Brudgommen og forloveren

[Alissa Avery]

Alissa trak ham hele vejen ovenpå og ind i én af husets mindre stuer. Farverne var mørkere derinde og selvom det ikke var bevidst, var valget af rum styret af, at det mindede hende en lille smule om hans stue. Ikke, at hun ikke stadig var meget bevidst om, at begge hendes forældre var i huset.

"Jamen så..." Hun svang håret væk fra skulderen og blinkede til ham over den, før hun fik lukket døren og vendte sig mod ham. Uden tøven slyngede hun armene om hans liv og trak sig ind til ham.

"Kan jeg vist roligt sige, at jeg aldrig har været så klar til noget i hele mit liv."

[Hamish Buchanan]

Hamish nød, hvordan Alissa lod til hele tiden at gravitere mod ham. Han tøvede da heller ikke med at sno armene om hende og smile tilfreds ned til hende.

"Perfekt," konstaterede han. "Jeg kan ikke vente."

[Alissa Avery]

Hamish var over det sidste halve år blevet solen i hendes solsystem og Alissa havde skræmmende lidt imod det. Måske det en dag ville være anderledes, når ikke hun skulle undvære ham i en måned af gangen. Men for nu strakte hun sig og kyssede ham blødt.

"Vi er så tæt på nu," hviskede hun, ikke mere end et par millimeter fra hans læber, og kyssede ham igen.

[Hamish Buchanan]

Det sitrede behageligt ned over Hamish' rygrad ved hendes ord og han brummede dæmpet ind mod hendes læber, mens hånden strøg op over hendes ryg.

"Mr. og Mrs. Avery-Buchanan. Det har en god klang."

[Alissa Avery]

God var vist århundredets underdrivelse, men Alissa rettede ham ikke. Hun havde alt for travlt med at smile ind mod hans læber og hun kunne ikke dy sig for at trykke sig ind til ham.

"Det bør det også, nu det er skæbnebestemt til at være på alles læber inden for de næste par år," svarede hun uden tvivl.

[Hamish Buchanan]

Hamish var den villige deltager, selvom han var bevidst om, hvor de var og at det ville være dumt at friste skæbnen overfor Francis Avery endnu mere.

Han tillod sig dog at dvæle ved hendes læber og slap en interesseret lyd ind mod dem.

"Ja?"

[Alissa Avery]

Alissa så intet problem i, hvordan de stod eller at hun tog et kys mere fra hans læber. Om under seks dage var de gift og det kunne intet forhindre nu. Det havde hun besluttet sig for.

"Mh," lød det fra hende, bevidst lidt mere kælent, som hun buede sig ind mod ham igen. Hun strakte sig lidt mere og fangede hans læber. "Om et år er jeg færdig på skolen og så kommer jeg ud og erobrer verden herude med dig."

Selvfølgelig mente hun det ikke i en totalt verdensovertag-forstand. Men hun vidste, at de begge var skabt af dét, der skulle til for at bane vejen frem i det magiske samfund.

[Hamish Buchanan]

Hamish var absolut værdsættende overfor den måde hun snoede sig ind til ham og han slap en lyd af tydelig tilfredshed, som hans næse strøg op langs hendes.

"Det bliver en dag, der er værd at fejre."

[Alissa Avery]

Alissa havde haft mange dage, der var værd at fejre. Det var lidt som om det var de dage, der udgjorde hendes liv. Men hun slap alligevel en enig lyd i anerkendelsen af, at det nok var én af de mere fejringsværdige.

Med let rystende ben måtte hun glide ned på flad fod igen og kom desværre uden for rækkevidde af både hans næse og mund. Men til gengæld lod hun sig friste af den pludseligt meget oplagte mulighed for at lade den ene hånd søge ned over hans ryg, indtil den kunne lægge sig over et velformet bagparti.

“Jeg synes også virkelig, vi har ventet længe nok på den.”

[Hamish Buchanan]

Hamish hævede et øjenbryn over hendes hånds placering, men klagede ikke ligefrem. Han undlod at pointere at de endnu havde et år at vente, men så blot drillende ned på hende.

"Bør jeg være bekymret for, at du forgriber dig på mig, inden du har gjort mig til en hæderlig mand, miss Avery?"

[Alissa Avery]

Det meste af tiden gjorde Alissa sit bedste for ikke at tænke på, hvor lang tid der var tilbage og blikket i de mørke øjne var en fantastisk distraktion. Hun så også langt fra beklagende ud, som hun så op på ham, nakken let tilbagelagt.

"Uden tvivl," svarede hun med et djævelsk smil, der afslørede hendes tænder.

[Hamish Buchanan]

Hamish sukkede teatralsk, men med sitrende mundige over det djævelske smil på hendes læber. Nej, alle illusioner om uskyld var for længst væk og det generede ham meget lidt. I stedet havde hans hænder lukket sig om hendes hofter og trak hende pludselig lidt tættere på.

"Sikke en skæbne," brummede han lavmælt, som han bøjede sig ned mod hende igen.

[Alissa Avery]

Manøvren fik Alissa til at tage en skarp indånding og blikket på ham var uden tvivl lidt mørkere ved mindet om sidst, de havde været så tæt. Snart søgte hun uundgåeligt tilbage til hans læber.

"Stakkel," hviskede hun mod dem, men gav ham ikke mulighed for at svare, før hun havde hevet ham ind til et nyt, sultent kys.

[Hamish Buchanan]

Hamish var tydeligvis ikke en uvillig deltager i det hele og spildte da heller ikke tiden med flere ord. I stedet fandt hans læber hendes, mere krævende denne gang og med et voksende behov for at gøre mere end bare at kysse hende. Så meget mere.

Han handlede dog ikke på det, selvom fingrene strammede sig yderligere om hendes hofter og han i hvert fald ikke selv var anstændig nok til at forlade rummet helt med det samme.

[Alissa Avery]

Der gik ikke længe, før Alissa igen havde snoet armene om hans nakke for at finde balancen til at være strukket op mod ham. Hun havde i hvert fald ingen intentioner om at slippe hans læber lige foreløbigt.

Det yderligere strammede greb trak en åndeløs lyd i værdsættelse fra hende og de slanke fingre forvildede sig ind i tykt, mørkt hår. Lukkede sig tæt om det.