Upopulær type

[Freya Runcorn]

Freya trak på skuldrene og drak en tår mere af punchen. Hun fugtede læberne og betragtede ham nysgerrigt.

"Hvordan tænker du så?"

[Gideon Flint]

Smagen af punchen hang stadig svagt på læberne, og Gideon anede ikke hvorfor han blev så opmærksom på det da den rødhårede løve fugtede sine. Han rystede det lidt af sig.

"Tjah. Hvis man vil have mest ud af det, skal man vel holde spillet i gang," Han trak på skuldrene. "Får man den anden 'ned med nakken' for hurtigt, er vedkommende vel næppe den bedste modstander."

[Freya Runcorn]

Freya fnøs let, men opgav at lade som om hun slet ikke kunne lide deres lille spil. Løbet var ret meget kørt for den omgang.

"Men helt teoretisk, hvis man skulle have dig ned med nakken... Hvad er din største svaghed så?"

[Gideon Flint]

"Som om jeg fortæller dig det," Kom det fra Gideon, mens et kryptisk smil trak i mundvigen. Pokalen i hans hånd var snart tom. I hvert fald efter den næste tår som blev hældt ned.

"Bare lad være med at afprøve forbandelser på mig."

[Freya Runcorn]

Freya smilede, før hun trak lidt på skuldrene. "Ingen løfter," svarede hun kækt.

"Men... Nu skrider jeg udenfor. Her er alt for varmt." Hendes blik gled en enkelt gang over ham. "Skal du med?"

[Gideon Flint]

Gideon havde ikke tænkt meget over varmen før Freya nævnte den. Og så blev den meget svær at ignorere.

"Yea. Jeg opfylder lige," Han trommede en ringbåren pegefinger mod pokalen, uden at stille spørgsmålstegn til hvorfor han var så tørstig. Eller hvorfor han ville udenfor med Runcorn.

Snart var det dog nøjagtigt hvor han mødte hende. Udenfor den store port til indgangshallen.

[Freya Runcorn]

Freya var ret klar til at sige at det havde været en joke, hvis han gik hende på klingen. I stedet sagde han ja. Det var... Overraskende. Hun blinkede en enkelt gang hurtigt, før hun gik udenfor og ventede. Fuck. Hvad nu?

Da han kom, gjorde hun sit bedste for at se virkelig afslappet ud. Det var næsten karikeret. Hun begyndte også nærmest at gå før han var nået hen til hende. Hvorfor var han gået med til det? Hvorfor havde hun spurt?

[Gideon Flint]

For en gang skyld analyserede Gideon ikke så meget. Han vædede bare ganen med en friskopfylden tår fra pokalen, og lænede ryggen mod en af murene, da han først kom udenfor og sluttede sig til Runcorn.

Han følte sig lidt... summende.

"Mhm. Meget bedre," Aftenluften var frisk. "Det hjælper nok på farven i de kinder der, Runcorn."

[Freya Runcorn]

Freya fortrød allerede sin invitation og lænede sig selv mod muren med et uimponeret blik på Gideon.

"Din plade er gået i hak, Flint," konstaterede hun. Hendes mundvige dirrede dog svagt.

[Gideon Flint]

Gideon trak skuldrene lidt opad og lod dem sænke igen. "Jamen, du gør jo ikke noget ved det," Bemærkede han så bare og så frem for sig gennem halvmørket, der aldrig blev endeløst om sommeren.

"Er det stadig slemt?" spurgte han så og vendte ansigtet mod hende. "Mærkerne, mener jeg." De mørke skygger var stadig under øjnene, men var blevet lidt bedre og mindre ømme hver dag.

[Freya Runcorn]

Freya overvejede at gøre noget ved det. At stikke en fed knytnæve i ansigtet på Gideon. Hun nåede dog ikke dertil, før han spurgte til sine mærker og hun himlede lidt med øjnene af ham.

"Mega," svarede hun sarkastisk. "Du ser simpelthen så frygtelig ud. Jeg kan næsten ikke klare at se på dig..." Hun hævede begge bryn sigende.

[Gideon Flint]

Det burde ikke overraske ham længere, at intet spørgsmål fik andet end et sarkastisk svar tilbage. "Alright," Bemærkede han med et dæmpet fnys og vendte øjnene væk fra hende igen.

"Der er virkelig ikke en blid knogle i dig, Runcorn."

[Freya Runcorn]

Freya rynkede panden lidt over Gideons konstatering og så på ham, selvom han havde vendt blikket væk.

"Jo der er," indvendte hun. "Men jeg gider da ikke høre på dig spørge til et lille mærke, når du udmærket ved hvor godt du ser ud."

[Gideon Flint]

Gideon vendte endnu ikke blikket væk fra det lette mørke forude. Han stak bare hænderne i kappelommerne, stadig med ryggen lænet en smule mod stenene bag sig.

"Når man ser på det hver dag, er forandringen ikke ligefrem storslået. Er det ikke fair at jeg vil spørge ind til hvor ynkelig jeg må se ud efter din hudløst ærlige mening?" Tonen i stemmen var ligeså rolig som før.

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene af ham igen.

"Nej, for det er bare ligesom at fiske efter komplimenter. Det er ingenting. Der er folk med kæmpe kraterfjæs, der ville drømme om kun at have en lille skræmme. Du ser fint ud. Stop med at være usikker over det,"