Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 7, 2020 15:09:58 GMT 1
Sommerferien havde rigtig taget fat, og for én gangs skyld lod det til at Storbritannien var blevet skænket et par solskinsdage, som Kiaan havde taget muligheden for at benytte sig af. Gennem sommeren havde han udvekslet breve løbende med Cora Greengrass angående deres løse aftale om at mødes over ferien, og det lod til at tiden endelig passede for dem begge. Han havde desuden brug for at komme lidt ud af hjemmet, efter hele dramaet mellem hans forældre og deres reaktion overfor nyhederne om Kala Patil-Fawley og hendes karrierevalg. Med undskyldningen om at ses med venner var han taget til den nærmeste pejs forbundet til Susenetværket, sagt en adresse til en kro i Wales, og var blevet opslugt af de grønne flammer. Sekundet senere trådte han ud i den walisiske krostue, hvor han havde aftalt at mødes med Cora. Han var kommet forberedt til hendes tilbud om at vise ham stranden, og var iført nogle shorts der også kunne agere som badeshorts og en lys t-shirt. Der var varmt nok til at han ikke rigtig behøvede mere end dét - og hvis han gjorde havde han taget det nødvendige med i tasken som var smidt over hans skulder. Han orienterede sig i rummet og kiggede rundt efter Cora. Et forventningsfuldt smil gled allerede over hans læber.
|
|
Cora Greengrass
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Holyhead
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
165
Status
:
Fraskilt
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Skribentlærling
Hos
:
Alt for Heksene
Karakterark
:
Link
|
Post by Cora Greengrass on Jul 7, 2020 21:19:22 GMT 1
Coras sommer havde ikke været den bedste. Avery-Buchanan brylluppet var udskudt, og alt den tid hun havde lagt i at hjælpe med forberedelserne, var ikke til megen nytte når inviationer og udmeldingerne fra gæsterne skulle gennemsés. Desuden var der alt det pis med Erin Morgaine... Hun havde søgt råd hos Alissa Avery og selvom de havde hjulpet hende, havde mødet også efterladt hende mere selvkritisk. Det var måske derfor Cora havde debatteret frem og tilbage om en strandtur var den bedste idé, nu hvor det nok betød... badetøj. Hun havde skippet mellemmåltiderne i dagene op til øjeblikket hvor hun endelig skubbede krodøren op og spottede Kiaan. "Hej. Du kom," Et smil lå mod hendes læber. Hun bar en hvid, knælang strandkjole og sandaler. Man kunne godt se at hun havde slikket lidt sol, sådan som fregnerne lå over næseryggen. Efter et sekund eller to nikkede hun henvisende mod døren, så de kunne komme ud i det gode vejr. Hun havde brug for det her afbræk.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 8, 2020 19:29:36 GMT 1
Smilet var kun blevet bredere da Kiaan så Cora, og han kunne ikke undgå at lade blikket glide en gang op og ned af hende. Lige så lidt lykkedes det ham at skjule en betydelig grad af tilfredshed i de mørke øjne.
"Selvfølgelig kom jeg. Sådan et godt tilbud kunne jeg jo ikke sige nej til, vel?" spurgte han sigende. Det kække smil om hans læber var det samme, som han havde givet hende da de sidst havde set hinanden i depotet til afslutningsfesten. Han fulgte med hende ud af døren og ud i sommersolen. "Du aner ikke, hvor meget jeg havde brug for den her tur. Så jeg er klar til at få det meste ud af dagen." Igen spillede de mørke øjne legende af hende. Hendes kjole klædte hende godt i sommersolen.
|
|
Cora Greengrass
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Holyhead
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
165
Status
:
Fraskilt
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Skribentlærling
Hos
:
Alt for Heksene
Karakterark
:
Link
|
Post by Cora Greengrass on Jul 8, 2020 21:58:23 GMT 1
Cora besvarede ikke spørgsmålet, men ledte ham bare udenfor. Hun vidste naturligvis at man ikke kunne sige nej til tilbuddet. Alissa havde trods alt fortalt hende, at drenge måtte kæmpe for én. Nok anede brunetten ikke om det også galt uforpligtende relationer, men hun valgte at tro at det talte. Der var trods alt noget over at blive jagtet en smule. Uanset om man så havde låst læber og listet hænder rundt udenpå tøjet i et depotrum.
Så snart de var kommet udenfor og Kiaan havde disket frem med en bemærkning om hans forventninger, havde Coras mundvige hævet sig en underholdt, men nedtonet smule. "Jamen, så er det godt at stranden ligger tæt på," Lød det fra hende, mens blikket vandrede lidt over ham, ligesom hans havde over hende. Søgeren var attraktiv og charmerende. Det var en farlig cocktail, hvis det her havde været en date.
