Grønt er godt (S)

[Jesse Jones]

Jesse slap et underholdt fnys og rystede på hovedet “Jeg tror ikke helt vi er ude i de ekstremer.” Han så sigende på hende “Jeg er ikke ude på at skulle redde dig fra et hedeslag eller dehydrering.” Han drejede hovedet lidt og plantede et forsikrende kys mod hendes tinding “Du ér god for mig.”

[Amber W. Jones]

Amber smilede skævt og tilfreds og nød roen og idyllen med Jesse. "Det siger du jo," svarede hun med et glimt i øjet, fordi det var den samme måde han før havde vendt hendes ord på, når hun sagde at hun ville være god. Det var helt hjemmevant.

"Så du skal have skjorter og jeg skal have kjoler," musede hun. "Må jeg have kortere skørter på, hvis jeg har bukser på under dem, der går ned til knæene? For så skal jeg have sådan nogen også..."

Hun hvilede sig ind i krogen ved hans skulder og nød det lidt. Tydeligvis havde hun allerede vænnet sig til tanken om at han bestemte langt mere i hendes liv. Det føltes helt rigtigt at lade ham overtage.

[Jesse Jones]

Jesse holdt stædigt fast i den lille reserve af godt humør hun var grund til og nikkede “Mhmm..” den sædvanlige brummen og fortsatte med reelle ord efter et øjebliks overvejelse “Ja.. det er fint..” han så vurderende på hende “Og måske kan der gives dispensation til kortere sammen med nylonstrømper eller lignende, ved særlige lejligheder.”

[Amber W. Jones]

Amber smilede skævt og sneg sig til et kys på Jesses kind. "Særlige lejligheder som fester hvor du er med?"

Hun vidste godt at han havde nydt den lidt afslørende kjole med slidsen. Hun havde også nydt hans reaktion på den.

"Der må også være undtagelser for strandture og den slags," musede hun. "Ikke?"

[Jesse Jones]

Jesse vidste ikke helt hvorfor han fortjente den kontinuerlige strøm af kindkys, men han kunne godt lide dem og det opfølgende spørgsmål, fik hans mundvige til at sitre “Præcis.” Bekræftede han, med et glimt i de mørke øjne , der blev siddende, da han slap en underholdt lyd “Jeg tror aldrig jeg har været på stranden andre dage, end dem der er for kolde og for blæsende til mindre tøj, så jeg har ikke overvejet den type undtagelse.” Han tav lidt før han tilføjede “Jeg skal lige tænke over det.”

[Amber W. Jones]

Amber kunne mærke en lille, indre modvilje over svaret. Hun trykkede den dog ned for nu, tog en dyb indånding og nikkede. Det skulle ikke bare være når det var nemt at gøre som han ville have, at hun skulle gøre det. Så gjaldt det jo ikke rigtig.

"Okay," medgav hun derfor, uagtet at hun synes det var svært. Hun sagde ikke mere, men det behøvede hun heller ikke, for maden kom snart efter og hendes ansigt lyste op over alle skaldyrene.

[Jesse Jones]

Jesse betragtede hende indgående, men med en svag sitren i den ene mundvig før han også nikkede og gentog hende “Okay.” Der var stadig et glimt i hans blik og hendes skuldre fik et let klem igen, før han trak armen til sig og koncentrerede sig om den tallerken fritteret kylling med kartoffelmos, der blev sat foran ham.

Han samlede sit bestil op og skævede til siden “Er der mere du har brug for afklaring på?”

[Amber W. Jones]

Amber klemte læberne lidt sammen, da Jesse spurgte til hende og hun så med vilje ikke på ham, før hun tog en dyb indånding og rystede på hovedet.

"Ikke lige nu," svarede hun og sank tanken om, at han virkelig ville bestemme over hende. Hun havde selv foreslået det og nu føltes det helt alvorligt. Hun rømmede sig en smule, før hun begyndte at gøre rejerne klar til at blive spist i stilhed.

[Jesse Jones]

Jesse betragtede hende vurderende et langt øjeblik mens hun gik i kast med sine rejer og slog sig så tilfreds med, at hun ville sige til, hvis hun kom i tanke om mere "Måske er Buchannan-Avery brylluppet også grund til at se på festtøj i dag.. når vi nu har besluttet at skulle købe tøj alligevel." han tyggede et stykke kylling i sig med tydeligt velbehag "Med mindre du allerede har noget derhjemme du har besluttet dig for."

[Amber W. Jones]

Amber sad stadig og tyggede lidt på det hele, inklusiv rejerne, da Jesse brød stilheden igen. Hun klarede halsen en smule og det trak alligevel svagt i mundvigene.

"Måske," musede hun. "Den grønne kjole fra sidste gang er jo ikke rigtig indenfor reglerne. Men du kunne godt lide den..."

[Jesse Jones]

Antydningen af et smil havde aldrig helt forladt Jesses læber og gjorde det heller ikke nu "Jeg kan generelt godt lide dig i den type kjoler." indledte han og vendte ansigtet mod hende "Men ja, den grønne var en personlig favorit." indrømmede han "Men jeg er sikker på vi kan finde en anden der dækker kravene.. hvis du har lyst." han havde ikke selv behov for at finde noget nyt, men havde rigeligt med mørke rober i skabet der kunne opfylde den dresscode der var blevet udlagt.

[Amber W. Jones]

Amber havde fisket til ingen verdens nytte og surmulede et kort øjeblik, før hun tog sig sammen og rankede sig lidt.

"Okay," medgav hun. "Men så begynder jeg at tage alt det tøj, der er imod reglerne, på derhjemme," pointerede hun, næsten som om det var en trussel.

[Jesse Jones]

Jesse så en smule undrende ud over den momentære surmulen, uden helt at forstå, om hun forventede han kunne ændre den dresscode brudeparret havde udstukket. Han lod det dog glide og overgav sig i stedet til et insisterende smil "Hvis du gør det derhjemme, er det også nemmere for mig at pille det af dig igen." konstaterede han roligt og spiste videre.

[Amber W. Jones]

Amber smilede skævt og kun halvt modvilligt. "Den har du rigtig regnet ud," svarede hun med et glimt i de lyse øjne. "Jeg kan også bare gå rundt i det rene ingenting. I denne her varme ville det næsten være det mest behagelige."

Hun hævede begge bryn let og så sigende på Jesse.

[Jesse Jones]

Jesses mundvige sitrede og ikke kun fordi han tyggede "Mhm.." brummede han, sank og vendte ansigtet mod hende, med et glimt i de mørke øjne "Hvis du har behov for at køle ned, er jeg sikker på jeg kan finde på noget." han lagde sin kniv og den nu frie hånd gled ned under bordet, fandt hendes lår og gav det et klem "Ikke at jeg ville have noget imod det, men det kræver nok vi skal have gjort så ingen kan se ind af vores vinduer, mens vi stadig kan se ud."