Saltvand og sukker

[Elias Oliver Wood]

Fødderne gyngede fra badebroen. Mågerne larmede lidt omkring biksen der serverede fish and chips, og nogle unger og teenagere var da også hoppet i vandet for at plaske rundt, nu hvor solen bagede over den charmerende havneby. "Smager den godt?" spurgte Elias, krøltoppen ved sin side, som han netop havde købt en is til.

"Portrees bedste." Solen havde efterhånden fået lidt fregner til at sprede sig over næseryggen, men det var endelig sommerferie. Og Jemima fik ham til at glemme hvilken dag det var, selvom hun samtidig gjorde det svært for ham at glemme de drømme der havde manifesteret sig til dagsfantasier over de seneste par uger.

Jemima Burke - 3 juni
Portree, Isle of Skye

[Jemima Burke]

Jemima nød varmen, selvom den havde tvunget hende til at lade de store trøjer blive hjemme. Dem, og skoleuniformen, var i stedet skiftet ud med et par shorts og en, stadig, alt for stor t-shirt, der blafrede let i brisen sammen med hendes krøller "Uh-hu." bekræftede hun med et skævt smil, mens hun meget koncentreret forsøgte at fange en mini-flod af smeltet is, der var på vej ned over vaflen og hendes fingre "Perfekt til en dag som i dag." hun sad med bare fødder dinglende over vandet ligesom han og drejede hovedet imod ham med et grin "Hvordan klarer du ikke at tage ti kg på i sommerferien med den fristelse lige i baghaven?" spurgte hun drillende med et nik tilbage mod boden.

[Elias Oliver Wood]

Blikket flakkede kortvarig mod isen der forlod Jemimas vaffel. Han fangede sig selv i det, og mødte hendes øjne med et smil. En del af ham følte sig en anelse skyldig over tankerne der svirrede i baghovedet, nu hvor han tilbragte eftermiddagen med hende. Han havde nok forventet at det ville forsvinde når de hang ud som venner, men noget var gået op for ham allerede et par dage efter hændelsen ved trofærummet, da han havde drømt at det var ham, og ikke Algernon McLaggen , der kyssede Jemima inde i mørket.

"Jeg kan nå det endnu," Grinede han. Smilehullerne sad stadig i kinderne, da latteren svandt lidt. Han spiste lidt mere af sin is, så noget af vaniljen afmærkede overlæben. "Sommerferien er først lige begyndt."

[Jemima Burke]

Jemima fnøs muntert og hævede brynene lidt, mens tungen igen fangede en stribe is der forsøgte at undslippe "Det er lidt tidligt at få en far-mave, er det ikke?" drillede hun og vendte blikket ud over vandet "På den anden side kan du bare hoppe i vandet og arbejde det af igen. Det må være lidt et win-win." hendes blik fandt ham igen "Her er i hvert fald dejligt." hun havde aldrig været på Skye før, men havde allerede lovet sig selv, det ikke blev sidste gang.

[Algernon McLaggen]

[Elias Oliver Wood]

Solen var varm og vandet så behageligt ud under de dinglende fødder. Elias havde fjernet sine sko og stillet dem ved sin side, så bare tæer svævede over saltvandet. "Du vil måske ikke med mig, når vi har spist isen færdig?" spurgte han med et blik der svagt hintede af udfordring. "I vandet, altså?"

Damn, hun så køn ud i solen. Han vidste godt at det var en dum idé at tænke som han gjorde om Jemima, men han vidste ikke hvorfor hormonerne var blevet så prominente gennem det sidste år.

[Jemima Burke]

Jemima fnøs muntert igen og slikkede lidt is af en finger "Som om.. du har lovet mig en dukkert, så jeg skal i om det så kun er fem grader. Desuden ville det være ret spildt arbejde at have taget badetøj på hjemmefra så." pointerede hun med et skævt smil og fangede en bid is med læberne, uden at opdage hun også fik noget på næsen.

[Elias Oliver Wood]

Den hede drøm blev kun opvarmet ekstra i hukommelsen, grundet den bagende sol. Og det faktum at Jemima slikkede fingeren fri fra is, og måske fik ham til at overveje om det var en god ide at hoppe i det kolde vand nu. Damn, han var uanstændig. Og det var virkelig kommet ud af det blå.

