Saltvand og sukker

[Elias Oliver Wood]

Det lød ikke så slemt endda, selvom Elias nu mere var et hundemenneske, og sikkert også havde en one-track mind når han var fokuseret, ligesom dem. For bedre at kunne møde Jemimas blik uden at skærme sig for meget mod solen, vendte han sig lidt på siden, og halsede overkroppen op ved at sætte en albue mod badebroens træ.

"Mon ikke du finder på noget?" spurgte han med en unægtelig summen i brystet over hendes nærvær i varmen. "Så længe du ikke kradser mig, hvis det en dag lykkes for mig at vinde."

[Jemima Burke]

Jemima blev liggende på ryggen og lukkede øjnene igen med en hånd liggende over panden og et underholdt fnys "Jeg har vist brugt rigeligt med kløer på dig i år." konstaterede hun tørt, selvom det mest havde været verbale kløer. Det talte vel også. Hun åbnede det ene øje for at se på ham igen, mens hun løftede hånden der lå mellem dem og imiterede kløer i luften "Rarw.."

[Elias Oliver Wood]

Elias var godt klar over at det var utilregnelige farevande han begav sig ud i, men han kunne ikke tæmme tankerne og ideerne der var plantet i hovedet på ham over de seneste uger. Sommerferien og afstanden fra Hogwarts havde kun intensiveret det hele. At være i nærheden af Jemima, fik fantasien til at blusse op.

Især nu hvor hun fjollede så kært og charmerende. "Du er nu ikke så farlig," Grinede han så og kæmpede virkelig mod lysten til at læne sig ned for at fange hendes læber. Bare for at se hvordan det føltes.

[Jemima Burke]

Jemima hævede begge bryn under hånden og satte sig op med et påtaget indigneret blik "Ikke så farlig? Hallo! Du trænger til en tur mere i havnen. Jeg er vildt farlig.." forsvarede hun sig og tjattede halvhjertet ud efter ham, mens det begyndte at trække i hendes mundvige. Det var ikke så svært at holde fast i den fornærmede mine "Bare spørg Cailean Morgaine .. eller rettere hans næse.

[Elias Oliver Wood]

Elias fnøs underholdt over Jemimas 'fornærmede' reaktion. Tandrækken blottede sig da også i et klædeligt smil, men heldigvis kunne han bare skyde skylden på solen, hvis hun bemærkede varmen i hans kinder. "Jeg er da ikke ligeså vattet som Morgaine," Bemærkede han, trods han ikke kendte meget til knægten.

"Lige i den her kamp, vinder jeg nok."

[Jemima Burke]

Jemima trak benene op mod sig og lagde armene omkring sine knæ mens hun stadig så ned på Elias ved siden af sig "Det siger jeg ikke at du ikke gør.." indrømmede hun, for hvis det kom til ren råstyrke, så var udfaldet givet lidt på forhånd "Men måske er jeg bare klog nok til ikke at havne i den situation." tænder blev igen synlige i et grin og blikket spillede skælmsk.

[Elias Oliver Wood]

"Siger du at en slange er klogere end en ørn?" spurgte Elias, der nu løftede sig lidt, så han sad lænet med begge hænder bag sig på badebroen. Han vidste naturligvis at det bare var stereotyperne, for ærligt følte han sig ikke altid lige snu. Især ikke omkring piger og deres signal. Eller sine egne fornemmelser og impulser.

"Du vinder altså ikke enhver kamp, Jem."

[Jemima Burke]

Jemima rystede på hovedet krummede sig sammen til hun kunne lade hagen hvile mod armene hun stadig havde omkring knæene "Næh.. hvis du vil have min ærlige mening, så synes jeg måske de der opdelinger er lidt forældede." en lille rynke krøb ind mellem hendes bryn da han fortsatte og hun rettede blikket ud over vandet med en skuldertrækning "Det ved jeg godt.. " hun skar en lille grimasse og lidt af den lette stemning tumlede væk på sommerbrisen "Det gør jeg ikke så tit."

[Elias Oliver Wood]

Elias fornemmede skiftet i Jemimas tone og derfor smækkede han snart en arm om hendes skuldre. Det var noget han vel gjorde tit med vennerne, men selvom han gjorde det i god ånd, mærkede han snart efter dén der tumlen i maven igen.

"Hvem var det lige der tævede mig i Quidditchturneringen? Og hvem kom først til badebroen?" Forsøgte han opmuntrende. "Hvem ved. Måske bliver dit syvende skoleår det bedste til dato."

[Jemima Burke]

Jemima løftede ikke hovedet, men lænede sig hel naturligt ind mod ham, da han lagde en arm omkring hendes skuldre "Nu vandt jeg ikke lige nogen pokal alene.." påpegede hun, men smilet truede igen i hendes mundvige mens hun løftede hovedet lidt og lagde det mod hans skulder med et lille suk "Året hvor jeg overtager verdensherredømmet.. lyder det ikke lovende?"

[Elias Oliver Wood]

Tyngden af hendes hoved mod skulderen, og fornemmelsen af de våde krøller mod kravebenet, fik kun sommerfuglene til at flakse endnu mere. Han anede ikke om han var en dårlig ven for at føle sådan her... Især fordi det var startet med en ret... hed drøm.

"Det lyder fortræffeligt," Drillede han lidt med. Tomlen strøg over hendes nøgne skulder, og armen lagde sig kun tættere om hende. "Så sørg lige for at jeg får de bedste sponsorer nogensinde."

[Jemima Burke]

Jemima kom til at grine et øjeblik, men blev siddende lænet ind til ham. Det føltes rart.. og trygt "Du kan få dit eget hold.. frit valg på alle hylder. Eller hele ligaen måske, selvom så bliver jeg nok upopulær med Ailis hvis jeg giver dig det hele. Så ender vi bare med en ny troldmandskrig."

[Elias Oliver Wood]

"Ailis må affinde sig med det. Først til mølle og alt det der," Bemærkede Elias med et grin. Ailis C. Finnigan ville nok tilgive ham for at få foden først ind døren, den dag Jemima overtog verdensherredømmet.

"Hvad ville du så ønske for dig selv med al den magt?" spurgte han, oprigtigt nysgerrig.

[Jemima Burke]

Jemimas bryn trak sig sammen over spørgsmålet "Hvad jeg ville ønske.." hun blev tavs og var det ret længe mens hun overvejede "Det ved jeg ikke.." begyndte hun, selvom noget stod ganske klart. Hun var bare ikke sikker på hun havde lyst til at sige det højt "At min oldemor ville lade os bestemme selv." svarede hun i stedet, selvom det ikke var det hun havde tænkt på "Det ville være en god start.. og så et nyt navn, så jeg kunne få lov at spille for Holyhead."

[Elias Oliver Wood]

Elias ville egentlig ikke bringe stemningen ned igen, men han satte pris på hvad Jemima var tryg nok til at fortælle ham. Derfor lyttede han og tog det ind. Sommetider var det nemt at glemme at han var privilegeret ved ikke at være fra fuldblodsslægt. For nok havde hans far visse ambitioner, men Elias var heldig at dele hans passion. Omkring ægteskaber og kønsroller, havde han aldrig mærket et pres.

"Hvis jeg kunne gøre noget... Altså, det er virkelig surt at verden skal se sådan ud for dig," Lød det fra ham. "Men selv uden Harpierne, skal du nok få en chance i ligaen, hvis det er hvad du vil. Jeg kan hjælpe dig."