Grønt er godt (S)

[Amber W. Jones]

Amber grinede lidt, men fugtede også læberne over hånden på låret. Hun nikkede, selvom en rebelsk del af hende godt kunne finde på at modtage Jesse derhjemme en dag, splitternøgen for åbne vinduer. Det sagde hun dog ikke noget om nu. I stedet tiltede hun hovedet lidt og betragtede ham.

"Køle ned? Hvordan?"

[Jesse Jones]

Jesse trak ikke hånden til sig, mens han spiddede et stykke kylling med gaflen i den modsatte hånd "Hvordan?" han kneb øjnene overvejende sammen mens tommelfingeren nussede hendes lår "Der er mange muligheder.. badekarret.. håndvasken.. havet.. isterninger." han stak bidden i munden og sendte hende et stadig spillende blik.

[Amber W. Jones]

Amber hævede begge bryn let med sitrende mundvige. "Du vil køle mig ned i havet - men jeg må ikke have badetøj på? Skal jeg så være nøgen der også?"

Hun tiltede hovedet let og kunne ikke undsige sig en smule provokation.

[Jesse Jones]

Det blev ved at trække i Jesses mundvige “Så må jeg jo enten lave en undtagelse til reglen, eller bare sørge for at afkølingen kommer til at ske et sted, hvor der ingen nysgerrige øjne er.” Hånden under bordet gled lidt længere ind mod hendes inderlår mens han talte “At afsikre et område skal være min mindste kunst.”

[Amber W. Jones]

Ambers munterhed forsvandt ikke, men da Jesses fingre gled over grænsen for et naturligt lille kærtegn på låret, steg varmen lidt op i hendes kinder og hun blev ret bevidst om hvor de var. Hun klarede halsen og mødte hans blik med nysgerrighed på den uvante situation.

"Vi kan også vende tilbage til det du sagde med isterninger?"

[Jesse Jones]

Jesse flyttede ikke hånden yderligere, men den lå omkring hendes lår, fingrene krummet lidt sammen, lige nok til at understrege, hvor hun hørte til. Ikke at nogen af dem var i tvivl, men det var en del af spillet mellem dem “Ja?” Hans mundvige trak lidt mens han stak gaflen i endnu et stykke kylling, uden dog at løfte det til munden “Jeg tror det er noget jeg skal vise dig, og ikke bare forklare.”

[Amber W. Jones]

Hvis Amber og Jesses forhold ikke havde udviklet sig som det havde, ville hun have skubbet hans hånd væk med et lille grin. Som de sad der var hun meget opmærksom på hvordan situationen var anderledes. Ikke fordi hun var ukomfortabel, men fordi hun accepterede at han brød den lille, underforståede grænse fordi han havde lyst. Fordi hun gav ham kontrollen over situationen.

Hun pillede lidt rundt med en crayfish, imens hun lidt for levende kunne forestille sig hvad han kunne med en isterning. Hun smilede forlegent og klarede halsen en smule.

"Med fare for at servere mig selv på et sølvfad, så tror jeg måske det er i sådan en situation jeg ville have brug for hjælp til at ligge stille i." Hun antog næsten samme farve som krebsdyrene. "Bare ikke silketørklæderne." Ikke hvis der var is involveret. Man var vel fornuftig.

[Jesse Jones]

Jesses mundvige sitrede afslørende, mens han tyggede og sank det stykke kylling han havde haft på gaflen og hånden under bordet gav hendes lår et let klem “Jeg tror du har ret.” Han så indgående på hende “Du burde næsten have en belønning for den selvindsigt.” Tonen var spøgende, men blikket alligevel overvejende, mens det gled ned over hendes ansigt.

[Amber W. Jones]

Amber vidste ikke hvordan han gjorde det, men det var noget med tonefaldet og hånden der lå lige en smule grænseoverskridende på hendes lår. Det gjorde hende helt klar over den aftalte magtfordeling mellem dem og fik hendes hjerte til at slå lidt hårdere i brystkassen.

"Jeg kan godt lide dine belønninger," fik hun lidt forlegent frem, uden at give sig til at fiske. Det øvede hun sig også lidt på.

[Jesse Jones]

Jesses bryn krøb momentært sammen og blev så afløst af et lydløst grin, mens hendes lår fik et lille klem igen "Jeg tænkte mere materielt og mindre.. håndgribeligt." brummede han, men var tydeligvis ikke afvisende overfor hendes tankerække "Er der noget specielt du har i tankerne?" det var ikke rigtigt stedet at stille netop det spørgsmål, men han kunne ikke helt lade være at udfordre hendes blufærdighed.

[Amber W. Jones]

Ambers hjerne var sporet ind på det mere håndgribelige, som han kaldte det. Hun bed sig lidt i underlæben over hans spørgsmål og trak på skuldrene.

Da hun endelig svarede var det så lavt og mumlet ud, at han næppe ville kunne tyde det.

[Jesse Jones]

Jesse betragtede hende intenst mens hun vred sig over spørgsmålet. Hans blik spillede underholdt og han lænede sig over mod hende, mens pegefingeren tegnede en cirkel mod hendes lår under bordet "Jeg hørte dig ikke.." brummede han og vendte øret til hende "Hvisk det til mig.."

[Amber W. Jones]

Amber sendte Jesse et enkelt dræberblik for at drille hende, men det mistede lidt sin kraft over de lyserøde kinder og resignationen, da hun alligevel lænede sig til siden og hviskede helt lavt i hans øre.

"Din mund... Der..."

Hun vred sig lidt. Det var ellers ikke fordi hun var genert, men midt på en pæn restaurant? Der plejede hun ikke at bede om den slags.

[Jesse Jones]

Jesses underholdte udtryk forsvandt ikke over blikket hun sendte ham, nærmere tværtimod, men han havde ikke planer om at presse hende mere.

Det var heller ikke nødvendigt da hun lænede sig ind mod ham og hviskende ord nåede ham, kun for at gøre smilet bredere. Han drejede ansigtet om mod hende igen og plantede et spontant kys mod hendes tinding "Dit ønske er min lov." brummede han, halvt spøgende, men med et glimt af alvor i blikket, mens han lod hånden forlade hendes inderlår, uden dog helt at trække den væk.

[Amber W. Jones]

Amber trykkede læberne lidt sammen og var klar til at bryde spontant i brand. Hun brummede en smule og stak til maden med et svagt smil.

"Men kan vi lige spise færdig og gå på indkøb først?"

Hun havde problemer med at finde sin appetit efter dén samtale, men hun havde brug for mad.