"Godt. Så kan du måske også vaske alt det grisseri af," Han prikkede hentydende på sin egen næse, mens smilet bølgede drilagtigt opad. "Tænk at nogen spiser mere kaotisk end mig."

[Jemima Burke]

Jemimas bryn trak sig uforstående sammen før hun så næsten blev skeløjet i forsøget på at se sin egen næse "Haha." brummede hun og gned is af næsen med en lille grimasse "Du er så sjov." fortsatte hun sarkastisk og tjattede ud efter ham med den frie hånd "Måske burde jeg bare vippe dig i med det samme. Det lyder som om du trænger til at køle af." drillede hun og rakte tunge, før hun fortsatte med sin is.

[Elias Oliver Wood]

Elias havde virkelig brug for at køle af, men han kunne nødigt hoppe i vandet med en halv vaffel tilbage, der smeltede i hænderne på ham. Hendes ord fremkaldte dog et muntert grin fra ham. "Jeg fortalte dig bare sandheden," Bemærkede han.

Han flyttede blikket ud over vandet, mens han spiste videre af sin is. Det var nemmere ikke at kigge på det kære rod hun efterlod. "Men vi skal i snart. Så spis hurtigt."

[Jemima Burke]

Jemimas brede smil blottede hendes tænder et øjeblik mens hun trak på skuldrene "Måske smager is bare bedre med hele hovedet." gav hun igen og lagde hovedet lidt på skrå, for bedre at kunne tage en bid af sin vaffel "Er du bange for vandet fordamper i varmen eller er tidevandet bare usædvanligt hurtigt på Skye?" spurgte hun spøgefuldt og generelt ret godt tilpas.

[Elias Oliver Wood]

Tandrækken blev blottet i et klædeligt, og nok ret kendetegnende smil. Det var længe siden Elias havde følt sig så afslappet, selvom det også var pænt forvirrende at opleve de her nye tanker og fornemmelser overfor Jemima. Men det var første gang han havde et mellemrum mellem pligterne. Han var færdig med skolen, og udtagelsen var nogle uger væk. Det måtte være sådan frihed smagte. Ellers var det bare vaniljen.

"Måske er jeg nervøs for at jeg smelter hurtigere end isen," Kom det fra ham med en afslappet munterhed i stemmen. "For er du gal..." Han lagde hovedet lidt tilbage og missede øjnene mod sollyset. "-det er varmt."

[Jemima Burke]

Jemima kom til at grine midt i en bid is over kommentaren "Men det er rart.. i sær når man ikke skal sidde indenfor og have undervisning. Eller være nede i krypten. Jeg kan godt være lidt misundelig på jeres tårne engang i mellem." indrømmede hun hentydende til hans, nu tidligere, kollegium og naboerne Gryffindor "Hvis du smelter er jeg sikker på der er nogen der har en spand jeg kan låne til at bære dig rundt i."

[Elias Oliver Wood]

Vaflen blev langsomt guflet ned, så Elias var nødsaget til bare at nikke lidt til Jemimas bemærkning, som han umuligt kunne svare på uden at se komplet ucharmerende ud med munden fuld. Derfor var det først da han havde sunket klumpen, at han fik ordene frem.

"Lad os bare nøjes med vandet som en løsning på dét problem, yea?" Smilet blev skævere. "Jeg venter kun på dig." Skulderen puffede mod hendes og han prikkede en enkelt gang til bunden af hendes vaffel, for at se om den måske kunne ramme næsen.

[Jemima Burke]

Jemima havde altid været en notorisk langsom is-spiser og da Elias var færdig med sin, havde hun stadig lidt under en halv vaffel tilbage "Hey!" udbrød hun med påtaget indignation da han puffede til både hende og vaflen, og plantede en ny klat is på hendes næse. "Jeg sidder helt uskyldigt her og prøver at nyde min is. Jeg kan ikke gøre for du sluger din som en niffler der blev sluppet løs i Gringotts."