Hverdagsagtigt [S]

[Hamish Buchanan]

Hamish var tydeligvis ikke reelt bekymret, selvom han måske reelt kunne have haft grund til at være det, historien taget i betragtning. Men han så på ingen måde Corban som en mulig konkurrent og fnøs også blot muntert over hendes ord, som han rettede sit slips og lod blikket møde hendes.

Langsomt krydsede han afstanden og lagde hænderne over hendes hofter, kyssede hendes kind. "Til mit held."

[Alissa Avery]

Den sorte kjole smøg sig om hendes figur og håret var sat op, da Hamish trådte hen til Alissa. Hun mødte ham med et næsten ømt smil og modtog glædeligt det bløde kys på kinden.

"Selvom der nu er visse områder af vores forhold, hvor jeg er glad for, at det ikke er tilfældet," bemærkede hun med et uvornt glimt i øjet.

[Hamish Buchanan]

Hamish' mundvige sitrede og han mødte hendes blik i spejlet, hævede et bryn ganske let og lod hænderne stryge over hendes hofter.

"Jaså?"

[Alissa Avery]

Alissas smil var smørret, da hun mødte hans blik i spejlet med en bekræftende lyd. Hun lænede sig ind til ham, opmærksom på ikke at krølle kjolen.

"Som når du får mig til at spinde," svarede hun.

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede lidt over hendes ord og så ganske tilfreds ud. Han slap da også en lyd, der understregede det, men svarede blot ved at bøje sig lidt og kysse hendes skulder.

"Er du klar?"

[Alissa Avery]

De var nok ikke blevet gift så tidligt, hvis ikke Hamish havde været i stand til at få hver millimeter af hendes hud til at sitre og det var kun blevet bedre efter dét. Alissa så da også ganske tilfreds ud, da hun vendte sig om mod ham.

"Ja, lad os gå," svarede hun og stjal et flygtigt kys fra hans læber, før de sammen forlod lejligheden.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog hende med til et finere, magikerejet etablissement, hilste hjemmevant på værten og snart efter havde de hver deres glas champagne og kunne nyde en glimrende udsigt fra en af flere, små balkoner.

"For dig," sagde han med let opadvendte mundvige og et svagt funklende blik, som han hævede sit glas.

[Alissa Avery]

Alissa var ganske tilfreds med, at Hamish lod til at kende værten og hun hilste da også selv på den måde, hun vidste kunne charmere de fleste. Men først, da hun sad alene med Hamish og kunne smile til ham over det let hævede glas, strålede hun for alvor.

Hun var tydeligt hjemmevant med at være centrum for opmærksomheden og blinkede til ham, før hun drak. En tilfreds lyd fulgte efter, mens hun satte glasset fra sig igen.

[Hamish Buchanan]

Det var absolut en ting at fejre og Hamish tog synet af hende ind, som hun sad og strålede lidt i sommeraftenen. Det underliggende var naturligvis, at det også betød at hun snart skulle tilbage og de ville ikke kunne blive ved med at lade være med at tale om det.

"Glæder du dig?" spurgte han derfor også, da han havde drukket, helt reelt.

[Alissa Avery]

Hendes snarlige afgang til skolen kunne ikke være længere fra Alissas tanker, som hun sad og betragtede Hamish, romantisk oplyst i aftenmørket. Hun drejede glasset lidt med fingrene mod stilken uden at slippe ham med blikket.

"Selvfølgelig," svarede hun og selvom det ikke var helt så simpelt, mente hun det. "Det er mit sidste år."

[Hamish Buchanan]

Hamish ønskede reelt, at Alissa skulle glæde sig. Det ville være meget sværere, hvis hun ikke gjorde og han smilede lidt over svaret.

"Godt," konstaterede han. "Det er også noget helt særligt."

[Alissa Avery]

Alissa så bestemt ikke frem til at skulle undvære Hamish i sin seng om natten eller at starte dagen med bløde kys. Men det syvende år var det, der for alvor skulle besejle hendes placering i skolens hierarki, samtidig med hun skulle få Cora Greengrass forberedt til at tage over, når hun dimitterede.

"Det skal jeg i hvert fald nok sørge for," konstaterede hun selvsikkert og uden tøven.

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede og tog en tår champagne mere, et spillende glimt i de mørke øjne, før han satte glasset fra sig.

"Dét er jeg ikke det mindste i tvivl om," svarede han. "Jeg glæder mig til at høre alt om det."

[Alissa Avery]

Noget uvelkomment havde sneget sig ind i den sorgløse stemning og Alissa hævede glasset for at tage en tår mere. Smilet var da heller ikke lige så blændende, da hun fjernede det fra læberne.

"Det kommer du slet ikke udenom," svarede hun og undlod at tilføje, at hun selvfølgelig også ville høre alt, han ville dele fra sin hverdag. Det var kun en påmindelse om, at de ikke ville dele den.

[Hamish Buchanan]

Hamish vidste, at der ikke var nogen grund til at blive ved med at undgå det uundgåelige og fandt en fornuft i langsomt at begynde at forholde sig til det, i stedet for at det pludselig var der.

Han slap dog for nu blot en tilfreds lyd, nikkede og løftede sit glas igen.