Strandsladder

[Amber W. Jones]

Solen bagte ned på stranden ved Tinworth og Amber fortrød ikke at hun havde brugt tid på at argumentere overfor Jesse Jones indtil han gik med til at hun kunne få lov til at tage badetøj på, hvis det var en strand og han kom og hentede hentede hende efter arbejde. Hun kunne også bare have sagt at hun ville genforhandle deres regler, men hun kunne godt lide dem resten af tiden, så kompromiset var til at leve med.

Hun nød til fulde at være der sammen med Valerie McCormack og drejede hovedet som de lå og bagte på hver deres håndklæde.

"Hvordan har Archie det egentlig med... Du ved. Dig i badetøj uden at han er i nærheden?"

[Valerie McCormack]

Valerie nød fornemmelsen af solen mod det af huden, der ikke var dækket af den hvide badedragt og især, hvordan den ikke brændte på samme måde, som den ørkensol, som hun efterhånden var blevet bekendt med. Øjnene var lukket op mod den, men da Amber talte, åbnede hun dem og så over på veninden med mild overraskelse i blikket. Så trak brynene sig lidt sammen og hun trak let på skuldrene, så godt som hun kunne, fra hvor hun lå.

"Jeg tror ikke, at han nogensinde har kommenteret på min påklædning. Andet end for at sige, at jeg ser pæn ud," konstaterede hun, eftertænksomt. "Hvorfor spørger du?"

[Amber W. Jones]

Amber åndede lidt ud ved svaret og rynkede panden. Hun vidste at Archie havde et par af de samme... Udfordringer som Jesse havde, men åbenbart ikke lige den. Hun klarede halsen.

"Det er bare... Jesse brød sig ikke meget om det. Han mente først at det var... Udenfor de nye regler vi har aftalt om tøj..."

[Valerie McCormack]

Valerie var ikke blind for det underliggende i spørgsmålet og havde det i stedet været, hvordan Archie havde det med at der potentielt var andre, der så på hende, ville svaret nok have været et andet, men han havde aldrig forsøgt at forhindre hende i noget. Derfor forundrede Ambers ord hende også lidt og hun rullede om på maven, ansigtet endnu drejet mod veninden.

"Hvad er det for nogle regler?" spurgte hun dæmpet, men interesseret.

[Amber W. Jones]

Amber fik lidt farve i kinderne, som ikke havde noget med solen at gøre. Hun så sig rundt en enkelt gang og sikrede sig at ingen lyttede med, før hun fugtede læberne lidt og så over på Valerie med et konspiratorisk udtryk.

"Så du må ikke sige det til nogen," indprentede hun alvorligt, men med et glimt i de lyse øjne.

"Men Jesse og jeg har aftalt nogen regler, som jeg skal følge." Hendes blik gled over Valerie og bedømte om hun kunne fortælle videre uden negative konsekvenser. Først efter et par øjeblikke fortsatte hun.

"Og nogen af dem handler om hvilket tøj jeg må have på. Så han... Han skal godkende det, inden jeg går ud af døren."

[Valerie McCormack]

Valeries nysgerrighed blev kun større over det konspiratoriske udtryk og hun skubbede sig lidt mere op på armene, nikkede opfordrende. Brynene gled lidt op og hendes blik gled lidt til siden, men ingen ville overhøre dem. Så rettede blikket sig tilbage mod Amber.

"Virkelig?" spurgte hun lavmælt, men ikke fordømmende. Snarere en anelse undrende. "Men... Hvorfor?"

[Amber W. Jones]

Amber endte også med at dreje sig rundt på maven og smilede lidt, en smule forlegen, men ivrig efter at dele det med en, der ikke var dømmende.

"Det er sådan et spil vi har," svarede hun lavmælt og konspiratorisk. "Jesse kan godt lide kontrol og jeg kan godt lide at overgive kontrol. Så det har vi fundet nogen måder at sørge for. Tøjet, andre ting jeg ikke må..."

