Brudgommen og forloveren

[Hamish Buchanan]

De kæmpede tydeligvis begge med selvkontrollen og Hamish slap en værdsættende lyd ind mod hendes læber over fornemmelsen af fingre i sit hår. Han havde ingen anelse om, hvor længe der gik, kun at han var stakåndet, da han endelig talte ind mod hendes læber, med antydningen af et drenget smil på sine egne.

"Jeg begynder at tænke, at det her var et risikabelt valg."

[Alissa Avery]

Alissa slap en munter lyd og var tydeligvis ikke undskyldende over retningen, det hele havde taget fra blot at være en hyggelig middag hjemme hos hans forlover. Men hun var stadig en lille smule beruset af vin og mest af alt hans nærvær.

"Ikke, før jeg sniger mig ind på dit værelse senere," hviskede hun kælent og lukkede tænderne blødt om hans underlæbe.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en hørlig indånding over hendes behandling af hans underlæbe, men endnu mere, hvad der lå i ordene. Det var noget af et løfte, men en lille del af ham så også noget tilfredsstillende i at vente med at sove med hende igen, til det var deres bryllupsnat. Selvpinende, måske, men tilfredsstillende.

"Så bør jeg jo i dén grad tage hjem i stedet for at blive..."

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke tænkt sig at sove inde hos ham, men havde til gengæld en ustyrlig trang til at være helt alene med ham. Måske snige en hånd ind under den t-shirt, han sov i. Der var en tradition i at være adskilt op til bryllupsnatten, som hun havde tænkt sig at overholde.

Og det fik da også kun hjertet til at slå lidt hårdere ved tanken om endelig at kunne sove med ham igen. Blandt andet...

"Tror du virkelig, jeg har tænkt mig at slippe dig nu?" spurgte hun kækt, ikke uden en subtil hæshed i stemmen.

[Hamish Buchanan]

Hamish hørte det i hendes stemme. Han kendte efterhånden lyden af begæret og han delte det selv. En dyb, maskulin lyd undslap ham og hans hænder strøg lidt op mod hendes sider.

"Det har jeg umådeligt svært ved at forestille mig," indrømmede han, som fingrene krummede sig lidt sammen.

[Alissa Avery]

Hænderne var store og varme, næsten brændende gennem kjolens tynde stof og Alissa var ikke for god til at trykke sig æggende ind mod ham. Hun kyssede ham igen og måtte tage en indånding, da hun trak sig fra hans læber. Selvom det ikke havde været lige så langt, havde det bestemt ikke manglet intensitet.

"Du lyder så utilfreds," drillede hun kærligt, ikke ligefrem selv beklagende.

[Hamish Buchanan]

Hamish lød måske som fornuftens stemme, men han var det tydeligvis ikke. Han smilede da også drenget, endnu engang lige ud for hendes læber og nu sneg hans egen hånd sig ned og gav hendes bagdel et lille, irettesættende klem.

"Så kender du mig tydeligvis ikke godt nok alligevel."

[Alissa Avery]

Hamish lød ingenlunde utilfreds i Alissas ører og hun grinede blot af hans ord. Nød alt fra hans hånd om hendes bagdel til opmærksomheden i hans blik.

"Tydeligvis," ekkoede hun uden for alvor at lyde bekymret. Selvom benene efterhånden var begyndt at skælve beklagende under den udstrakte stilling, hvilende på de yderste af foden for lidt ekstra længe, kunne hun ikke få sig selv til at glide ud af rækkevidde igen. I hvert fald ikke før hun havde fået mulighed for at kræve hans læber i et sultent kys.

[Hamish Buchanan]

Hamish var også bøjet lidt akavet for at nå helt ned til Alissa, men han havde ikke meget imod det. Selvom hans muskler i forvejen gjorde temmelig ondt efter at være blevet banket af Kayfer Sinistra-Jones få dage forinden. I hvert fald havde han ignoreret det indtil nu, men til sidst var det anstrengelsen, som fik ham til at bryde lidt væk og rette sig op.

Han tog en indånding, men sagde ikke noget. Strøg blot hånden over hendes kind i et pludseligt anfald af ømhed.

[Alissa Avery]

Alissa havde i en pludselig indskydelse ladet fingrene vandre langs hans krave og dristet sig til at løsne bare den overste knap. De dvælede stadig over hans blottede hud, da hun plantede hælen i gulvet igen og snart faldt blikket til dem.

Brynene trak sig sammen over et forundret blik, som hun så den mørke kulør. Som dem, hun engang havde lavet lige syd for Ailis' kraveben og nydt visheden om, at kun hun vidste, at de var der. Nu fik de hendes mave til at trække sig sammen, selvom hun havde forvist rygtet fra sin bevidsthed.

"Hvad er det?"

[Hamish Buchanan]

Hamish så lidt overrasket ned på hende, før det blev erstattet af undren og han så uforstående ned på hende, selvom smilet ikke var forsvundet helt fra hans læber.

"Hvad?"

[Alissa Avery]

Men sammentrukne bryn hævede Alissa den anden hånd til hans skjorte og fik også åbnet de næste to knapper, så et lille, blåt mærke kom til syne. Fingerspidsen gled lidt over det, før hun spontant borede fingeren ind i det.

"Det her. Du har et mærke."

[Hamish Buchanan]

Hamish så fortsat undrende på Alissa, før en brat smerte meldte sig og han trak vejret ind mellem tænderne i en hvæsen. Instinktivt trak han sig væk og løftede en hånd til det sted, hun havde trykket. I et sekund så han helt chokeret på hende, før det dæmrede for ham, hvad det var hun mente.

Et fornærmet fnys undslap ham og i stedet for at svare, trak han sin tryllestav. Han brugte den dog kun til at låse døren, før han lagde den fra sig på et bord og uden videre gav sig til at knappe sin skjorte op. Afslørede en overkrop, der generelt var helt blåsort af mærker.

[Alissa Avery]

Alissa forventede ikke for alvor, at der var nogen, der havde lavet det mærke. Der var generelt slet ingen grund til at frygte, at Hamish var hende utro. Men det betød ikke, at hun ignorerede, hvad der mest af alt lignede beviser.

Hans reaktion fik hende til at hæve brynene, men da tryllestaven pludselig blev trukket og låsen klikkede, veg hun alligevel helt instinktivt tilbage. Ikke, at hun troede, Hamish nogensinde ville gøre hende noget, men fordi det i et kort øjeblik havde været en helt anden forlovet, hun havde set for sit blik.

Hun blinkede traumet væk og fulgte i stedet hans bevægelser, da han blottede sin overkrop for hende og synet fik hende til at rynke brynene igen.

"Hvad ved Morgana har du foretaget dig?" spurgte hun, stadig lidt åndeløs over låsens klikken.

[Hamish Buchanan]

Hamish anede ikke, at Alissa i et øjeblik var bange for ham. Hvis han havde haft en idé om det, var der helt klart noget helt andet de skulle have talt om, før de var gift lige om lidt. Men han var uvidende, for hans blik havde været mod døren. Skjorten blev åbnet, men han trak den ikke af. Lod hende blot se mærkerne, før han lukkede stoffet sammen igen. Tog en indånding og blev fint mindet om, at de ikke havde delt en hverdag endnu.

"Min uddannelse kræver ikke kun magisk træning," konstaterede han, kun med en anelse lidende stolthed. Han tog det dog med stoisk ro. "I hvert fald ikke i følge Mr. Jones. Det her er resultatet."