Saltvand og sukker

[Elias Oliver Wood]

Det summede mærkeligt, men velkomment i den unge knægt. Det var stadig svært at begribe at de havde delt kys på badebroen, og ærligt kunne han ikke rigtigt slippe tanken. Selvom pomfritterne og den friturestegte fisk altså duftede lækkert, trak hendes bløde berøring af en af de brune lokker straks i hans fokus.

Han smilede, mens den blødt flaksende fornemmelse i brystet fortsatte. Der var noget spændende over det hele. Selvom det også førte med en vis usikkerhed. "Jamen, det er jo intet nyt," bemærkede han med bakken på skødet. Han var fristet til at kysse hende igen, men i så fald ville pomfritter nok ende til mågerne.

"Skal du stadig ud at rejse?" spurgte han så nysgerrigt.

[Jemima Burke]

Jemima trak hånden til sig igen, men det var lidt som om følelsen af hans hår blev siddende i fingerspidserne, selv da hun snuppede en pomfrit og puttede den i munden. Hun nikkede og trak det ene ben op under sig på bænken mens hun tyggede "Mhmm.." hun sank og brækkede et stykke af fisken af, uden at tage sig så meget af olien der gjorde fingrene lidt fedtede "Kina.. det bliver fedt.. er jeg sikker på." fisken blev puttet i munden også mens hun så op på ham "Skal I nogen steder hen?"

[Elias Oliver Wood]

Med bakken på skødet, nippede Elias også lidt til maden. "Jeg håber ikke at du er alt for længe væk, i så fald," Bemærkede han med en tygget pomfrit i kinden og et smil om læberne. Han ville jo gerne se mere til Jemima, nu hvor de legede med ideen over den varme sommer.

Han rystede så på hovedet. "Nej, ikke rigtigt. Jeg tænker nok Otter med til udtagelsen til Puddlemere. Så gør vi en lille brortur ud af det."

[Jemima Burke]

Jemima havde ladet bakken stå på bænken mellem dem og havde lige taget en bid af en pomfrit, da hun så op med et insisterende smil "To uger.." svarede hun og følte pludselig det var en del længere, end hun før havde gjort "Det lyder hyggeligt.." hun sendte ham et smil og puttede resten af pomfritten i munden "Husk lige at sende mig en ugle når du ved hvordan det er gået." hun skruede låget af den flaske sodavand der var fulgt med maden og fortsatte "Tror du man kan sende ugler fra Kina?"

[Elias Oliver Wood]

To uger... Det var ikke længe i det store billede, men nu havde Elias mærket hvordan det føltes at kysse Jemima. Det virkede ikke ligefrem fristende at være foruden. Han spiste lidt mere af den friturestegte fisk, og et par pomfritter mens de talte. Han havde dog absolut ingen ide om ugle-spørgsmålet.

"Ingen anelse," svarede han med et blødt smil. "I så fald er de nok længe undervejs. Men selvfølgelig vil jeg skrive til dig om Puddlemere og måske også om andet end... Quidditch." Selvironien var smurt over ordene.

[Jemima Burke]

Jemima lurede lidt på hans udtryk da hun svarede på hvor længe hun ville være på ferie og havde en varm fornemmelse i maven over tanken om, hvad der måske havde ligget bag spørgsmålet "Jeg har aldrig prøvet at sende en ugle udenfor Storbritannien, så jeg ved ikke hvordan man sender post til andre lande." hun smilede skævt og puffede til hans fod med den af sine egne, der stadig hang udenfor bænken "Jeg kan godt lide når du snakker om quidditch." hun fortsatte med at gøre indhug på sine pomfritter og så ned i dem "Der er ikke rigtigt nogen derhjemme der gider snakke om det. Det må være derfor jeg har dig og Ailis C. Finnigan."

[Elias Oliver Wood]

Sommetider syntes vennerne at det var pisseirriterende at Elias ikke havde kunne snakke om meget andet. Eller at han altid faldt tilbage på dét emne, når andet løb tør. Måske var det derfor de nærmeste venner faktisk også var interesserede i sportsgrenen. Varmen steg nu godt op i ansigtet, der allerede virkede lidt hed efter timevis i eftermiddagssol.

"Jamen, jeg er glad for at kunne være behjælpelig," Fik han sagt, da han fik tygget endnu en klump fisk og pomfrit. Blikket gled endnu en gang over Jemimas kønne ansigt. Efter lidt tid, sukkede han. "Damn. Jeg vil ærligt ikke have at du tager hjem." Tandrækken blottede sig ganske blidt.

