Upopulær type

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene af Gideon og tog en forsvarlig tår af punchen. Den slukkede tørsten, men kildede lidt i halsen samtig.

"Synes du at det er forfriskende at småskændes hele tiden?"

Svaret var jo nok ikke nej. Hun blev i hvertfald af uvisse årsager stående. Gideon og deres slåskampe var ikke kedelige, i det mindste.

[Gideon Flint]

Gideon nikkede. Ofte hævede han sig over små skænderier, men Freya var mere ilter end han var vant til. Af den grund, kontrasterede hun virkelig hans egen måde at forholde sig til skænderierne på. Uendelig svagt blev tandrækken blottet, før han dækkede mundvigenes trækning med punchpokalen.

"Utroligt nok, ja. Forhekselser foruden, selvfølgelig."

[Freya Runcorn]

Freyas blik flakkede et øjeblik, før hun dækkede det ved endnu engang at himle med øjnene af ham. "Du kan selv være utrolig," svarede hun, med mundvige der endnu engang sitrede afslørende.

"Undskyld jeg ramte forkert. Det var altså ikke med vilje."

[Gideon Flint]

Da undskyldningen endelig kom, var Gideon ikke så klar på den. Derfor tænkte han ikke over at han kunne bruge den lidt imod hende, eller vinkle den på en eller anden sarkastisk måde.

"Det går nok. Det gjorde fremlæggelsen mere... interessant, I guess," Kom det fra ham. Han huskede stadig det chokerede sus i klasselokalet.

[Freya Runcorn]

Freya var jævnt chokeret over manglen på latterliggørelse. Hun blinkede et par gange, før hun trak på skuldrene og smilede svagt.

"Så du vil gerne have at jeg gør det samme næste gang, kan jeg regne ud...?"

[Gideon Flint]

Gideon fnøs, men afholdte nu alligevel sig selv fra at himle med øjnene. "Vi skal godt nok ikke være i gruppe sammen igen," Proklamerede han roligt. Nok havde de scoret en god karakter, men han havde næsten sluppet billigt med blåsorte markeringer under øjnene.

"Din mangel på egentlige noter ryster min grundvold."

[Freya Runcorn]

Freya trak på skuldrene. Hun var ikke så sikker. Gideons sidste konstatering fik dog et muntert fnys fra hende og hun trak på skuldrene.

"Mine karakterer var fine nok, så hvorfor ændre noget, der virker?"

[Gideon Flint]

"Ehm..." Gideon løftede en finger og pegede på skyggen under et af de brune øjne. "Undskyld mig, virker? Har du set mig?" spurgte han og slap endnu et underholdt fnys.

Dernæst hævede han pokalen mod læberne og kastede et vilkårligt blik rundt. Bare hvis nogen så at han morede sig sammen med Runcorn, men hun var af rent blod og han var da ikke et kæmpe svin.

[Freya Runcorn]

Freya fnøs let. "Ja, ja," svarede hun afværgende. "Men det var et godt angreb, må du indrømme. Og det var jo hele pointen med at vælge det, så den del gik fint."

Hun hævede begge bryn lidt og så sigende på ham.

[Gideon Flint]

Svaret fik ham til at blotte tandrækken en anelse. Den rødhårede løve var mere direkte end han var vant til, men hun havde en pointe. Selvom den også var ret forskruet.

"Pludselig forstår jeg hvorfor du insisterede på at være i offensiven."

[Freya Runcorn]

Freya rynkede lidt på næsen og drak dybt af punchen, før hun svarede.

"Det var jo ikke meningen af det skulle gå galt. Jeg siger bare at hvis det var i en ægte duel," forsvarede hun sig.

[Gideon Flint]

Gideon hævede et øjenbryn i udfordring over Runcorns ord. De trak lidt i stoltheden, men han var endnu ikke uunderholdt af modstanden.

"Hvis det var i en ægte duel, havde jeg også fyret forhekselser igen."

[Freya Runcorn]

Freya smilede skævt og trak lidt på skuldrene. "Joh. Men så havde jeg heller ikke holdt noget igen," konstaterede hun.

"Så vi finder nok aldrig ud af hvem der virkelig havde vundet..."

Men på hendes ansigtsudtryk var det rimelig tydeligt at hun tænkte på sig selv.

[Gideon Flint]

Det var ikke svært for ham at læse udtrykket i Freyas ansigt. Tværtimod gjorde hun det stråleklart for ham med dén gnist i blikket.

"Nej, men vi må lære at leve med uvisheden," bemærkede han. Han ville ikke lade det komme an på en prøve, for nederlaget ville kun smage mere bittert hvis han vandt.

[Freya Runcorn]

Freya hævede begge bryn lidt og smilede svagt. Hun trak på skuldrene. "I hvert fald indtil videre," konstaterede hun. Hun ville egentlig gerne lade det komme an på en prøve, men det var nok bedst at vente til den anden side af sommeren, mindst.

"Du har aldrig overvejet at melde dig ind i duelklubben?"