Krydsende veje

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kastede et blik mod mod målringene, overvejede, men behøvede ikke bruge så lang tid på det. Hun smilede.

"Bedst ud af tre?" foreslog hun med et spillende blik.

[Elias Oliver Wood]

Elias nikkede medstemmende, før endnu en nedtælling blev sat i gang. Denne gang ramte han målringene først, men han var pænt sikker på at det ikke kun var Cleansweepens skyld, at Ailis vandt runde tre. Hun ville nok virkelig vinde.

"Ved Merlin..." Forpustet lænede han sig over kosten ved målringene. Sveden stod på panden. "Jeg var næsten fristet til at slå målringen lige der." Han var normalt ikke en dårlig taber, men det var jo også kun et næsten.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis grinede, som hun støttede den ene hånd lidt ind mod målstolpen, dybt forpustet. Så fløj hun over ved siden af ham og lod en hånd finde hans skulder.

"Det tager jeg som om, at du virkelig ikke lod mig vinde?"

[Elias Oliver Wood]

Den bløde tyngde af Ailis hånd mod skulderen var lidt beroligende, selvom han vidste at han nok var lidt svedig at føle på. Han trak en hånd gennem håret for at få nedkæmpet den evindelige pjusken.

"Selvfølgelig lod jeg dig vinde," sagde han, intentionelt uoverbevisende.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lo og lod hånden falde igen. Hun havde intet behov for at hovere, men var reelt en anelse stolt over, at hun havde vundet. Bedre kost eller ej.

"Selvfølgelig," medgav hun med sitrende mundvige. "Men alligevel bevarede du kontrollen og lod være med at slå målstolpen."

[Elias Oliver Wood]

Satans. Elias bandede kun indvendigt. Udvendigt kunne han nok maks tvinges mod et enkelt Merlin, som han havde tyet til før. Han kunne ikke undlade at smile, næsten undskyldende over sin egen kontrol, selvom det nok ikke var det værste.

"Der må være noget galt med mig," Bekendtgjorde han med et grin. "Ellers har jeg bare lært at jeg ikke må miste kontrollen på banen."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis besvarede hans ord med et smil og kunne ikke lade være med at se drillende på ham. "Det kan være, at det er det," musede hun, muntert.

"Hvor må du mon så?"

[Elias Oliver Wood]

Man kunne blive sat på bænken, eller måske endda miste anførerposten hvis man mistede kontrollen på banen. Elias erkendte at ingen holdt øje med ham nu, udover Ailis, men banen havde nok altid afstresset ham mere, end presset ham. Selv under kampene, holdt han oftest sig selv i skindet.

"Hm. Alle andre steder. Nu må jeg vel efterhånden selv sætte reglerne. Myndighed og alt det der," Foreslog han. Skolen satte selvfølgelig stadig deres restriktioner.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis slap en underfundig lyd over hans svar og smilede lidt. Hun så undersøgende på ham, ikke uden nysgerrighed i de mørke øjne.

"Hvad vil du? På den anden side af det hele?"

[Elias Oliver Wood]

Elias nikkede mod jorden, langt under dem, som tegn til at de kunne svæve dermod. Aftensmaden ville blive serveret inden alt for længe, trods alt. Han trak skuldrene lidt opad mod ørene.

"Jeg har fået en udtagelse hos Puddlemere United," svarede han med en gnist i blikket. Holdet var det ældste i ligaen. "Der er en åben søgerplads."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lod sig svæve mod jorden og smilede lidt over ordene. Selvfølgelig skulle Elias Wood spille quidditch. Det kunne ingen være i tvivl om.

"Og du har forhåbninger om, at det kan lade sig gøre?"

[Elias Oliver Wood]

"Naturligvis," Bød Elias, mens de dalede længere ned mod den veltrimmede græsplæne med dets markeringer. "Jeg har ærligt ingen backup-plan."

Han vidste at det var temmelig ambitiøst at få drømmejobbet med det samme. Men når det handlede om Quidditch var det de unge, nyklækkede talenter der skulle tages fat i. "Hvem ved. Måske kan jeg komme i praktik som... jeg ved ikke... Assisterede flyvningstræner her på skolen."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis fnøs muntert. "Det ville næsten være synd for Ravenclaws nye anfører," pointerede hun, men med en mildhed bag.

"Men du ér ret god, Elias. Jeg kan ikke se, hvorfor det andet skulle være umuligt."

[Elias Oliver Wood]

"Det ikke er ikke umuligt, men jeg skal heller ikke tage det som et selvfølge," Bemærkede Elias, mere henkastet end han nok var omkring det hele indeni. Snart ramte skosnuderne de korte græsstrå.

"Er det også en Quidditchkarriere du sigter efter?" spurgte han så.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis landede selv blødt og stod snart med kosten i den ene hånd. Hun trak på skuldrene. "Det har det ikke været hidtil," konstaterede hun og smilede lidt for sig selv.

"Men hvem ved. Måske får jeg lyst til det, inden næste år er ovre..."