Hverdagsagtigt [S]

[Hamish Buchanan]

Hverdagen var begyndt igen. Eller i hvert fald en afart af den. Den barske hverdag ville nok først for alvor starte, når Alissa Avery skulle tilbage til Hogwarts, men det var en tanke, som Hamish ikke brød sig meget om at underholde. Han havde dog et arbejde at passe og havde en del at indhente efter de uger, han havde været indlagt og havde holdt fri.

Det betød også nogle sene aftener, men til gengæld skyndte han sig også hjem, så snart han kunne, fremfor at tage på Kimæren, som han ville have gjort før sommerferien. Det samme var tilfældet denne aften, hvor han kom hjem umiddelbart efter klokken syv.

[Alissa Avery]

Efter en start på ferien, der var blevet slugt af lange, udmattende dage på hospitalet, var Alissa ikke helt tilfreds med, hvor hurtigt efter deres bryllupsrejse, Hamish var nødt til at starte på arbejde igen. Det havde hun dog ikke brokket sig over, men udnyttede i stedet dagene til at være sammen med pigerne og forberede til det kommende skoleår, der hastigt nærmede sig.

Som altid betød denne tid et brev fra Hogwarts og selvom hun havde forventet den ekstra vægt i konvolutten, slog hendes hjerte alligevel lidt hurtigere, da hun kunne tage det skinnende præfekt-emblem op ad den.

Det kunne selvfølgelig ikke betyde andet, end at hun inviterede sig selv på middag i Avery-hjemmet og hun blev derfor ikke den første, der vendte hjem. Til gengæld var hun i strålende humør, da hun trådte ud ad deres pejs et sted mellem halv og kvart i otte. Og hun tøvede ikke med at søge direkte ind på kontoret, hvor Hamish så ofte var nødt til at bruge en time eller to, selvom han havde brugt det meste af dagen i ministeriet.

[Hamish Buchanan]

Hamish forventede ikke, at Alissa stod derhjemme og ventede på ham med maden klar. Derfor fik han også blot husalfen til at hente noget, mens han fortsatte med arbejdet. Det var spist og ryddet væk og der var kun fjerpennens skriblen tilbage, da døren til kontoret gik.

Han skrev sætningen færdig, før han løftede hovedet og smilede lidt ved synet af Alissa.

[Alissa Avery]

Nok var de blevet gift, men det betød ikke, at Alissa søgte direkte hen til ham og søgte at opfylde hvert et behov eller massere eventuelt stive skuldre. Hun lænede sig derimod mod dørkarmen og betragtede sin mand, til han hævede hovedet og gengældte hendes smil.

"Hjemme før solnedgang," bemærkede hun med et glimt i øjet. "Hvem skulle have troet det?"

[Hamish Buchanan]

Hamish fnøs dæmpet og betragtede hende med et mildt smil og et muntert udtryk i de mørke øjne. "Altid så vittig," konstaterede han og lænede sig tilbage, rakte en hånd ud mod hende i et tilbud om at komme nærmere.

"Er jeg for tidligt hjemme, da?"

[Alissa Avery]

Alissa syntes også selv, at hun var morsom og blottede tænderne i et smil ved bemærkningen. Der var heller ingen tøven at spore i hendes bevægelser, da hun trådte tættere på ved invitationen og en lys hånd blev snart lagt i hans.

"Som om det var muligt," svarede hun og lod den frie hånd finde plads på hans skulder. "Jeg skulle hilse fra min far."

[Hamish Buchanan]

Hamish indfangede hende, så snart hun kom tæt nok på og slap en interesseret lyd ved hendes ord, mens den frie hånd strøg op over hendes hofte.

"Nogen særlig anledning?"

[Alissa Avery]

Alissa syntes at stråle lidt mere under kærtegnet og hun lænede sig ind til ham. Den ene skulder blev hævet, næsten nonchalant, selvom det spillende blik fortalte en helt anden historie.

"Jeg tog forbi til middag," svarede hun. "Han er altid interesseret i boglisten, vi får udsendt. Den kom jo i dag." Og med den også præfekt-emblemet. Men hun nød at bygge en stemning op.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ikke dum og forstod med det samme, hvad det betød. Han læste det også i hendes blik og det sitrede i hans ene mundvig, som han så interesseret på hende.

"Aha," svarede han roligt. "Og var der noget godt på den?"

[Alissa Avery]

Alissa var ikke et øjeblik i tvivl om, at Hamish havde regnet den ud, men det gjorde hende ikke det store. Hun nikkede blot, smilet næsten smørret, selvom svaret var afslappet og konverserende.

"Mh, især spådom ser ud til at blive virkelig interessant." Hun lod fingrene vandre fra hans skulder, over siden på hans hals og om i nakken. "Men jeg er især tilfreds med årets valg af præfekter."

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede allerede afslappet, men også stolt og han slap en istemmende lyd ved hendes ord, som den ene hånd gled op og strøg lidt lyserødt hår tilbage.

"Hvordan skulle du kunne være andet?"

[Alissa Avery]

Alissa kærtegnede ham blidt i nakken og hævede det ene bryn over et spillende blik. Hun løftede den ene skulder lidt, som fingerspidserne nåede hans nakkehår.

"Efter sidste års tåbelige valg, kunne man jo frygte," svarede hun. "Fawley og en eller anden mugglerfødt, jeg aldrig har hørt åbne munden." Hun himlede med øjnene.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ærligt talt ikke utilfreds med, at hans efterfølger havde været sølle og det fik en tilfreds trækning til at røre sig omkring hans ene mundvig.

"Men nu er de heldigvis tilbage på rette spor," konstaterede han og trak hende sigende tættere.

[Alissa Avery]

Nej, der havde virkelig ikke været meget at gå efter blandt præfekterne, så Alissas blik var i stedet drevet mod quidditchspillerne. Men nu var det atter tilbage ved den eneste præfekt, der nogensinde for alvor havde sagt hende noget.

Hun søgte tættere på ham og slangede den anden arm over hans skulder. "Sikken smiger," bemærkede hun, selvom hun vidste, at der ikke var nogen bedre kandidat end hende.

[Hamish Buchanan]

Hamish lod sin ene hånd glide let op over hendes ryg. "Det kan du kalde det," svarede han og hævede brynene lidt.

"Andre ville kalde det et uomtvisteligt faktum." Hånden løftede sig og fingre lukkede sig let om hendes hage, som han smilede roligt.

"Tillykke, snefnug."