[Jemima Burke]

Endnu en gang blev tænder synlige i et grin "Jamen det er rart at have nogen at snakke med om det som rent faktisk ved hvad man snakker om.. og synes det er spændende." forsvarede hun sig, uden at der reelt var noget at skulle forsvare. Quidditch var også pludselig meget lidt vigtigt da han fortsatte og et fåret smil trak hendes mundvige opad "Nej..?" begyndte hun, halvt spørgende og skubbede lidt rundt med sine resterende pomfritter, pludselig en smule genert "Det har jeg heller ikke rigtigt." indrømmede hun og så op med et skævt smil, mens hun en smule selvbevidst strøg en krølle om bag det ene øre "Men vi skal først afsted om ti dage.. vi kan godt nå at ses igen inden.. håber jeg."

[Elias Oliver Wood]

Da Jemima foreslog muligheden for at de godt kunne presse en aftale ind inden afrejsen, dukkede smilehullerne frem igen. Uden helt at kunne forholde sig til den varme i summen i brystet, tyggede og slugte han endnu en godt saltet pomfrit. Hun håbede på det... Elias hang fast i dé ord, mens blikket flakkede mellem hendes øjne.

"Det kan jeg ikke sige nej til," sagde han, trods det nok fremgik af hans ansigtsudtryk. "Medmindre du altså udsætter mig for endnu et kapløb. Jeg kan ikke holde ud at tabe mere." Han grinede.

[Jemima Burke]

Jemima havde svært ved ikke at smile når Elias gjorde på den der måde, som fik hans smilehuller til at træde frem. Hvordan nogen kunne det vidste hun ikke rigtigt, men det kunne de måske heller ikke. Hun prøvede heller ikke rigtigt på ikke at smile. Det var uanset nemt sammen med ham og hun slap en kort latter "Jeg lover jeg ikke udsætter din stolthed for flere slag.. den her sommer." blikket spillede drillende og snuppede den sidste bid fisk fra sin egen bakke.

[Elias Oliver Wood]

Elias ønskede ikke at tænke på de venner der skulle smutte tilbage til skolen efter sommeren. Men han forsøgte ikke at overtænke tingene, og derfor var han faktisk temmelig tilfreds med at han havde fortalt Jemima om de blafrende fornemmelser, selvom de var på det tidlige stadie. Det var bare ikke det værd at vente, hvis de kunne udforske det nu. Et underholdt fnys forlod ham.

"Så må vi finde på noget andet at lave," Konkluderede han med et nik. "Noget der måske ikke er så konkurrencepræget, selvom det bliver et svært afbræk." De havde trods alt ofte beskæftiget sig med Quidditch.

[Jemima Burke]

Jemima rakte ud efter sin sodavand igen og lagde hovedet lidt på sned mens hun drak "Så vi skal ikke spise om kap i chokoladefrøer, tjek." konkluderede hun med et drillende blik "Har du noget i tankerne?" spurgte hun nysgerrigt og tog en slurk mere uden at slippe ham med blikket.

[Elias Oliver Wood]

Elias havde på én og samme tid alt for meget, og alt for lidt i tankerne. Alt for meget fordi han virkelig ønskede at mærke Jemimas læber mod sine igen, og gerne ville udnytte den sparsomme tid de havde sammen til at få lavet noget underholdende sammen - og for lidt, fordi han lidt tabte tankestrømmen hver gang hendes blik kolliderede med hans.

"Nu har du set mit lokalområde, så måske kan jeg få et indblik i dit?" Foreslog han.

[Jemima Burke]

Jemima blev siddende med hovedet lidt med hovedet på skrå og en pomfrit mellem fingre "Det vil jeg gerne." svarede hun efter et øjebliks overvejelse, måske en smule tøvende, men ikke på grund af ham "Hvis mine forældre er okay med det altså." ikke fordi hun aldrig havde haft venner på besøg, men aldrig en ven der var en dreng.. og måske kunne blive lidt mere end en ven "Jeg spørger når jeg kommer hjem." lovede hun med et lille smil.

[Elias Oliver Wood]

Elias forsøgte at læse Jemimas træk, og derfor gled hovedet da også lidt på sned. Det måtte være et stort pres at komme fra en fuldblodsslægt som Burke-familien. Derfor ville han heller ikke mase sig på.

"Hvis ikke de siger ja, så finder vi bare på noget andet," Lød det så fra ham med en forståelse i blikket, trods han ikke havde de samme regelsæt og normer derhjemme som hende. "Det kan bare være rart at se dig før du tager afsted."