Tilbagefald

[Archie McCormack]

Da først Valerie kom inden for rækkevidde igen, tøvede Archie ikke med at indfange hende med den ene arm og snart flyttede hånden sig til hendes hofte, mens den anden hævede sig til modsatte. Blidt rystede han på hovedet.

“Du skal aldrig takke for at blive behandlet med respekt,” mindede han hende om, alvorligt, og lagde nakken tilbage for at se på hende. Tomlerne strøg over hendes hofter.

“Eller for at være den, du har lyst til at være.”

[Valerie McCormack]

Det burde være relativt simpelt og ikke noget man havde behov for at få fortalt, men det gik alligevel gennem Valerie, som nikkede ganske let til hans ord. Det føltes stadig lidt som noget nyt, at hun rent faktisk tænkte på, hvad hun havde lyst til. Hun var da heller ikke komplet overbevist om, at han rent faktisk ønskede det fuldt ud, men lige nu troede hun på det.

"Det er stadig meget nyt det hele, men," sagde hun endelig, dybt tankefuldt. "Jeg tror, at det her er det rigtige."

Lukket