Grønne dråber (s)

[Elias Oliver Wood]

Endnu et varmt grin forlod anføreren, før han skærmede sig mod bobler og skum med den ene hånd. Alligevel ramte noget af skummet næsetippen og de blåmalede kinder.

"Pas på. Måske tabte jeg pokalen, men denne kamp vinder jeg," Proklamerede han, før han sendte flere bobler mod hende. For at nå den største samling bobler, måtte han rykke en anelse tættere.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs helhjertet, udfordringen udtalt i hendes blik. Og hun tog sig ikke af skum og dråber, der fløj hendes vej.

Tværtimod dyppede hun fingrene i vandet og knipsede det i hans retning.

[Elias Oliver Wood]

Det blev til lidt af en knipsende skumkamp, men Elias morede sig nu rimelig godt. Han glemte visse af usikkerhederne og tænkte nok heller ikke meget over hele situationen. Faktisk lykkedes det ham måske bare endelig at stoppe med al den overtænkning. Det føltes næsten befriende.

"Lige i øjnene," Grinede han og gned det venstre øje med en våd håndflade, før han rakte frem for at gribe hendes hænder inden hun knipsede flere bobler i hovedet på ham.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede, forsikret af hans latter. Men lyden døde hurtigt ud, da hans hænder lukkede sig sammen om hendes håndled og hun skøjtede tættere på ham i det glatte kar. Ben kolliderede blødt, men fik aldrig smilet til at forsvinde.

"Jamen hej," drillede hun i stedet blødt og så ikke ligefrem beklagende ud.

[Elias Oliver Wood]

"Er du færdig?" Spurgte Elias, hvis smilehuller nok var tydeligere nu end de havde været i et godt stykke tid. Først dér blev han egentlig ret opmærksom på hvor tæt de sad. Hans greb om hendes hænder var ikke stramt. Egentlig kunne hun velnok smutte ud af det temmelig let når de var så våde.

Noget i blikket ændrede sig og det varme vand fik ham til at blusse yderligere.

[Kala Patil-Fawley]

Spørgsmålet fik det bløde læber til at glide fra hinanden i et ulvesmil og rystede på hovedet. "Langt fra," svarede hun kækt, men prøvede ikke at trække hænderne til sig igen.

Blikket gled over hans ansigt, det ændrede blik og smilet, der gjorde ting ved hende. Og det var lige dele alkohol og impulser, der fik hende til at læne sig frem og fange hans læber.

[Elias Oliver Wood]

Udfordringen i Kalas blik syntes at smitte grundigt af på hans eget. Konkurrencen var måske temmelig tåbelig, men det havde fyldt vejledernes badeværelse med en velment omgang latter. Og snart blev hans egen slukket i et sæbevådt kys.

Elias var ikke sen til at gengælde kysset. I stedet gengældte han det temmelig beredvilligt i det dampende, pebermynteduftende vand.

[Kala Patil-Fawley]

Der havde måske været udfordringer nok med glastømningen og kapløbet og skumkampen, men Kala havde møre kinder af at grine og hendes indre sportsnørd var da heller ikke helt utilfreds.

Desuden hadede hun virkelig ikke, hvor det var endt og hun mødte blot hans læber med en intensitet, der kom af sejren og drikkevarerne. Og den tæskelækre anfører, hun sad der med.

[Elias Oliver Wood]

De var begge berusede, men Elias følte ikke at det dæmpede fornemmelsen af hendes læber mod sine. Tværtimod, gengældte han kysset med stor iver og beslutsomhed. En hånd frigjorde sig fra hendes, og dristede sig snart efter at finde en plads på hendes nøgne ryg.

Det grønne spilderi fra drinken var nok væk nu, men Elias havde bestemt ikke travlt med at komme op af karret. I stedet hankede han en hånd mod kanten og lænede sig ind i kysset.

[Kala Patil-Fawley]

Grunden til, at de var gået derned, virkede ikke så væsentlig, selvom der da stadig var lidt klistret omkring hendes kraveben. Det kunne dog ikke være længere fra hendes tanker, da hun gled tættere på ham.

Og hun tøvede ikke, da hun gled ind over hans skød uden at slippe hans læber i mere end sekunder.

[Elias Oliver Wood]

Fingerspidserne gled over hendes våde, nøgne ryg. Huden var så blød netop der, og det samme var de buttede læber der trykkede sig mod hans. Elias var grebet af stemningen og var efterladt rimelig åndeløs da hun kravlede over ham.

"Kala," Hans stemme var hæs og hviskende. En pige sad på ham. En pige. Sad på ham. Og han vidste at blodet var strømmet nedad. Alligevel søgte han endnu et kys.

[Kala Patil-Fawley]

Det var ikke mere end en dag siden, at Kala havde ligget med Liam og følt, at hun intet manglede. Men siden havde han fortalt, at lærlingetiden ville tage ham ud af landet i flere måneder af gangen. Og deres beslutning om at forblive venner havde virket så vakkelvorn, at hun havde skubbet al tankeaktivitet om det helt væk, mens hun lod sig rive med af sejrens sødme.

Og der var intet andet i hendes tanker end søgeren med de bløde læber og hvordan hans berøring gav hende gåsehud, trods dampen i luften.

"Mh?" mumlede hun distræt mod hans læber og lod fingrene forsvinde i hans nakkehår.

[Elias Oliver Wood]

"Ingenting," Elias slog det hen og trykkede læberne mod hendes endnu en gang. Hun var smuk og han havde ingen klager over situationen de var havnet i. Hun smagte af den grønne drink, de begge havde drukket. Selvom duften i rummet nu også fik hendes tunge til at smage af pebermynte.

"Du er bare... god til det her." Det var ærligt sagt. Den frie hånd fandt vej ind bag hendes øre og det mørke hår.

[Kala Patil-Fawley]

Svaret fik hende til at overveje, om hun burde trække sig tilbage, men i sidste ende var Elias et voksent menneske og havde selv valgt at slå det hen igen. Så hun kyssede ham, indtil han igen formede ord på hendes læber.

En munter lyd flød fra hende og hun brød fri af hans læber, kun så meget at hun kunne se på ham. Og selvom hun smilede skævt, tog det ikke det intense af hendes blik.

"Tak, du er nu heller ikke værst," svarede hun og trak fingrene ud af hans hår og ned på hans skulder. Og så gav hun ham alligevel tilbuddet igen, selvom hun ikke kunne forklare, hvor hun havde den idé fra. "... Du vil ikke stoppe, vel?"

[Elias Oliver Wood]

Elias lagde nakken lidt tilbage for at møde Kalas blik, da hun søgte hans. "Nej. Selvfølgelig ikke," Lød det næsten en tand forhastet. Han ønskede trods alt ikke at stoppe, men samtidig... var han ikke præcis sikker på hvor de var på vej hen. Eller i hvert fald, hvor langt. Blikket flakkede mod hendes læber og tilbage til hendes øjne igen.

"Det er bare,-" Han var klar over at han var i gang med at fælde benene for sig selv. "Det er nyt for mig."