De begyndte at følges ned mod strandområdet i Holyhead. Det var en lille gåtur og området var bakket, så tanken om at hoppe i vandet blev mere appellerende som huden blev varmere. "Har du haft en god ferie indtil videre?" spurgte hun, for at udfylde gåturen med lidt smalltalk.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 8, 2020 23:16:49 GMT 1
"Perfekt." smilede han forventningsfuldt. Ikke at han ville have haft noget imod at have en grund til at gå mere rundt med Cora, men udsigten til at kaste sig i havet var alt for lokkende - specielt i det gode selskab.
Kiaan ville lyve, hvis han påstod at han ikke havde tænkt en smule på den yngre slange en gang imellem siden afslutningsfesten. Uglerne de havde udvekslet havde ikke haft mange hentydninger til den aften, af hensyn til hvis deres familier skulle ende med at snuble over brevet ved et uheld, men han håbede da at han ikke var den eneste som havde tænkt på hvor rart det havde været at stå med hende i mørket og mærke hinanden.
Hendes spørgsmål trak ham en smule ud fra hans tankestrøm, og han smilede skævt og trak en smule på skuldrene. "Helt okay, set bort fra det typiske familiedrama. Du ved hvordan det er. Det gav ekstra motivation til at komme ud af huset - foruden motivationen jeg allerede havde." Han gav hende et lille puf i siden med albuen og trak en smule mere på smilebåndet af hende. "Hvad med dig? Du har vel også haft mere fritid siden brylluppet blev udskudt?"
|
|
Cora Greengrass
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Holyhead
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
165
Status
:
Fraskilt
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Skribentlærling
Hos
:
Alt for Heksene
Karakterark
:
Link
|
Post by Cora Greengrass on Jul 9, 2020 10:42:04 GMT 1
Det var en mærkelig situation. Ikke at Cora ikke brød sig om den. Sidst havde de bare ikke udvekslet mange sætninger før de fandt hvad de søgte hos hinanden. Nu, var de nødsaget til at holde en sikker afstand, og det varme sollys var så kontrasterende til det støvede mørke de havde befundet sig i sidst. Gennem sommeren havde hun forsøgt at holde tankerne på afstand fra skårene indeni. Derfor havde hun da tænkt på stunden de havde delt i depotrummet, men den slags virkede syndigt at dvæle ved, de sene, varme sommernætter.
Hun vendte blikket mod ham, da han talte. Hun kendt ikke meget til dynamikken i Patil-Fawley familien. Hun vidste bare at søstrene ikke nødvendigvis var 'godkendt' af sirenerne, men Cora havde lært at man hellere måtte lade være med at spørge ind til hvorfor. Hun smilede, da han puffede til hende, og himlede så med øjnene af ham.
"Hm, ja. Lidt mere fritid måske," svarede hun så. Der havde været nok at se til, nu hvor brylluppet var udskudt og ting skulle dobbelttjekkes. Men hun havde da nået at kede sig, når det blev ensformigt nok at slikke sol i haven. "Men der er nok at se til, så jeg har brug for pausen." Hun rettede lidt på nettet, hvis hank trykkede om skulderen. I det lå et håndklæde og noget skiftetøj, hvis hendes blev helt sandet til.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 9, 2020 22:34:28 GMT 1
Havde det ikke været fordi Kiaan som regel havde nemt for at falde i snak med mennesker - et talent han mente at have demonstreret overfor Cora til festen - ville gåturen til stranden måske have været akavet. I stedet smilede han blot af Cora mens hun talte, og han nikkede let i forståelse. Han kendte kun godt til behovet for pausen, og der var få ting der var bedre end at nyde det gode vejr på den her måde. Og kosten havde han efterladt derhjemme, så dette var virkelig det bedste han kunne komme i tanke om på stående fod.
"Well. Jeg tror jeg har evnen til at distrahere dig." Han kunne ikke holde det kække smil fra igen at glide frem over hans læber igen. Dét måtte han da have demonstreret i depotet - også selv om at han stadig var overbevist om at det havde været et andet navn end hans, hun havde sukket den aften, men det var en mistanke han stædigt havde stødt fra sig. Jalousi var sådan en grim ting. "Er der langt endnu?"
|
|
Cora Greengrass
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Holyhead
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
165
Status
:
Fraskilt
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Skribentlærling
Hos
:
Alt for Heksene
Karakterark
:
Link
|
Post by Cora Greengrass on Jul 9, 2020 22:46:39 GMT 1
"Selvtilliden fejler da i hvert fald ikke noget," Kom svaret fra Cora, som vist ikke var helt villig til at tage imod lokkemaden i hans bemærkning ved at indrømme at han rent faktisk havde ret. For Kiaan havde skam været i stand til at distrahere hendes tanker til Afslutningsfesten, men dette møde i dagslys var først lige begyndt, og han skulle ikke tro at det ville ende ligeså hedt som sidst... Selvom Cora ofte kunne sætte spørgsmålstegn til sin egen impulskontrol omkring flot hankøn.
