Saltvand og sukker

[Elias Oliver Wood]

Øjnene flyttede sig fra det svagt bevægende saltvand ved badebroen og mod Jemimas ansigt ved forslaget. Han synes det lød rimelig dumdristigt at prøve sig frem, men alligevel var det godt nok appellerende. Han måtte i hvert fald virkelig koncentrere sig om ikke bare at springe ud i det med begge ben, uden lige at vende det en gang.

"Og hvad hvis jeg ikke finder ud af at jeg ikke vil?" spurgte han så med et undskyldende smil. "Jeg vil virkelig ikke gøre det akavet, Jem. Det skal ikke ødelægge vores venskab. Jeg kan godt... altså... tage afvisningen."

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene og et øjeblik krusede læberne sig i noget der kunne være et skævt smil "Det ved jeg ikke.." hendes bryn krøb sammen igen og hun var tavs lidt før hun igen sagde noget "Som jeg ser det lige nu, så kommer vi til altid at vende tilbage til "Hvad nu hvis?".. hvis vi ikke finder ud af om det bare er en fling." hun lagde hovedet lidt på sned "Det kan ikke rigtigt blive mere akavet end det allerede har været i år.. kan det?"

[Elias Oliver Wood]

Elias var ret imponeret over hvordan Jemima tacklede det hele. Det var langt mere yndefuldt, end hvad end han havde haft gang i tidligere, og desuden... Det hun foreslog lød bare... Desuden havde hun ret. Det kunne ikke blive mere skævt og mærkeligt end det havde gennem det sidste skoleår.

"Så. Jeg må gerne kysse dig?" spurgte han for at være helt sikker. "Nu, altså."

[Jemima Burke]

Måske var Jemima egentlig også lidt overrasket over sig selv, for hun følte sig ret rolig, mens hun sad der og ræsonnerede hvorfor det var okay at kysse en af sine bedste venner. Hun ændrede dog ikke mening da han stillede spørgsmålet ret direkte. Hun var ret sikker på hun ikke var lun på ham længere, men det forhindrede hende ikke i at overveje. Og nu havde hun muligheden for at finde ud af det.

Så hun tog en dyb indånding og slap sine knæ for at skubbede sig lidt rundt så hun sad med front til ham "Mhmm." bekræftede hun sammen med et bestemt nik og krydsede benene så hun sad i skrædderstilling. Hendes blik flakkede ganske lidt og maven summede spændt.

[Elias Oliver Wood]

Det tog vejret fra ham, da hun bekræftede. For han havde tænkt på det hele dagen: Damn... i nogle uger faktisk. Den forhenværende anfører følte sig pludselig temmelig nervøs, men fulgte Jemimas eksempel og satte sig mere rettet mod hende. Smilehullerne kom svagt til syne omkring kinderne.

Der gik ikke længe før en hånd forsigtigt havde lagt sig mod hendes kind. Et par fingerspidser blev halvt dækket af de fugtige, solvarme krøller. Så lænede han sig nærmere, og med pulsen i halsen, plantede han et blødt og dvælende kys mod de salte læber. 

[Jemima Burke]

Der var et eller andet ved Elias udtryk, der var lige ved at få hende til at grine. Det var ikke så tit hun overraskede nogen og der lå stadig et lille smil på hendes læber, da Elias's hånd lagde sig mod hendes kind. Hun blinkede et par gange og nåede at tænke omtrent tusind forskellige tanker mens afstanden mellem deres ansigter blev mindre og mindre, indtil hun lukkede øjnene ved følelsen af bløde læber der ramte hendes egne.

Helt naturligt hoppede maven lidt, bare fordi det var rart, men på samme tid komplet anderledes end hvad hun ellers havde prøvet. Hun lænede sig lidt ind mod ham, ret selvsikker når det kom til lige at kysse, men nu havde hun også haft sin egen tutor i flere måneder "Du stikker.." mumlede hun ind mod hans læber, uden at trække sig væk, men med et sitrende smil.

[Elias Oliver Wood]

Elias glemte fuldstændig at det her var en eksperimenterende måske-kur mod følelser. Læberne trykkede sig blødt mod Jemimas og han var rimelig sikker på at kuren, i så fald, kunne løbe direkte ud i havvandet. For sommerfugle flaksede bag den nøgne brystkasse, og han var fristet til at trække hende tættere.

Ordene kildede ham mod læberne, der nu var millimeter fra hendes. "Undskyld," mumlede han smilende tilbage. Øjnene var endnu lukket i og hånden havde ikke forladt den varme kind.

"Er det ubehageligt?"

[Jemima Burke]

Jemimas bryn krøb lidt sammen igen, mens hun løftede den ene hånd, lagde den let mod siden af hans hals og kyssede ham igen uden rigtigt at have trukket sig væk fra ham "Mh-hm.." hun rystede ganske let på hovedet sammen med den benægtende lyd og lod tommelfingeren stryge over de små skægstubbe langs hans kæbe "Bare.." hun vippede lidt med hovedet "..anderledes." Algernon McLaggen havde ingen skægstubbe endnu, ikke nogen hun havde lagt mærke til i hvert fald, men det hold hun taktfuldt for sig selv.

