Upopulær type

[Gideon Flint]

Gideon smagte på spørgsmålet. Engang havde han nok, men ikke længere. Ikke når ren magi fyldte så meget. Derfor rystede han på hovedet. "Nej," svarede hun supplerende, før han, lidt analytisk, betragtede hende.

"Nå, man har måske fået smag for at slynge besværgelser mod sine medstuderende?" Blikket gnistrede en anelse.

[Freya Runcorn]

Freya hævede begge bryn over Gideon og smilede lidt, ufrivilligt som sædvanlig i samtale med ham. Hun trak på skuldrene, drak en tår mere af sin punch og så op på ham igen.

"Primært efter dig," svarede hun drillende. "Det er klart mest tilfredsstillende."

[Gideon Flint]

"Desværre, Runcorn," Begyndte Gideon, der ikke kunne lade være med at smile lidt mindre diskret denne gang. Men han behøvede vel heller ikke undertrykke at han var lettere underholdt af hende. Selvom hun bestemt ikke var så blød i kanterne som andre fuldblodspiger.

"Jeg er smigret, men jeg joiner ikke duelklubben med dig."

[Freya Runcorn]

Freya fnøs muntert og trak på skuldrene. "Næh, du har vel travlt med at gå rundt og lege vigtig," svarede hun

"Men jeg tør alligevel vædde på, at vi kommer til at have en duel en dag. Kald det en fornemmelse."

[Gideon Flint]

Freyas 'fornemmelse' fik Gideon til at slippe et muntert fnys. Han valgte blankt at ignorere hendes påstand om at han legede vigtig. For missionen var vigtig i hans øjne, trods Runcorn ikke var indviet i Ren Magi.

"Nærmere ønsketænkning," Rettede han med en sitren ved munden.

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene af Gideon og rystede lidt på hovedet af ham. "Vi får se, hvem der får ret," konstaterede hun, men mente at det var hende selv. Selvfølgelig. Hun gned to fingerspidser lidt mod hinanden og synes det var underligt at de føltes helt sitrende.

"Jeg bruger mine ønsker på bedre ting. Som at ønske at vi ikke har undervisning sammen næste år," pointerede hun med et glimt i de lyse øjne.

[Gideon Flint]

Gideons tandrække blottede sig en smule over Freyas bemærkning. Udfordringen spillede dæmpet i de mørke øjne.

"Tænķ at du alligel spilder dine ønsker på noget der har med mig at gøre," bemærkede han, selvom hun havde snakket om afstand til ham. Hun snakkede stadig med ham nu, trods alt.

[Freya Runcorn]

Freya reagerede ultra-barnligt på Gideons bemærkning, som var lige så irriterende som man kunne forvente fra ham. Hun stak tungen ud og kneb øjnene lidt sammen.

"Min skoletid ville blive meget bedre uden at du hele tiden skulle stå klar med en kvik bemærkning," konstaterede hun.

[Gideon Flint]

Gideon var nu overbevist om at Runcorn tvillingerne havde godt af at blive sagt imod. De var så iltre, selvom han måtte indrømme at Freya ikke var rædsomt selskab... Okay, måske lige når hun slyngede forhekselser mod en.

"Alligevel er du ikke skredet endnu, så jeg tror ikke du har helt så meget imod det som du påstår." Udfordringen gnistrede stadig lidt i blikket, før han sippede til pokalen.

[Freya Runcorn]

Freya hævede begge bryn lidt af Gideons svar og fik uværgerligt lidt varme i de småfregnede kinder. Hun trak på skuldrene, som om det ragede hende en papand, selvom hendes ansigtskulør afslørede den gestikulerende løgn.

"Og du er heller ikke skredet, så du synes heller ikke jeg er så irriterende," konstaterede hun dog spydigt.

[Gideon Flint]

Farven i Freyas kinder bemærkede han, men han vidste ikke om den skyldtes forlegenhed eller det gennemgående temperamant. Tvetydigheden var kun interessant.

"Ikke udelukkende, i hvert fald," Tilstod han så. "Selvom du svarer sygt meget igen."

[Freya Runcorn]

Freya tog en tår mere punch, uden rigtig at sanse at hver tår gjorde hendes tunge mere løs og hendes armbevægelser det samme. Hun åndede lidt tungt ud over Gideon og trak på skuldrene.

"Du kan lide det," endte hun med at konkludere. "Det må være dødkedeligt når alle altid er enige med en og klar til at ae en på ryggen."

[Gideon Flint]

Punchen blev ganske vist sippet med jævne mellemrum. Nok oftere end han normalt ville have gjort. Bitterheden syntes at være forsvundet lidt, og kun den søde smag blev rigtigt opfattet af smagsløgene. Han grinede, faktisk ret medstemmende, til Freyas ord. Selv i klubben, nød han at høre andres argumenter.
Selvom han oftest var overbevist om at han selv havde ret.

"Det kan der være noget om. Ingen har ondt af lidt modstand."

[Freya Runcorn]

Freya rettede sig lidt op. "Præcis. Og særligt ikke når de tager så meget fejl," konstaterede hun med et smil.

"Så det er en aftale. Hvis vi skal have undervisning sammen næste år, sætter jeg mig for at få dig så meget ned med nakken som muligt. Du kan takke mig senere."

[Gideon Flint]

Naturligvis brugte Freya ordene mod ham. En underholdt lyd forlod Gideons fnysende næsebor. "Så fremlæggelsen var bare begyndelsen, huh?" Bemærkede han. Et af de mørke bryn hævede sig.

"Modstand betyder vel ikke at vi skal bekrige hinanden."