Saltvand og sukker

[Jemima Burke]

Jemima fnøs underholdt og skævede ned til ham "Ja, okay.. det var vi, men ikke bare det." hun så sigende ned på ham "..men sådan.. det som følger med det også.. hvis man altså vil det." hun så ud over vandet igen og lagde sig så ned ved siden af ham, knæene stadig bøjet, og sukkede tungt "Jeg mener bare.. sommer er hvad det er, men hvad så når jeg skal tilbage til skolen og du skal ud at være det nye, strålende håb for quidditch?"

[Elias Oliver Wood]

Elias hævede overkroppen lidt op, ved at støtte med begge albuer. Det var begyndt at blive mere køligt, og han vidste der ikke ville gå længe før han måske burde købe Jemima dén omgang fish'n'chips og følge hende mod susenetværket derhjemme. Derfor var det vigtigt at snakke om det hele nu.

"Du har selv sagt at min timing er dårlig," Bemærkede han og sendte hende et roligt smil. Han ville gerne invitere hende rigtigt ud. Hvordan end man altså gjorde det, nu hvor han aldrig havde datet en pige rigtigt. Det lød dog ikke som om Jemima var helt afvisende, selvom det var tidligt at sige.

"Jeg tror på at vi ville kunne finde ud af det," De var gode venner, trods alt. "Måske kunne vi... ses lidt mere over sommeren og finde ud af det før du skal væk? Se om det er afstanden værd."

[Jemima Burke]

En lille, halvt opgivende, halvt underholdt lyd forlod hende, mens blikket fulgte en måge der skræppende sejlede hen over havnen med den blå himmel som baggrund "Den er ikke bare dårlig.. den stinker." konstaterede hun tørt, men med en insisterende kriblen i mellemgulvet da hun drejede hovedet og så på ham "Det lyder som en god plan.. at ses igen snart." medgav hun og tilføjede "Og så se hvad mavefornemmelsen siger når vi ses igen." hun fangede underlæben med fortænderne og tyggede tænksomt lidt i den af dårlig vane før hun fik det frem der blev ved at tumle i hovedet på hende "Jeg ville ikke have så meget imod at give det der kys en chance mere."

[Elias Oliver Wood]

Over læberne gled et blødt grin over kritik af hans timingen. Okay, den havde ikke været genial det seneste år. Så meget var dog sket, og han håbede på at han måske havde lært lidt af det. Udtrykket i øjnene ændrede sig, da hun godkendte hans plan. Smilehullerne kom da også til syne, før selve smilet manifesterede sig.

Han vidste at det var uendelig dumt at håbe på for meget, men da hun nævnte chancen for at kysse igen, var det lidt umuligt at være fornuftig. "Nej, det lyder nu også ret fristende," Han rettede sig lidt mere op, og denne gang lagde hånden sig igen mod Jems kind, for at glide lidt ind under håret og mod nakken, før han mindskede den sidste afstand mellem dem.

[Jemima Burke]

Jemima havde sat sig op igen efter sin sidste kommentar og det var helt umuligt ikke at gengælde hans smil "Ja, ikke?" hendes blik flakkede let da hans hånd igen fandt vej til hendes kind og lige før deres læber mødtes igen, nåede hun at konkludere, at han også havde større hænder end Algernon.

Den anden Slange var dog rimelig langt væk fra hendes tanker da hun i stedet lænede sig en smule insisterende ind i kysset. Enten var det bare ret fantastisk at kysse generelt, eller også havde hun bare været heldig med de to hun havde fået lov at kysse med. En lille, tilfreds lyd forlod hende, mens den ene hånd langsomt gled op over hans ene arm.

[Elias Oliver Wood]

Gid han kunne læse hendes tanker. Eller mærke om hun også havde den samme summen under huden, når de kyssede hinanden, som han havde. Elias forventede det ikke, men han vidste også at det var på rette plads at være tålmodig. Læberne blev trykket mod hendes, og fingerspidserne trak sig ind under hendes hår.

Et dæmpet, næsten uhørligt suk forlod ham, trods det blev kvalt yderligere mod hendes mund. Da hendes hånd vandrede over hans arm, mærkede han elektriciteten under berøringen. Og så gjorde han kysset den smule dybere.

[Jemima Burke]

Skulle hun være komplet ærlig, havde Jemima hat idé om, hvad hun rent faktisk havde gang i. Hun havde fået at vide hun skulle tænke noget mindre og ikke tage ting så nært, så måske var det hvad hun prøvede på. Et sted i baghovedet, lå også stadig den kuldsejlede forelskelse i vennen hun havde holdt fast i så længe.

Det var svært ikke at lade sig rive med og hun ved ikke tilbage da kysset blev dybere, men fulgte ret naturligt med, lænede sig lidt frem og lod hånden fortsætte op til hans skulder, mens hun skilte læberne lidt og lod tungespidsen møde hans.

