. Det tætteste han havde været på noget ukontrollerbart var nok sammen med Alissa Avery . Han slog tankerne væk.

"Jeg ved ikke engang selv hvordan han er," Tilstod han med et grin.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis hævede et nysgerrigt øjenbryn, men kunne heller ikke lade være med at smile en anelse djævelsk.

"Nej? Se, det kunne nogen jo nemt komme til at se som en udfordring..."

[Elias Oliver Wood]

Ordene rungede både løve og slange. Det djævelske smil stemplede dem dog mere som sidstnævnte. Elias kunne nu ikke undgå selv at trække mere på smilebåndet, selvom han ikke anede om han overhovedet kunne slippe tøjlerne. Det syntes kun at lykkes gennem alkohol og berusende situationer.

"Det kommer bestemt til at blive en udfordring," Understregede Elias, før han rettede på skoletaskens rem igen. Solen varmere rart og behageligt på næsen. "Er du sikker på at du kan klare det?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lo over hans svar og rettede blikket frem igen. "Hvor er det sjove, hvis man er sikker på udfaldet i forvejen?" spurgte hun og kastede alligevel et enkelt blik tilbage, før hun rettede hovedet frem igen. Smilet forblev på hendes læber.

"Men jeg er ret ambitiøs."

[Elias Oliver Wood]

"Ja, det tror jeg på," Anføreren havde set Ailis spille før. Det krævede ambitioner, eller i hvert fald en stærk målrettethed, at spille som hun gjorde. Generelt klarede slangerne sig sindssygt godt i Quidditchsæsonen.

"Men det er jeg også, så mon ikke jeg kan bevare kontrollen?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis vidste ikke, hvor ihærdigt et forsøg hun reelt ville gøre, for at få Elias til at slippe tøjlerne lidt, men hun nød samtalen og den lettet stemning, der uventet var mellem dem. En munter lyd undslap hende og hun trak på skuldrene, som de nærmede sig quidditchbanen.

"Det må vi jo så finde ud af, må vi ikke?"

[Elias Oliver Wood]

Anføreren nikkede med et bredt smil. Han måtte låne en af skolens koste, nu hvor han havde hevet sin egen op i sovesalen. Kostene i det spindelvævsbefængte skur var ikke ligefrem mageløse, men han havde en hvis tiltro til at hans evner nok kunne levere uden de store hjælpemidler.

De havde efterhånden bevæget sig hen til Quidditchbanens arealer. "Jeg snupper lige en af Cleansweeperne," Bemærkede han før han nikkede mod opbevaringsskuret.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis nikkede lidt og lod ham gå. Snart var hun selv i luften på sin egen kost og svævede stille i luften, da han steg op ved siden af hende. Tænderne blev blottet i et smil.

"Måske skulle man prøve det noget oftere," bemærkede hun og nikkede til skolekosten. "Det giver sikkert en ekstra udfordring."

[Elias Oliver Wood]

Opstigningen var næppe så elegant som den kunne have været. Ikke at det rigtig var noget man ville bemærke, medmindre man nok var så glad for Quidditch som de begge var. "Hvad mener du?" grinede han mod Ailis, mens vinden trak lidt i håret, her i højderne. Kosten vrikkede lidt i luften, som havde den ikke samme vindmodstand som Ailis'.

"Dens balance er da fænomenal." Lød det med en smilene sarkasme.

[Ailis C. Finnigan]

Der var en god blæst, men Ailis nød den, som den ruskede lidt i kappe og hår. Hun fnøs muntert og blottede tænderne i et smil. "Jeg burde jo næsten selv tage en af dem," konstaterede hun drillende.

"Bare for at gøre det fair."

[Elias Oliver Wood]

Et af de brune bryn blev løftet lidt længere op i panden end det andet. Dernæst smilede anføreren. "Lad os afprøve den først," Foreslog han og nikkede mod de tre målringe i den fjernere del af banen.

"Første mand der rører midterste målring vinder?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis hævede et bryn, men var ikke bleg for at tage udfordringen op - især fordi hun virkelig ikke havde lyst til at tabe til en skolekost. Problemet var blot at rytteren var latterligt dygtig.

"Tæl ned," svarede hun dog, lukkede hænderne om skaftet og gjorde sig klar med et djævelsk smil.

[Elias Oliver Wood]

"Tre. To-," Elias måtte gribe lidt tættere om kosten end normalt. Sandsynligvis fordi den ikke syntes ligeså rolig og urokkelig i sin stilstand i luften, som eksemplaret der stod i sovesalen. Blikket var fokuseret på målringene, da han fortsatte: "Én. Flyv." Og med det, lænede han sig fremad.

Kosten bevægede sig hurtigt i begyndelsen, men syntes at tabe mere fart end forventet. Anføreren forsøgte at gøre op for det ved at læne sig længere frem over kosten, men Ailis havde alligevel overhalet ham.

[Ailis C. Finnigan]

Det var ikke ligefrem fordi, at det var en let opgave. Hendes kost havde fordelen, men Elias var også dygtig.

Det var ikke helt uden sved på panden, at hun strakte sig og i sidste ende kun lige nåede målpostene før søgeren.