Upopulær type

[Gideon Flint]

Gideon burde nok ikke være overrasket over mistroen i Freyas ansigt. Han hævede et bryn i skepsis, blikket flakkende mellem hendes øjne.

"I forhold til at det er dig der har skudt en forhekselse mod mit ansigt og lige skubbet til mig, er din mangel på tillid virkelig malplaceret," Begyndte han, før han nikkede mod drinksbordet. "Jeg er bare tørstig. Og du kan måske bruge noget der kan skrue blusset ned for kinderne på." Pokkers hidsige Runcorns.

[Freya Runcorn]

Freya blev ikke mindre hidsig af at få påvirket hvor hidsig hun var. Hun åndede lidt hårdt ud og forventede halvt at der kom røg ud.

"Hvorfor skal du altid være sådan? Er det din mission at være frustrerende?"

[Gideon Flint]

Endelig trak Gideon på smilebåndet. Bevægelsen var ikke så diskret som den havde været før. Måske fordi han hellere end gerne ville pisse Freya mere af ved at vise at han var underholdt af hendes hæslige temperament.

"Du bringer det åbenbart frem i mig," svarede han.

"Så... Tørstig?"

[Freya Runcorn]

Freya havde lidt lyst til at sætte ild til Gideon og hans dumme, pisseirriterende smil. Hendes hjerte slog hastigt og hun var rød i kinderne. Men han skulle ikke have tilfredsstillelsen. Skulle ikke få hende til at ende med en eftersidning. Hun fnøs hårdt ud igen.

"Du kan få min punch i fjæset," mumlede hun. "Så hent du den bare."

[Gideon Flint]

En underholdt lyd forlod Gideon ved svaret. Det lød næsten som et... grin. "Okay," Kom det fra ham, så pisse-ufacet som før. Han rakte dernæst ud efter hendes glas, for at tage det med op til drinksbordet. Pegefingeren ramte hendes i processen.

Snart efter vendte han tilbage med ophældte glas. Så snart han havde rakt hendes frem, trak han det dog lidt tøvende tilbage igen. "Du kaster det seriøst ikke på mig, vel?"

[Freya Runcorn]

Freya vidste ikke rigtig hvorfor hun ventede på Gideon. Hun burde nok være gået sin vej. Alligevel stod hun der og havde rakt ud efter pokalen, da han trak den tilbage igen.

To, røde bryn skød let op og hun betragtede ham sigende.

"Det kommer da an på om du bliver ved med at være så dum at man ikke engang kan give dig en undskyldning," konstaterede hun.

[Gideon Flint]

Måske var punchen bitter, men noget i Gideon så mærkeligt frem til at slukke tørsten i en af pokalerne igen. Endnu engang trak det diskret i mundvigen. For selvom han stadig var pissed, var der næsten noget forfriskende ved modstand.

"Du synes alt jeg gør er dumt," Pointerede han, før pokalen endelig blev ramt frem mod den rødhårede hidsigprop.

[Freya Runcorn]

Freya fnøs, men tog imod pokalen. Hun trak på skuldrene. "Det meste," gav hun ham ret. "Ikke alt."

Hun kneb øjnene lidt sammen. Hvis han bad om eksempler...

[Gideon Flint]

Gideon var ærligt lidt overrasket over svaret. "Hvad er så undtagelserne?" spurgte han naturligvis, før han hævede sin pokal op mod læberne og tog en tår.

Det var simpelthen for fristende til at holde spørgsmålet for sig selv.

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene af Gideon, men et lille smil trak stadig i hendes mundvige. Det var lidt svært at forhindre, selvom han var dødirriterende som sædvanlig.

"Når du tier stille," svarede hun og kneb øjnene lidt sammen. "Når du en sjælden gang ikke ligner en sur citron."

[Gideon Flint]

Gideon betragtede løven foran sig, og bemærkede da også den lille trækning ved hendes mund. Han ville nu stadig gerne have den undskyldning der, men han havde et frit øjeblik, og Freya var måske mange ting - men hun var ikke kedelig.

"Så. Du vil have jeg skal være stille og smile?" spurgte han. "Tænk hvis jeg havde sagt det samme til dig."

[Freya Runcorn]

Freyas blik gnistrede, men en ufrivillig, munter lyd undslap hende, før hun fugtede læberne lidt og trak på skuldrene.

"Fint," svarede hun. "Du har en god arbejdsmoral. Tilfreds?"

[Gideon Flint]

Gideon drak lidt mere fra pokalen, altimens skuldrene hævede og sænkede sig lidt. "Bedre," svarede han, mens et smilehul diskret kom til syne omkring venstre mundvige.

"Men jeg venter stadig på den undskyldning."

[Freya Runcorn]

Røvhul. De gnistrende øjne var som limet til Gideon, der tog komplimenten omkring så selvfedt som forventet. Freya rynkede på næsen.

"Og med den attitude kan du vente længe," svarede hun. "Hvorfor er du altid sådan?"

[Gideon Flint]

Gideon syntes egentlig at han havde ventet længere end han burde. Ikke at en undskyldning som sådan betød noget, men han manglede den nu stadig, nu hvor han måtte parade rundt med blå mærker under øjnene.

"Indrøm det, Runcorn. Det er forfriskende," Bemærkede han, i tvivl om hvorfor han var blevet i bedre humør, og hvorfor han faktisk var begyndt at synes at punchen smagte godt.