Duften af kaffe [S]

[Kala Patil-Fawley]

Ronan var virkelig ikke den eneste, der følte mange ting, men Kala kunne bare ikke helt deale med noget af det. I stedet slap hun en munter lyd, selvom hun ikke kunne hindre smilet i at ændre form. Det var udpræget ømt, da hun flyttede benene lidt, så deres knæ stødte sammen.

"Nå, det har du?" spurgte hun og tippede hovedet lidt mere ind mod hånden, mundvigene sitrende, som hun fortsatte. "Så jeg er stadig et vidunder i din bog?"

[Ronan Thomas]

Ronan fnøs muntert, halvt over ordene, halvt over det lille puf og selvom smilet var afdæmpet, så var det synligt i de mørke øjne, som endnu hvilede ufravigeligt på hende.

"Ja, vi har jo allerede sparket bold igen, ikke?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde ikke forventet, at Ronan for alvor ville have noget imod, at hun havde været sammen med andre. Han havde ikke bekymret sig meget om det, da de var sammen og selvom det nok ville bekymre hende på et senere tidspunkt, skænkede hun det ikke mange tanker nu. Ikke, når blikket på hende gav et sug i mellemgulvet.

"Det har vi," bekræftede hun og rettede sig lidt op, før hun strakte benene ud igen, kun for at bukke dem over hans, så de stod i en spids vinkel, fødderne under hans lår.

"Men du fik jo slet ikke set alle mine nye moves." Hun blinkede til ham. Han havde set en del, men de var ikke skide fodboldrelaterede.

[Ronan Thomas]

Tænderne kom til syne i et glimt og han overså ikke hentydningen i hendes ord, selvom han nemt kunne være lidt for fokuseret til at opdage det, når det lige handlede om fodbold.

"Skulle det få mig til at ombestemme mig?"

[Kala Patil-Fawley]

Selvom der havde været en underliggende lummerhed i ordene, forventede Kala ikke for alvor, at Ronan opfangede det. Igennem deres forhold havde hun altid skulle skære den slags ud i pap for ham, men smilet gav hende en idé om, at det måske havde forandret sig. Og det fik hende kun til at rykke sig tættere på ham.

"Det kan jo være, du slet ikke er så imponeret over det, som det du har set tidligere," pointerede hun med et smil, der var langt fra uskyldigt.

[Ronan Thomas]

Ronan var bevidst om, hvordan hun langsomt kom tættere og tættere på. Selv lænede han sig en anelse frem og fangede hendes underben med den ene hånd, gav det et drillende klem.

"Du undervurderer min begejstring for dig og fodbold."

[Kala Patil-Fawley]

Berøringen burde måske ikke give et sådant sug i maven, men det gjorde det. Måske var det kun et par måneder siden, at Kala havde været forelsket i en anden. Sandheden var dog også, at hun aldrig rigtigt var stoppet med at elske Ronan og følelsen blev ikke mindre insisterende ved hans ord.

"Og kombinationen?" kunne hun ikke dy sig for at spørge, selvom hun måske havde en fornemmelse af svaret.

[Ronan Thomas]

Ronan havde ment kombinationen, men havde ikke meget imod, at hun havde hørt det anderledes. Tværtimod fik det tænderne til at komme til syne igen, der fik det drengede smil frem og et glimt ind i de mørke øjne.

"Fucking spektakulær."

[Kala Patil-Fawley]

Kala blev altid en lille smule skør af dét smil og hun kunne simpelthen ikke holde sig tilbage længere. Ikke, når han så sådan på hende og gav hende komplimenter, der efterlod hende summende helt ud i fingerspidserne.

I en hurtig bevægelse fik hun spændt op i benene og skubbet sig selv op på hans skød. Og der gik da ikke mere end sekunder, før læberne fandt hans.

[Ronan Thomas]

Ronan tog imod hende uden den mindste tøven, lænede sig frem imens og fangede hendes lår med hænderne. Læberne mødte hendes, uden forbehold eller tøven, men med en selvfølgelighed, som havde de ikke været fra hinanden i et år og altid haft så fysisk et forhold.