[Valerie McCormack]

Valerie så lidt forundret på Amber, havde aldrig hørt om noget lignende og var ikke helt sikker på at hun forstod. Archie McCormack havde vist aldrig forbudt hende noget, andet end det desperate udbrud om, at han ikke ville have, at hun flirtede med andre. Siden havde hun da også været meget opmærksom på sin egen imødekommenhed, men det var absolut ikke noget spil.

"Og det nyder I begge to?" spurgte hun dæmpet, men tydeligvis mere nysgerrig end forfærdet, som hun kom til at gengælde Ambers konspiratoriske smil.

[Amber W. Jones]

Amber nikkede og så vældig alvorlig ud, før hendes mundvige trak afslørende op igen. "Du aner ikke hvor meget..." Hun rømmede sig lidt.

"Han er meget bossy alle steder. Også i sengen, du ved..."

[Valerie McCormack]

Valeries øjne åbnede sig lidt over informationen, som uundgåeligt fik hendes kinder til at antage bare en anelse farve og ikke kun fordi, det var en del information at få. Hun kunne dog på ingen måde kvæle nysgerrigheden eller det ikke-helt-så-uskyldige smil, der sneg sig frem over læberne.

"Hvordan bossy?" kunne hun ikke lade være med at spørge, måske lidt for interesseret, men det var svært ikke at lade sine egne tanker stryge lidt på vildspor.

[Amber W. Jones]

Amber var også rødmosset og besvarede Valeries smil stort set 1-til-1, som de lå der på stranden. Hun tog en dyb indånding.

"Det startede med at han holdt mig fast, imens..." Hun hævede brynene let, sigende. "Han kan godt lide at have styringen, uanset om det er fysisk eller mere i hovedet..."

[Valerie McCormack]

Det var lidt af en information at få, men Valerie var ikke forarget. Til gengæld kunne hun ikke undgå at skabe sig sine egne billeder i hovedet, som involverede Archie McCormack og tanken alene gjorde hendes kinder en anelse varme på en måde, som absolut ikke kun var negativ. Ikke at hun havde tænkt sig at sige dét højt.

Det sitrede i hendes mundvige og hun kunne ikke lade være med at smile lidt eller lade være med at lade tænderne stryge over underlæben, som hun hvilede hagen mod sin håndrod.

"Ja, det..." svarede hun og lod blikket glide lidt til siden, sikrede sig at de ikke blev overhørt, før hun spidsede læberne lidt i et næsten genert og-så-alligevel-ikke smil. "Jeg kan også virkelig godt lide, når Archie bliver lidt bestemt. Hvad ér det med det?"

[Amber W. Jones]

Amber smilede skævt og var glad for at høre at hun ikke var helt alene med det, selvom hun ikke ligefrem forventede at finde at Valerie og Archie havde samme ordning som hun havde med Jesse.

Hun tog en dyb indånding. "Godt spørgsmål," svarede hun. "Jeg tror der er noget over følelsen af at de meget bestemt vil én. Der er ikke rigtig nogen tvivl om behovet for en, hvis han holder ens håndled fast ned mod madrassen imens, vel? Han kunne nok ikke lige så vel have læst en bog. Han er virkelig til stede med hud og hår..."

[Valerie McCormack]

Valerie var ikke sikker på, at hun nogensinde reelt ville kunne få sig selv til at fortælle Archie, hvor tiltalende hun fandt tanken, men fantasien i sig selv kunne noget. Hun lyttede da også interesseret til Amber og fandt absolut noget, hun kunne genkende i ordene.

"Mh," lød det dæmpet fra hende, som hun lod hånden glide ind under fletningen og over nakken, bøjede den lidt frem. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv ved tanken om alle de gange, hvor hun absolut havde fået hans fulde opmærksomhed, uden at det havde været andet end blidt og rart. Det distraherede hende tilpas meget, til at det var hørligt på svaret.

"Måske, ja."

[Amber W. Jones]

Amber åndede lidt ud med et skævt smil og fulgte Vals reaktioner vågent.

"Mm. Det er en del af det i hvert fald. Hans regler føles også som omsorg og opmærksomhed. Han gider se på mig hver morgen og bruge tid på at bedømme om jeg har gjort som vi har aftalt. Hvor mange er så heldige?"