Efter den sidste cigaret [S]

[Dominique O'Callaghan]

Zoé handlede primært impulsivt og havde også gjort det nu. En impulsivitet, der endnu engang efterlod hende over for et valg, hun nok burde afslå, men havde svært ved at modstå. Hun tog en tår, før hun talte igen.

“Forretninger?”

[Cillian O'Callaghan]

Cal var ikke fuldkommen sikker på, at han rent faktisk kunne stole på Zoé. Derfor fortalte han hende heller ikke alt, selvom det var et overvejende skridt i den retning, at han overhovedet involverede hende i det. De næste ord antydede dog, at det var alt hvad han kunne - og ville - sige om det. Men hun havde allerede hørt om dårlige forretninger, der havde efterladt ham med en blodplettet krave.

"Andre forretninger end Kimæren."

[Dominique O'Callaghan]

Nysgerrigheden hev og sled og det blev kun værre, da et helt nyt område blev åbnet for hende. Ét, der virkelig ikke var forligeligt med det liv, hun skulle til at leve. Og måske det i virkelighed især var dét, der trak.

Hun satte kruset fra sig på sofabordet og gik hen til vinduet, der også blev åbnet. Hun lænede sig mod vindueskarmen og så tankefuldt på ham et øjeblik mere for at forsøge at tale sig selv fra det. Men nysgerrigheden fik endnu en sejr.

“Hvad har du brug for en ledsager til?”

[Cillian O'Callaghan]

Cal betragtede hende, mens hun gik over til vinduet og tog et drag mere af cigaretten. Røgen bølgede lidt rundt i mundhulen, før han slap den. Vippede foden en enkelt gang.

"Jeg har brug for en, der kan blødgøre en af de ukrainske troldmænd - og få oplysninger fra ham, som jeg har brug for."

[Dominique O'Callaghan]

Det var sådan et tilbud, Dominique Weasley havde givet sin højre arm for i sin tid på Kimæren. Men Zoé var lidt roligere og havde ikke længere kun sin egen sikkerhed på sinde. Tungespidsen løb åndsfraværende over læberne.

“Fortæl mig om ham,” bød hun, tydeligvis ude af stand til at tøjle sin nysgerrighed.

[Cillian O'Callaghan]

Cal satte cigaretten til læberne igen og overvejede sine ord lidt. Ikke fordi, han forsøgte at skjule noget, men fordi han forsøgte at finde en passende beskrivelse af manden.

"Han er intelligent, men forfængelig," konstaterede han. "Og holder af at prale, når han får lidt at drikke."

Desværre var han for klog til at gøre meget af sidstnævnte i selskab med Cal. Selvsamme tog en indånding. "Mest af alt, så er han en samler - og han ville elske muligheden for at forsøge at stjæle en kvinde fra mig."

[Dominique O'Callaghan]

Zoé lyttede opmærksomt og besluttede med sig selv, at det var en rædselsfuld ide. Men den var også vanvittigt fristende og hvis hendes liv skulle til at ændre sig helt, kunne hun vel lige så godt få et sidste eventyr ud af det?

Tankefuldt trak hun tænderne over underlæben og kastede et næsten længselsfuldt blik på cigaretten, før hun vendte det ud af vinduet. Hun tog en dyb indånding og nikkede dernæst langsomt.

“Og hvad er det, du gerne vil vide?”

[Cillian O'Callaghan]

Cal havde ingen fornemmelse af, at hun skjulte noget for ham, hvilket måske ville have foruroliget ham, hvis han havde været klar over det. Han tolkede blot hendes rastløshed som effekt af hendes indespærring og han var ikke bleg for at drage nytte af hendes evner, i stedet for at hun spildte dem her. Han tog et drag mere og lod røgen bølge ud i rummet.

"Hvem han får sine varer fra," konstaterede han, uden at specificere, hvilke varer der var tale om.

[Dominique O'Callaghan]

Måske en mere fornuftig person ville have tøvet eller krævet flere informationer. Men fornuften havde aldrig været Zoés stærke side. Handlekraft var derimod og hun drejede hovedet mod ham igen.

“Hvornår?”

[Cillian O'Callaghan]

Han var ikke utilfreds med, at hun ikke afviste. Det var det, han havde forventet og det overbeviste ham om, at han havde taget det rigtige valg. Blikket gled over hende.

"Om et par uger."

[Dominique O'Callaghan]

Zoé kastede et blik mere ud ad vinduet og tog en indånding, før hun nikkede igen. “Okay,” svarede hun og viftede lidt røg væk med hånden uden at tænke over det.

“Hvor farligt kommer det her til at være?”

[Cillian O'Callaghan]

Cal var en opmærksom mand og overså ikke hendes håndbevægelse. Han undrede sig dog over den, hvilket de let sammentrukne øjenbryn afslørede, men han rakte ud og slukkede cigaretten. Bemærkede, at askebægeret var tomt.

"Intet er uden risici," konstaterede han og tog en indånding. Foldede i stedet hænderne foran sig, albuerne på armlænene. "Men jeg har ikke tænkt mig at lade dig ske noget."

[Dominique O'Callaghan]

Zoé veg tydeligvis ikke fra fare. Der var trods alt en grund til, at hun nu boede i den lille flække i Wales. Men nogle ting frygtede hun. Og én af de ting var måden, hans ord fik hendes mave til at trække sig ind mod maven med et sug, der ikke kun var ubehageligt.

Blikket fandt tilbage til ham, mens hun gnavede lidt i en neglerod, indtil hun fik løsrevet sig og lagde armene over kors. Lod tavsheden være sin endegyldige accept.

[Cillian O'Callaghan]

Cals blik gled over hendes udtryk. Han læste ikke nogen klar accept ud af hendes stilhed, men anede bekymring. Langsomt rejste han sig og krydsede afstanden over til hende, blikket på hendes ansigt. Og fingrene strejfede hendes arm, før han helt kunne nå at hindre bevægelsen.

"Jeg kan finde en anden," tilbød han lavmælt, blikket alvorligt.

[Dominique O'Callaghan]

Blikket fulgte ham, da han rejste sig op og Zoé overvejede på intet tidspunkt for alvor at lægge afstand mellem dem. Tværtimod fik den lille berøring armene til at løsnes og den ene hånd faldt til hans side, uden hun helt kunne forklare impulsen. Men hun fjernede den ikke.

“Nej.” Hun hævede blikket til hans øjne igen. “Jeg vil gerne.”