Fun in the summer sun

[Cora Greengrass]

Bemærkningen virkede ikke helt så uskyldig, når han ledsagede det med dét smil. Cora havde lidt til at fnyse lidt af ham - for han lød virkelig som en løve lige nu - men hun havde ikke chancen før han plaskede lidt vand mod hende. "Hold dog op," Kom det fra hende, selvom hun ikke lød helt uunderholdt. Tværtimod, sprøjtede hun lidt vand tilbage, før hun svømmede en meter eller to væk fra ham.

"Jeg viser dig en ikke-turistet strand, og du belønner mig med saltvand i øjnene?" Hun smilede og bevægede både fødder og arme roligt i vandet for at holde sig selv oppe.

[Kiaan Patil-Fawley]

Smilet forlod ikke Kiaans læber da der blev sprøjtet tilbage på ham, selv om at han måtte hæve armene en smule for at skærme sig for modangrebet.

"Hvad er pointen i at tage til stranden, hvis ikke for at blive våd?" spurgte han sigende tilbage, mens han fulgte efter hende gennem vandet. Det salte vand dryppede fra hans pandehår og fik ham til at stryge det en smule tilbage med hånden, selv om det kun fik det til at stritte en smule mere end det ellers gjorde.
"Men du havde måske andre belønninger i tankerne? For jeg sætter altså pris på at du viser mig en ikke-turistet strand." Smilet voksede.

[Cora Greengrass]

Cora forsøgte ihærdigt ikke at fokusere på hvor godt han så ud i vandet, som han trak en hånd gennem det våde, mørke hår. En hånd hun huskede så tydeligt omkring sig... Det var nok temmelig fjollet at skæve væk konstant, eftersom hun havde inviteret ham netop for at se ham an og tilbringe tid med ham. 

Og da han begyndte at tale om belønninger, blev hun ærligt rød i de sommerfregnede kinder. Heldigvis var vandet køligt, så måske kunne det gå ubemærket hen. "Jeg er sikker på at du sikkert kan finde på noget," sagde hun, uden helt at vide om det var en klog gulerod at lokke frem mod ham.

For ikke at afsløre flovheden, dukkede hun en gang under vandet. Selvom håret altså uundgåeligt måtte blive vådt.

[Kiaan Patil-Fawley]

Hvis hendes svar ikke havde været ment som en opfordring, fejlede det groft. Det fik i hvert fald kun Kiaan til at smile en smule bredere, mens han betragtede hendes skikkelse forsvinde under vandet, så han ikke kunne andet end at grine let for sig selv, men det varede kun indtil hun igen kom op til overfladen, og han fik styr på sig selv igen.

"Mon ikke jeg kan." svarede han derefter smilende. Det klædte hende faktisk med det våde hår - og det gav ham en undskyldning for at føre en hånd frem for at stryge en løs lok væk fra hendes ansigt, og i den samme bevægelse flyde lidt tættere på hende.

[Cora Greengrass]

Fundamentet var blevet rusket godt i, før hun fandt tryghed hos den praktisk talt fremmede søger i depotrummet. Efter hun havde sneget sig tilbage til sovesalen den samme aften, smuldrede det helt... Men Kiaan tilbød hende en distraktion, og hun havde haft uger med sine egne tanker. Visse af dem omhandlede hvad der var hændt mellem dem, og derfor var det ikke kun denne eftermiddag der gav hende et afbræk.

Alt blev lydløst under vandet, men da hun kom op igen, havde han et svar ventende. Selvom hun havde en ide om at hun måtte ligne en vildfaren havrotte da hun igen kunne fylde lungerne med luft, blev det hurtigt glemt, da han strøg noget hår væk fra hendes ansigt.

"Er du sikker på at du ikke tænker på en belønning til dig, Kiaan?" spurgte hun så, lidt hæst.

[Kiaan Patil-Fawley]

Et lettere skyldigt smil prydede Kiaans læber, men ikke desto mindre så det ikke rigtigt ud som om han skammede sig over hvor nem at regne ud, han måske havde været. Det var måske heller ikke fordi han havde lagt meget skjul på det. Der havde været en tydelig interesse fra begge kanter til afslutningsfesten, selv om det måske samtidig havde været lige så meget for at distrahere hinanden fra noget.