[Elias Oliver Wood]

Da hun kyssede ham igen, var det måske svar nok. Elias kunne affinde sig med at være anderledes, for så tænkte hun vel ikke på slangen fra trofærummet. Det var i hvert fald hans rationale, da læberne kortvarig fandt hendes igen med mere forsigtighed, så de små stubbe ikke ville genere for meget.

Det var modvilligt, at han endelig trak sig lidt tilbage, men det var en 'prøve'. En der havde efterladt ham rimelig varm, selvom solen måske også var en skyldner. "Jeg er ikke blevet mindre varm på dig, hvis det stadig er hvad vi prøver at finde ud af." Indrømmede han så.

[Jemima Burke]

Jemima havde kysset to drenge i sit liv. Begge indenfor det sidste halve år og hun kunne ikke helt lade være mentalt at sammenligne dem, uden dog at sige det højt. Det var anderledes med Elias. Ikke kun fordi han var begyndt at lægge an til skæg, men fordi.. fordi det var ham. Hun kendte ham rimelig godt og han kendte hende. Han betød noget i hendes liv og havde gjort det længe.

Hun så stadig overvejende ud da han trak sig lidt væk og så tavst afventende på ham. Indrømmelsen fik læberne til at krænge væk fra tænderne i et lydløst grin, men plantede også lidt farve i hendes kinder. Måske var hun ikke komplet upåvirket selv og uanset var det lidt mere end almindeligt rart, at få den slags at vide "Måske du trænger til en tur mere i vandet så." drillede hun og skubbede en smule selvbevidst krøllerne om bag ørerne.

[Elias Oliver Wood]

Det var meget at bede om. Eller Elias havde ikke rigtigt bedt Jemima om noget tilbage, selvom hun nok kun havde givet ham mere smag for ideen. Skulle hun afvise ham ville det virkelig være svært, men hans hjerte ville ikke knuse i tusind stykker, nu hvor han endnu ikke var hovedkulds forelsket, men var på det tidlige stadie.

"Det er måske ikke den værste ide," Han blottede tandrækken i et forlegent grin og skulle næsten lige til at halse sig ned i vandet fra badebroen, da han vendte blikket mod hende igen.

"Du, Jem. Uanset, er du en af mine bedste venner. Det skal du bare vide."

[Jemima Burke]

Jemima sad stadig lidt overvejende og prøvede at finde ud af hvordan hun havde det med det hele. Det var måske meget forlangt at tænke man kunne finde ud af det lige på et par minutter og hun skubbede det lidt fra sig, mens hun vrikkede ud at sidde på kanten af broen ved siden af ham, klar til selv at hoppe i vandet igen "Ja?" hun vendte hovedet mod ham igen og så et øjeblik lidt paf ud over hans konstatering. Hun blinkede et par gange hurtigt efter hinanden før et bredt smil skilte hendes læber "Ditto.. " svarede hun og skubbede blødt til ham med skulderen før hun skubbede fra og med en kort hujen, havnede i det kølige vand igen.

[Elias Oliver Wood]

Elias var fortrøstningsfuld. Et smil sad da også om hans læber, da han havnede i vandet ved siden af veninden han, for øjeblikke siden, havde presset varme læber imod. Koldt saltvand opløste den forlegne, sårbare stemning, men han var nu mere end tilfreds med at have stukket hende dén forsikring.

Han dykkede da også lige lidt under vandet, så de varme kinder kunne falde i temperatur. De svømmede da også i noget tid, før Elias halsede sig tilbage på broen igen, og med et udmattet suk kom ned at ligge. Solen stod lavere på himlen, men han lagde alligevel en doven arm over øjnene for at skærme sig.

[Jemima Burke]

Vandet var stadig rart og hun fik lidt mere tid til at tænke indtil det alligevel begyndte at blive for køligt og hun fulgte med tilbage på broen lige i Elias kølvand. Hun vred det værste vand ud af sit hår og modstod fristelsen til at gøre det ned over ELias, der havde lagt sig godt til rette på bænken igen.

Hun trak sin t-shirt over hovedet, men lod shortsene ligge da hun satte sig ned og så ud over vandet "Tror du vi ville kunne finde ud af det?"

[Elias Oliver Wood]

Den varme arm blev fjernet lidt fra de lukkede øjne, så han bedre kunne se op mod Jemima. Selvom han endnu måtte misse lidt med øjnene på grund af solen og alt det havvand som den reflekterede sig i. "Hm?"

Han smilede. "Jeg synes vi var gode til det." Han snakkede tydeligvis om kysseriet. Det var lidt svært at glemme hvor blødt og varmt det havde føltes.