Massere ligheder [S]

[Hamish Buchanan]

Det kunne absolut noget, selvom Hamish i sidste ende var mere til sengen, badet eller i et sjældent tilfælde en blomsterhave og han fortabte sig da også. Faktisk var der ikke for alvor nogle tanker, som han tog hende, bevægelserne ind mod hende bestemte, men uden at være decideret ublide.

Til gengæld slap han også snart hendes læber igen, som hans fokus på det røg og gemte i stedet ansigtet ved hendes hals. Med duften af hende i næseborene og en lyst, der havde formet sig over hele aftenen, gik der da heller ikke lang tid, før situationen tilspidsede sig.

[Alissa Avery]

Om de brugte timevis med ømme kærtegn og en, for dem, langsom optakt, eller de mere målrettede omgange, havde Alissa aldrig været i tvivl om, at han havde hendes nydelse for øje, som minimum lige så meget som sin egen.

Hun tænkte knapt over det, som neglene fandt hans ryg og trak røde streger efter sig i en markering, der kun syntes at gøre det hele bare en lille smule bedre.

Og der var ingen vej tilbage, da hun igen lod nakken falde bagover, som det kulminerede og nydelsen bølgede over hende. Forløste en frustration, der havde vokset i hende over de sidste mange timer efterhånden.

[Hamish Buchanan]

Hamish kunne mærke Alissas negle gennem stoffet på sin skjorte og selvom det ikke var helt så godt, som mod bar hud, så kunne det absolut noget og var kun med til at tippe ham ud over kanten.

Forløsningen kom med et dæmpet udbrud ind mod hendes hals og i adskillige sekunder stod han bare og trak vejret der, før han til sidst kyssede hendes hals og rettede sig lidt op, et næsten dovent smil på læberne.

Et bryn hævede sig lidt, uden at han trak sig væk fra hende eller gjorde anstalter til hende, ikke ligefrem utilfreds med at vide, hvor han havde hende. "Hjalp det?"

[Alissa Avery]

Neglene var altid filet skarpe, formet som de klør, Alissa ikke var fremmed for at møde andre af hunkøn med. Nu borede de sig i stedet gennem stoffet ved hans skulder, som hånden havde kroget sig om.

Hun følte sig stadig forpustet, selvom hun ikke længere gispede efter vejret, da han rettede sig lidt op og mødte hendes blik. Og selvom forløsningen ikke lå mere end et par sekunder tilbage, mærkede hun de usynlige muskler i sit indre trække sig sammen om ham igen.

"For nu," svarede hun derfor også med tilfredsheden lysende ud af det knapt så uskyldige smil.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en lidt brat indånding over fornemmelsen af muskler, der trak sig sammen om ham, men det bragte kun det skæve smil frem lige i kølvandet på det og det var en dyb, brummende lyd af tilfredshed, der undslap ham over hendes svar, uden at han helt var klar til at lade hende kom ned endnu, selvom benene efterhånden kunne mærke en snert af anstrengelse.

Og i stedet for at svare med ord, lænede han sig bare frem og fangede hendes læber igen.

[Alissa Avery]

Det meste af tiden var Alissa meget bevidst om den effekt, hun havde på andre mennesker og brugte den gerne til sin fordel. Lige nu var det dog langt fra hendes tanker og der var ingen skjulte motiver eller skyggen af manipulation, røg eller spejle, da hun mødte hans læber.

Et smil brød igennem, selvom hun ikke for alvor tillod det at rodfæste sig. Men der gik ikke længe, før hun alligevel måtte bryde fri for at stabilisere vejrtrækning, der stadig var påvirket.

Og selvom det hele havde været lidt råt og upoleret, var hendes hånd blid, da den fandt hans kind, før læberne formede bløde ord. "Jeg elsker dig så højt, Hamish."

[Hamish Buchanan]

Det var den form for intimitet, de lige havde delt, som generelt havde præget hans fysiske liv før Alissa, men med hende var det noget mere og derfor var det lige så meget det næste, som sendte en kuldegysning ned over hans rygrad. Trækkene blev mildere og mørke øjne hvilede i hendes, som han smilede ganske svagt og lagde et enkelt kys mod hendes læber.