"Måske." indrømmede han med et smil. Under vandet søgte hans hænder frem og lagde sig omkring hendes liv, men grebet var ikke så fast at hun ikke ville kunne trække sig væk fra ham, hvis hun ville det. Han håbede dog at hun ikke gjorde det. "Men hvis det er lige så meget en belønning til os begge, er det så ikke en win-win?"

[Cora Greengrass]

Uskyldigheden over hans smil var næsten ligeså uoverbevisende som det udtryk der snart prægede Coras grønne øjne. En overrasket lyd forlod læberne, da hun mærkede hans hænder under vandet. Hun priste sig dog lykkelig for badedragtens materiale, selvom hun stadig følte sig ufattelig blottet under de salte bølger.

"Du har så høje tanker om dig selv," Lød det fra hende, men hun gjorde intet forsøg på at fjerne sig fra ham. Tværtimod gjorde nærheden, og hans hænder mod hendes sider, det svært for hende at bevæge fødder og hænder ordentligt under vandet. Derfor måtte hun holde lidt om ham, så han kunne holde dem begge ovenvande.

"Jeg troede du kom for at bade."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan var mange ting, men han var ikke indbildsk af sig. Han ville ikke have båret sig ad, sådan som han gjorde, hvis ikke han havde fået et indtryk af at Cora var modtagelig for hans charme. Og som hun lagde armene om ham i stedet for at trække sig væk, og i stedet overlod byrden med at holde dem oppe til ham, benyttede han sig blot af muligheden til at trække hende en smule tættere til sig, så han næsten ville kunne mærke hendes krop mod sin.

"Teknisk set kom jeg for at se stranden med dig. At bade var en god bonus." svarede han smilende. Tonefaldet var dæmpet, og hans øjne flakkede et par gange mod Coras læber. Han kunne stadig huske hvor varme og bløde de havde føltes mod hans i det mørke depot. Hvor godt de havde smagt. Blikket løftede sig til hendes igen, og han fugtede læberne før han lænede sig frem i håbet om at møde hendes læber med sine igen.

[Cora Greengrass]

Cora havde forsøgt at lægge armene om hans liv, ligesom han havde med hende, men det var nemmere at folde hænderne bag hans nakke, for at holde sig ovenvande. Derfor var det netop hvad hun snart gjorde. Fingrende flettede hun mellem hinanden på begge hænder, og lod dem hvile dér - mod den havvåde hud ved søgerens nakkehår.

"Du er så..." Hun forsøgte at komme på et halvkritiserende ord, men fandt sig lidt tom for muligheder. For nok var Kiaan lidt for kæk til sit eget bedste, men Cora fandt det nu også temmelig appellerende. Det vat farligt at tilbringe tid med så flotte, selvsikre fyre. Hun var faldet i fælden før.

Da han derfor nærmede sig, var det virkelig svært ikke at være så fristet til at bukke under. Hun følte sig dog modløs i vandet, sådan som han nu holdt dem begge oppe. Måske var det sollysset, faktummet at hun var i badetøj, eller måske bare selve jagten, der fik hende til at slippe hans nakke, og glide helt under vandet.

[Kiaan Patil-Fawley]

Pludselig forsvandt Cora fra hans favn og sank under vandet. Det efterlod Kiaan flydende på overfladen, hvor han ikke kunne undgå at føle sig lettere fjollet. Det var trods alt svært at se det som andet end en afvisning af hans tilnærmelser - det var ikke noget, han kunne påstå at være vant til.

Han fulgte Coras skikkelse under vandet med blikket, men gjorde intet for at følge efter hende eller lokke hende op igen. I stedet tog han et par svømmetag bagover for at give hende plads, og blot ventede på at hun kom op igen - for det måtte hun jo før eller senere.
Da hun endelig nåede op til overfladen igen sendte han hende et lille beklagende smil.
"Jeg vidste ikke jeg kyssede så dårligt." kommenterede han spøgefuldt.

[Cora Greengrass]

Det havde været anderledes sidste gang: mere tydeligt hvad det var de havde ledt efter. Cora vidste at han nok ikke lagde noget i mødet, men det var eftermiddag og hun var nervøs for hvad han måtte tænke om hende, eller hvad ligegyldige forbipasserende måtte se, hvis hun låste læber i ham på samme måde som sidst.