[Elias Oliver Wood]

Den flaksende bevægelse summede i brystkassen. Nok havde Elias haft visse følelser før, men han følte sig ikke skråsikker og ude af stand til at læse signaler, sammen med Jemima. Måske var det fordi de rent faktisk var venner. Hånden der ikke bevægede sig ind i hendes krøller, støttede mod badebroen, og assisterede da han rykkede sig tættere.

Hun smagte af saltvand, men det gjorde ham ikke spor. Da tungespidserne blødt mødte hinanden, mærkede han heden i kinderne, og hans åndedræt var tungt og sigende, da kysset blev brudt. "Wauw." mumlede han fjoget.

[Jemima Burke]

Jemimas hånd endte mod hans hals igen. Hvor hun kunne mærke musklerne lige under huden og hans puls der bankede ligeså hurtigt som hendes egen. Nogle sekunder glemte hun hvor de sad og at der rent faktisk var andre mennesker i verden, men det vendte tilbage, da hun blinkede øjnene op og tog en dyb indånding, stadig med følelsen af hans læber mod sine.

“Wauw?” Gentog hun spørgende, uden at have taget hånden væk fra hans hals “Wauw hvad?” Et insisterende smil sitrede på hendes læber, mens blikket flakkede fra hans øjne, til hans mund og tilbage igen.

[Elias Oliver Wood]

Ansigtet var stadig ganske tæt på hendes, og fingrende forsvandt ikke fra deres position bag Jemimas lokker. Tværtimod havde han fanget sig selv i at lege lige så stille og diskret, uden han havde skænket det en tanke.

"Du kysser bare godt," Han tænkte ikke lige over med hvem hun kunne have lært at kysse sådan. Det var simpelthen nemt at ignorere, når munden stadig var så tæt på hendes. "Sådan... virkelig godt."

[Jemima Burke]

Jemima pressede den ene kind lidt ned mod sin skulder fordi hans fingre fik håret til at kilde mod hendes nakke. Komplimenten fik det til at trække insisterende i hendes mundvige indtil hun opgav at holde det tilbage og læberne skiltes i et bredt smil der fik hendes øjne til at spille "Tak.. tror jeg.." kinderne føltes betydeligt varmere, men hun havde en god følelse i maven, der langsomt spredte sig ud i resten af kroppen.

[Elias Oliver Wood]

Elias rystede ganske blødt på hovedet, da hun takkede ham. Det var vel bare en konstatering - ikke noget at takke for. Tværtimod havde hendes kys efterladt ham så varm i kinderne, at det nærmere var ham der måtte skænke et tak. Den ene mundvige hævede sig lidt længere op end den anden.

"Skyldte jeg dig egentlig ikke noget mad?" spurgte han så endelig, da hånden langsomt trak sig ud af hendes hår. Det var ved at blive sent, og han kunne vel ikke forvente at hendes familie ville lade hende blive hele aftenen. Selvom ideen var så merlins fristende.

[Jemima Burke]

Jemimas læber skiltes i et bredt smil der fik hendes øjne til at spille "Jo.. det tror jeg." bekræftede hun og gøs let da han trak fingrene ud af hendes hår.

Blikket flakkede kort mellem hans øjne før hun slap et lille suk og trak sig lidt væk, uden helt at have lyst til det. Smilet ville ikke helt forsvinde, men blev ved at sitre mens hun rejste sig og tog sine shorts for at få dem på igen. Et øjeblik balancerende på ét ben fik hun dem trukket op og lukket. Uden at sige noget, men uden helt at kunne lade være at skæve til ham hvert andet sekund.

[Elias Oliver Wood]

Det var ret modvilligt at Elias samlede tshirten op fra badebroen, og kom på benene. Han fangede flygtigt Jemimas blik, da han havde skævet mod hende da hun selv kom op at stå. Et smil strøg om læberne, før han hev tshirten over hovedet, og efterlod håret gevaldig rodet i processen.

"Kom," sagde han efter han havde bakset skoene på, før de fulgtes mod boden og bestilte to omgange fish'n'chips. Mågerne skreg lidt foroven da de endelig fik det serveret. "Vi kan sidde her," Bemærkede han og dumpede ned på nærmeste bænk.

[Jemima Burke]

Jemima samlede sine sandaler op, men tog dem ikke på. I stedet dinglede de fra hendes hånd, mens hun fulgte med ham tilbage til boden. Det lettere fårede smil blev ved at ligge på hendes læber ligesom hun stadig tog sig i at skæve op til ham mens de gik. En del af hende havde lyst til at snige en hånd ind i hans, men hun tog sig i det og endte påfaldende tavs, mens han bestilte mad.

Med en varm bakke mad i hænderne, nikkede hun og dumpede ned på bænken, der var høj nok til, at hun kun lige kunne nå jorden med tåspidserne når hun sad helt inde på den. Blikket søgte ham igen, missende let mod eftermiddagssolen før hun satte bakken fra sig på bænken og impulsivt rakte op for at vende en tot af hans hår, der strittede i komplet modsatte retning af resten "Du ligner en der har fløjet i modvind." drillede hun.