Det sidste havde i virkeligheden nok noget at gøre med det reality check, som deres brud havde bragt med sig og indsigten af, hvad han havde smidt væk og hun hvor det sad der, kunne han ikke for alvor finde det i sig selv at give slip.

Tværtimod var læberne mod hendes snart krævende, præget af den intensitet, som ofte var at se i hans blik, mens fingrene lukkede sig lidt tættere sammen om hendes ben.

[Kala Patil-Fawley]

Måske deres forhold ikke altid havde været fysisk, men Kala var ikke helt fremmed med intensiteten, når det så havde været der. Hun havde mærket det allerede ved poolfesten for hvad der efterhånden føltes som en evighed siden. Og hun havde ikke været så meget som et sekund i tvivl, hverken deres første nat sammen eller eftermiddagen i omklædningsrummet.

Det her var alligevel noget andet. Hun havde ikke måtte spørge om det, ikke lokket ham til det med den evige tvivl om, hvorfor hun var så svær at elske. Eller hvorfor den fysiske tiltrækning fra hans side sommetider virkede ikke-eksisterende.

Nu søgte hun dybere i et brændende kys, mens den ene hånd fandt hans side og den anden krummede sig beslutsomt om hans nakke.

[Ronan Thomas]

Ronan fattede stadig ikke helt, hvordan han sad med Kala der, men han havde i hvert fald ikke tænkt sig at efterlade nogen tvivl om, hvor latterligt meget han gerne ville have hende. Det var da heller ikke ligefrem fordi, han var nødt til at tvinge noget som helst frem, nu hvor hun var lige dér, henover ham.

Hånden fandt ned til hendes knæhase, trak hende tættere på, mens en hånd på hendes lænd sørgede for at balancen ikke røg og der gik da heller ikke mange øjeblikke, før selvsamme hånd kom til at ryge ned mod hendes bagparti, der meget passende var klædt i hans sweatpants.

[Kala Patil-Fawley]

Det var ikke meget plads, Kala havde til benene med ham siddende med ryggen op ad armlænet, men det fik hun hurtigt løst ved at løfte dem over det, så kniehaserne støttede mod dem. Det bragte dem ganske effektivt endnu tættere og hun slap en dæmpet lyd over følelsen af modstanden fra hans krop, der ligesom hendes bar præg af begejstringen for fysisk aktivitet.

Hun var helt svag for håndens vandring og gjorde en instinktiv bevægelse ned mod ham, da den nåede destinationen.

[Ronan Thomas]

Ronan slap en let anstrengt lyd, da hun kom helt tæt på og kunne ikke ligefrem skjule noget i sine egne sweatpants. Ikke at han følte noget behov for det. Tværtimod endte den anden hånd også bare med at slutte sig til den første, som han trak hende helt ind mod sig og i samme omgang eliminerede al tvivl om, at han i hvert fald var tiltrukket af hende.

Han var dog stadig mest af alt optaget af hendes læber mod sine og spændte i mavemusklerne, som han lænede sig frem i sin iver for at møde kysset.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var helt pjattet med Ronans sweatpants og ikke kun, fordi hun nød at stjæle dem. Og hun blev kun mere begejstret over måden, hun kunne mærke ham gennem dem på en måde, der fik pulsen til at stige yderligere.

Hun var i ganske god form, men det tunge åndedræt havde intet med fysisk anstrengelse at gøre - i hvert fald ikke på dén måde. Snart søgte hånden op under hans trøje og grebet om hans side blev kun tættere, mere bestemt end hun havde turdet det før. Eller, i hvert fald før natten op til, at han var taget til Egypten.

"Damn, jeg har savnet dig," hviskede hun hæst mod læberne, opbrudt af kys, som hun aldrig rigtigt formåede at slippe dem i mere end splitsekunder af gangen.