"Og jeg elsker dig, Alissa."

[Alissa Avery]

Alissa havde virkelig nydt, da han havde brugt et kælenavn, som kun var til hende, men der var nu noget over lyden af hendes navn over hans læber. Hun strålede da også lidt, da hun lænede sig frem mod ham og trykkede et kys mod hans næsetip denne gang.

Men mere ville have mere og snart følte hun sig atter draget tilbage til hans læber, denne gang i et dvælende kys.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde ingen protester, selvom hans ben ikke umiddelbart var enige og det ville da nok også blive dem, der vandt inden længe. Han dvælede dog alligevel lidt i kysset og kunne da heller ikke lade være med at mumle drillende ind mod dem, uden megen reel trussel bag ordene.

"Jeg troede, at du havde fået nok?"

[Alissa Avery]

Alissas ben var da heller ikke vildt begejstret for det og hun ville da nok også ende med at få blå cirkler på inderlårene af at have dem lukket sådan om ham. Det bekymrede hun sig dog ikke med, som hun smilede sorgløst mod hans læber.

"Det er tydeligvis ikke muligt," konstaterede hun uden skyggen af beklagelse. Og hun forventede da heller ikke, at Hamish havde mange.

[Hamish Buchanan]

Hamish grinede lydløst over hendes svar og kyssede hende igen, før han trak sig lidt tilbage. Med den ene hånd fik han sørget for at lukke bukserne nok til at de ikke ville falde ned og få ham til at skvatte, før armen fandt tilbage om Alissa.

Med et sikkert greb, løftede han hende ud fra væggen, ignorerede protesterne fra sine ben og bar hende med sig i retning af soveværelset.

[Alissa Avery]

Måske var Alissa uforbederlig, men Hamish var den perfekte enabler og da først det gik op for hende, hvad han var på vej til, snoede hun armene om hans nakke. Det var ikke mange muskler, hun havde at holde sig oppe med, men hun kunne da lave en vis form for lås, der måske kunne lette bare lidt af vægten fra hans arme.

Det kom selvfølgelig ikke ud af en tanke om, at han havde udfordringer. Hun overvejede det ikke engang, men søgte blot tættere på ham. Altid tættere.

"Bisse," mumlede hun og lænede sig frem for at trykke våde kys over hans hals.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde det så fint med, at Alissa ikke så svagheder i ham og behøvede ikke at italesætte sine svagt dirrende ben, for han havde slet og ret ikke tænkt sig at tabe hende eller på anden måde give op.

Hendes ord blev dog også blot besvaret med en tilfreds brummen, som han fik manøvreret døren op og snart kunne sænke hende ned på sengen, selvom benene dirrede lidt, mens han gjorde.

Til gengæld tøvede han heller ikke, før han fulgte efter og fangede hendes læber igen.

[Archie McCormack]

Det var ikke vildt længe siden, at Archie havde forladt hjemmet, men snart dukkede han op i Diagonalstræde igen, hjertet hamrende så hårdt, at han knapt kunne høre andet end blodets brusen for ørerne. Men han kunne ikke stoppe, fandt ingen ro.

Og selvom han aldrig havde opsøgt Hamish uanmeldt, var det ikke desto mindre dét, han gjorde, som han pludselig stod foran hans dør og hamrede hårdt, direkte insisterende på den.

[Alissa Avery]

Alissa havde stadig frugterne af deres anstrengelser mellem benene, kunne mærke det i de lyse blonder, men det syntes kun at gøre hende mere begejstret for hans tydelige iver efter at have hende tilbage i sengen. En iver, hun delte med hver fiber i sin krop.

Hun nåede dog kun lige at tage imod ham og kræve hans læber, før en både uvelkommen og insisterende larmen fra hoveddøren trængte ind i hendes kærlighedsliv på et super ubelejligt tidspunkt.

Men hun kunne bare samtidig ikke for alvor tillade det plads i hendes tanker og hun strammede da også kun grebet om ham.