Hun så frem for sig, netop da han spurgte ind til hvor langt de havde igen. "Der er langt til alt herude omkring," Konstaterede hun. Den walisiske dialekt var næsten mere tydelig, nu hvor hun virkelig var på hjemmebane. Området var trygt og velkendt for hende. Hun vendte dog snart øjnene op mod ham - drilagtigheden spillede i dem begge. "Vi er der lige om lidt. Er du virkelig så utålmodig efter at komme i vandet?"
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 9, 2020 22:58:01 GMT 1
"Det er din egen skyld, at du ved det! Det var dig der beskrev walisiske strande så lokkende." lo han drilagtigt tilbage til hende. Han ville måske lyve hvis en del af ham ikke også var lettere interesseret i at se Cora i sit badetøj. Generelt havde der nok været en del sådanne forestillelser siden deres hyggestund i depotet, men hvem kunne bebrejde ham det, når hun selv havde opfordret ham til det ved at føre hans hånd, sådan som hun havde gjort. Kiaan var kun et menneske.
"Desuden er der varmt. Jeg har glædet mig til at tage en god dukkert i flere dage." tilføjede han, hvilket heller ikke var helt løgn. Solen bagte godt over hovederne på dem.
|
|
Cora Greengrass
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Holyhead
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
165
Status
:
Fraskilt
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Skribentlærling
Hos
:
Alt for Heksene
Karakterark
:
Link
|
Post by Cora Greengrass on Jul 9, 2020 23:12:06 GMT 1
Smilet om de buttede læber var formet temmelig uskyldigt. "Jamen, beklager at have givet dig så fremragende billeder i hovedet," Bemærkede hun, mens kursen blev slået op af en mindre græsbeklædt bakke, som snart ville stejle nedad og munde ud i sand. Strående kildede på de bare tæer i sandalerne.
En hånd blev trukket gennem de brune lokker. Kiaan havde ret - det var i sandhed varmt, så en svømmetur var nok hvad de begge havde brug for. Der havde næppe været en grund til at tage en duft på til morges, men Cora havde gjort det alligevel. Det var afskrækkende nok at tænke på at hun faktisk havde godtaget en strandaftale, når de betød at hun nok fik mere tøj af foran en fyr end hun havde før... men badetøj var vel ikke undertøj, selvom grænsen virkede underligt slørret. Desuden havde der ikke været meget forlegenhed i hende dén aften.
"Jamen, så... værs'god." Hun nikkede henvisende til udsigten foran dem, før bakken førte nedad mod sandet. Stranden var ikke en af de overbefolkede af slagsen, men der var da nogle mennesker længere væk. På god afstand. Stranden var måske ikke af Caribisk kvalitet, men sandet var rent og vandet indbydende. "Kom." Hun fulgte ham hen til en god plet sand, tæt på vandet, og lod tasken falde af skulderen.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 9, 2020 23:35:39 GMT 1
Kiaan havde ikke lyst til at uddybe præcis hvilke billeder Cora havde givet ham i hovedet, men det ellers uskyldige smil på hendes læber gav ham en mistanke om at hun var mere end klar over det. Han besvarede det med et sigende, kækt smil, som kun blev bredere da de rundede bakketoppen og vejen igen skrånede nedad og ud i sandet. Cora ville måske ikke beskrive stranden som noget vildt, men den var bedre end de fleste strande Kiaan havde besøgt i nærheden af Barnton.
"Årh Cora, jeg tror du lige har givet mig en god grund til at komme på besøg igen." Smilet om hans læber var drillende, mens han fulgte med hende ned til stranden og til pletten hun havde udsat som sit mål, hvor han ligeledes lod sin taske falde fra skulderen og sparkede skoene af sig, så de bare tæer kunne sprede sig i sandet. Der var ingen blufærdighed i søgeren, da han tog fat i kanten af sin tshirt og trak den over hovedet, så hans overkrop blev blotlagt i solen. Kiaan var atletisk bygget fra naturens side, og selv om at en rolle som søger på Slytherins Quidditchhold måske ikke var den mest fysisk krævende position, havde et år på holdet alligevel fremhævet og markeret de brede skuldre og muskulaturen på overarmene. "Yeah, det her er helt klart, hvad jeg har brug for." Blikket faldt på Cora, og et spillende smil lurede i hans mundvige.
|
|
Cora Greengrass
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Holyhead
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
165
Status
:
Fraskilt
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Skribentlærling
Hos
:
Alt for Heksene
Karakterark
:
Link
|
Post by Cora Greengrass on Jul 9, 2020 23:46:04 GMT 1
En kæk, charmerende og tiltrækkende Quidditchspiller var som kryptonit for fuldblodsheksen. Hun havde derfor mindet sig selv om, flere gange under morgenmaden, at slå koldt vand i blodet, hvis nu hun begyndte at give ham for meget for hurtigt ligesom sidste gang. Til afslutningsfesten havde hun haft brug for det. Nu, virkede det bare som en afsindig syndig fristelse, som dem man kunne finde i glaskrukker fra Kandisbarons øverste hylder. Sammenligningen var dog ikke ligefrem tilstrækkelig nok.
