Hverdagsagtigt [S]

[Alissa Avery]

Det var præcis dét svar, Alissa havde håbet på og hun lænede sig ind mod hånden, der nærmede sig hendes ansigt. Smilet syntes at blive varmere, selvom læberne fandt sammen igen.

"Blot endnu et eksempel på, hvor perfekte vi er for hinanden," konstaterede hun, mere end tilfreds med det faktum.

[Hamish Buchanan]

Hamish kunne ikke være mere enig og var lidt for tilfreds med, at Alissa også var blevet præfekt. Det var netop perfekt og han forsøgte ikke at skjule, at det passede ham særdeles godt.

"Ikke at der kunne være megen tvivl tilbage."

[Alissa Avery]

Der var en verden til forskel på, hvorfor de to var blevet præfekter, men deres valg af metoder lå også langt fra hinanden. Det lod dog ikke til at gøre dem mindre kompatible og Alissa slap en dæmpet, men utvivlsomt tilfreds lyd.

"Ikke så meget som en skygge," svarede hun og lænede sig ind til et blødt kys.

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede over hendes ord og tøvede ikke med at tage imod hendes læber. Hånden gled op under hendes hår og lagde sig mod hendes hals.

Han dvælede da også et stykke tid, før han trak sig nok tilbage til at kunne se tilfreds på hende.

"Hvordan vil du gerne fejre det?"

[Alissa Avery]

Alissa havde allerede fejret det i sit barndomshjem, men hun var mere end tilfreds med, at fejringerne ikke var overståede endnu. Ikke, at hun havde forventet andet eller mindre af Hamish.

"Jeg har et forslag eller tre," svarede hun med et glimt i øjet. "Men det bør alt sammen starte med bobler."

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke overrasket, men så heller ikke den mindste smule bekymret ud. Hans hånd gled ned, strøg over hendes hofte og lukkede sig let sammen.

"Absolut," medgav han og blottede tænderne. "Ude eller hjemme?"

[Alissa Avery]

Alissa slap en lyd i velbehag, da han lukkede hånden om hendes hofte og hun svajede helt instinktivt ind mod ham. Hun overvejede, holdt fordele og ulemper op overfor hinanden.

"Og forpasse en mulighed for at vise dig frem? Aldrig," svarede hun med et selvtilfreds smil om læberne.

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede et drenget smil over ordene og gav hendes bagdel et enkelt klap, tydeligvis ikke utilfreds.

"Så må jeg hellere få skiftet."

[Alissa Avery]

Alissa spandt kælent over det lille klap bagi og lagde et enkelt kys mod hans læber, før hun trådte tilbage og trak ham med sig. Ganske vist havde hun allerede skiftet til middag, men der var forskel på, hvad hun tog på til et besøg hos sin far og til en aften med Hamish.

Og snart kunne hun træde i en anden kjole, mens hun kastede et blik på ham gennem spejlet.

"Fortalte jeg, hvem den anden præfekt bliver?" spurgte hun, selvom hun ikke var i tvivl. Men hun besvarede selvfølgelig ikke spørgsmål, der ikke var blevet stillet.

[Hamish Buchanan]

Hamish var i færd med at skifte og var netop ved at lukke manchetknapperne, da Alissa talte igen. Blikket gled over hende, men endte ved hendes ansigt.

"Hvem blev det?"

[Alissa Avery]

Alissa lukkede kjolen, bevidst om hans blik over sig, selvom hun ikke lod sig mærke med det. Blikket var på sit eget spejlbillede, mens hun glattede stoffet ud.

"Corban Yaxley Jr.," svarede hun tilfreds. Selvom de havde haft deres uenigheder før sommeren, havde de kendt hinanden hele livet og til en vis grad respekterede hun ham også. På sin egen måde. Desuden var han Fionas forlovede og mere eller mindre hendes familie nu."

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke vanvittigt overrasket over svaret, men godt tilfreds med det. Det var som det skulle være. To, magtfulde fuldblodsfamilier på præfektposten. Ikke ligesom hans sørgelige modstykke.

"Glimrende," svarede han og lukkede også det andet ærme, mens blikket endnu gled mod Alissa. Svagt distraheret.

[Alissa Avery]

På nogle punkter ville Alissa nok have foretrukket det, hvis det var blevet Algernon McLaggen, men hun kunne også se fordelene i, at det var én i hendes familie, der havde fået den anden titel.

Så hun smilede for sig selv og solede sig lidt i Hamish' blik, mens hun gav sig til at sætte håret op.

"Selvom han kan være lidt tør og stiv i det," bemærkede hun med et drilsk glimt i øjet, der afslørede, at det ikke var den eneste præfekt, der havde passet på dén beskrivelse.

[Hamish Buchanan]

Hamish fnøs dæmpet over hendes ord og rettede på jakken, der faldt fejlfrit over hans overkrop. "I så fald bør jeg næsten være bemkyret," svarede han, blikket spillende.

"Det ved jeg jo, at du har en svaghed for."

[Alissa Avery]

Nok var Fiona og Corban ikke kærester længere, men tanken om at gå efter barndomsvenindens forlovede var så fjern, at Alissa ikke engang ville have tænkt den, selv hvis ikke hun havde været gift med hendes storebror. Sit livs kærlighed. I hvert fald ikke så længe, Fiona holdt sig på hendes gode side.

“Ja, der er intet som det til at forvandle mit indre til gelé,” svarede hun med en kvidrende latter. Hun vendte sig halvt mod ham, et glimt i de grønne øjne.