Da hun dukkede op til overfladen, trak hun en hånd gennem de våde lokker, og hestehalen der var blevet tung med mængden af saltvand der havde vædet hvert hårstrå. Hun blinkede øjnene klare igen, men Kiaan så næsten... undskyldende ud i sin spøgefuldhed. 

"Jeg var bare ikke forberedt på det," sagde hun så, mens armene bevægede sig lidt under vandet, så hun kunne holde sig selv oppe. Det var både sandhed og løgn. For på mange måder havde hun forberedt sig til i dag. Sørget for at huden var blød, hun duftede godt selvom shampoo og parfume var slukket af havvand. "Du ved godt, at du ikke kysser dårligt."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan måtte trække en smule på smilebåndet. Måske havde han bare været forhåbningsfuld, måske endda på grænsen til det indbildske, at forvente at deres strandtur ville blive en gentagelse af afslutningsfesten. Det var trods alt en helt anden situation. De var ikke lukket inde i et mørkt, privat rum - og han kunne ikke forglemme Coras ry som en 'pæn pige'. Det var måske lidt sværere at forsvare hvis hun blev set kyssende med ham herude i det åbne.

"Det er ikke din skyld. Jeg skulle have styret mine forventninger. Jeg tænkte bare... du ved. En ikke-turistet strand og det hele. Det var næsten privat." Han trak løst på skuldrene af hende. Smilet om hans læber var en kende skuffet, men ikke bitter. Det var trods alt stadig kun uforpligtende sjov. "Desuden kyssede du også godt."

[Cora Greengrass]

Han havde ikke været alene om sine forhåbninger. Cora havde tænkt på det flere gange, når hun ikke havde kunne falde i søvn. Det havde dog ikke ligefrem hjulpet på søvnmanglen, at lade fantasien vandre mod det forbudte. Hun ville dog gerne forsøge at opretholde den brudte illusion om at hun ikke bare var en nem conquest.

Ordene fik hendes kinder til at blive varme igen. For hans forventninger og teorier var ganske berettiget. Hun havde ikke haft lyst til at tage ham med til et overbefolket sted hvor nogen kunne spotte dem. Her var mere fredeligt. Mere intimt. Hun gengældte blødt smilet og hævede hagen lidt.

"Det ved jeg at jeg gør," Bemærkede hun med en blinken med det ene øje. Dernæst nikkede hun ind mod stranden. "Kom med ind. Vi må udnytte solen mens vi har den," Med det svømmede hun ind mod strandkanten og satte mod det udlagte håndklæde, som forhåbentlig ikke var blevet sandet helt til. Hun dumpede ned på det og begyndte at vride lokkerne.

[Kiaan Patil-Fawley]

I det mindste så Cora ud til at tage det hele med godt humør. Kiaan kunne måske ikke udtale sig om hvilke forventninger hun havde haft til besøget, men så længe hun ikke havde følt sig stødt af hans tilnærmelser kunne han da ikke have overskredet én eller anden grænse.

Øjenbrynene gled en smule op i panden på ham, men smilet blev kun bredere, da hun kom med sin egen kække bemærkning. Det var alligevel et aldeles tiltrækkende træk i Kiaans optik, og han smilede let for sig selv mens han svømmede ind mod land efter hende, og sluttede sig til dem ved deres ting. Han fandt selv håndklædet frem fra sin taske og rullede det ud i sandet ved siden af hende, før han dumpede ned på det.
"Du har ret. Det ville være en skam at lade den gå til spilde." medgav han enigt mens han betragtede hende vride havvandet ud af håret. "Med fare for at det lyder cheesy... skal du have hjælp til at smøre dig?" tilbød han med et glimt i øjet, da han trak en flaske solcreme frem fra tasken.

[Cora Greengrass]

Fingrende trykkede på de våde, sammenklistrede lokker fra hestehalen. Vandet faldt i tunge dråber mod tæppet, og hun havde forsøgt at fokusere nok på det, til ikke at lade sig friste for meget til at skæve mod halvnøgne Kiaan. Det var dog lettere sagt end gjort, og da han endelig løftede en solcreme henvisende frem, kunne hun ikke holde et smil tilbage.

"Hvordan kan det ikke lyde cheesy?" Drillede hun. Nok havde hans hænder vandret lystigt sidst, men hun kunne vel smøre sig dér hvor hun havde mest brug for det selv. Badedragten var et godt valg på det punkt.

"Virker det der på alle dine damer, kære Kiaan?"