"Se, dér har vi utålmodigheden igen," Lød det blødt tilbage, da Kiaan drilagtigt havde inviteret sig selv til en anden stranddag. Smilet vuggede om læberne, før hun gravede håndklædet frem fra strandtasken og lagde det ud på sandet. Hun var ret omhyggelig om at ligge det helt lige, men Kiaan hev i hendes fokus, da han begyndte at smide tshirten. Varmen steg i kinderne, men hun tvang sig selv til at se væk, og begyndte at snørre sandalerne op.
"Smut bare ud. Så kommer jeg om et sekund." Forsøgte hun. Det var måske nemmere at komme af med kjolen hvis han ikke gloede på hende trods alt.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 10, 2020 1:50:52 GMT 1
Kiaan gjorde måske lidt mere ud af at strække sig i sommersolen end han burde, men hvordan kunne han andet, når han gerne ville give Cora muligheden til at få et godt kig på sig? Cora havde måske vendt blikket væk, men hun virkede næsten lidt for fokuseret på at snørre sandalerne op til at han kunne tro at det var i en mangel af interesse.
"Alright. Jeg venter på dig derude." Han blinkede smilende til hende og bakkede bagud i retning af vandet, som for at have en undskyldning for at holde blikket på hende i så lang tid som muligt. Det varede dog kun et par lange sekunder før han gav hende det privatliv hun ønskede sig og faktisk vendte sig om, så han kunne løbe i fuld firspring mod vandet, som han dykkede under så snart han var langt nok ude til at kaste sig ud i den. Vandet var køligt uden at være koldt, og var den perfekte temperatur for den varme dag. Kiaan lod sig selv flyde lidt på overfladen og drejede hovedet mod sandet og Cora, og fulgte hende vågent med blikket.
|
|
Cora Greengrass
Cbox-navn
:
Titmouse
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2029
Bopæl
:
Holyhead
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Walisisk
Højde
:
165
Status
:
Fraskilt
Tryllestav
:
Grantræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Skribentlærling
Hos
:
Alt for Heksene
Karakterark
:
Link
|
Post by Cora Greengrass on Jul 10, 2020 10:53:57 GMT 1
Cora var aldrig nær så blufærdig i sin skoleuniform, med nederdelen, den skræddersyede skjorte og de lange strømper. Nok havde hun en tendens til altid at sammenligne sig med andre piger, men hun følte at uniformen førte med en hvis selvsikkerhed. Noget så simpelt som en badedragt var et helt andet territorium. Hun satte derfor pris på at Kiaan satte kursen mod vandet, selvom hun da syntes at han skævede tilbage mod hende en del gange. Først da han dykkede under, smøg hun sig ud af kjolen. Badedragten var sort og snørret i nakken. Hun havde overvejet en bikini, men... i det mindste var hun mere tildækket sådan her. Håret blev samlet i en hestehale, før hun trådte over sandet og forsøgte at komme langt nok ud i havet, så det meste af kroppen blev dækket.
"Du er allerede kommet helt under, huh?" Bemærkede hun, da hun nærmede sig søgeren. Hans hår var vådt og hun kunne ikke ligefrem lade være med at lade blikket dvæle lidt ved de nøgne skuldre.
|
|
Kiaan Patil-Fawley
Cbox-navn
:
Maffe
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Barnton
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Kompliceret
Tryllestav
:
Cedertræ
Kerne
:
Enhjørningehår
Job
:
Søger
Karakterark
:
Link
|
Post by Kiaan Patil-Fawley on Jul 10, 2020 11:37:59 GMT 1
Kiaan var ikke sikker på om han havde forventet Cora i en bikini eller ej. Hans indtryk af hende fra festen var at hun måske ikke var helt komfortabel med at vise sig frem - og at mørket i depotrummet måske havde været en betydelig faktor i hvad de var endt med at gøre derinde - men smilet på hans læber antød alligevel at han slet ikke var skuffet over hvad han så.
"Dér har du mig i et nøddeskal. Jeg dypper ikke tæerne før jeg springer ud i det." Igen smilede han legende af hende, før han med en håndbevægelse sprøjtede lidt vand efter hende.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.